Eksklusivt interview med prins Joachim og prinsesse Marie: »Vi har ikke bestemt, hvad der skal ske efter Paris«

Prins Joachim og prinsesse Marie er udstationeret i Paris de næste par år. »At være udsendt for Danmark i udlandet, er også kongelig repræsentation,« siger parret. Berlingskes kongehuskommentator, Jakob Steen Olsen, har mødt Dronningens yngste søn og hans hustru i Paris til et stort interview om deres franske tilværelse.

Prins Joachim og prinsesse Marie har boet i Paris siden sommeren 2019. Søren Bidstrup

Biler på kryds og tværs i et vanvittigt sildebensmønster. En uopløselig knude af hidsigt dyttende Citroëner og Renaulter på kryds og tværs spærrer den smalsporede viadukt i en slags alles kamp mod alle, en grotesk omgang trafikal kluddermor. Ingen viger pladsen.

Taxameteret tikker. Tiden går ubarmhjertigt.