Nikolaj Koppel støtter BIGs nye projekt på Vesterport: Gernes' lussing af en farveeksplosion har vi set nok på

MIT KØBENHAVN. Nikolaj Koppel skammer sig over Strøget og foretrækker Gammel Kongevej med dets mange specialbutikker. Og så vil han ikke begræde en nedrivning af Palads, men derimod opførelsen af Østerport II.

 

Hvilket sted i København holder du mest af?

»Jeg elsker Gammel Kongevej på Frederiksberg. Når man kommer inde fra byen, gør den ikke meget væsen af sig i starten. Den er ikke eksotisk som little Paris-gaden Værnedamsvej eller majestætisk som Frederiksberg Allé. Til gengæld er det en dejlig hverdagsgade at bo tæt på – en god handelsgade i al sin enkelthed. Der ligger en lang stribe butikker, der har noget så old-school som faglighed. Det gælder, om du skal have vin fra Vinsupernatural eller klippet dit skæg på Henri. Du kan få brød i verdensklasse hos Hart Bageri og Meyers eller købe en t-shirt eller et jakkesæt hos Garodkin.

Der er sket en ærgerlig udvikling, hvor mange af Europas storbyer er begyndt at ligne hinanden med de samme butikker. Det er til dels også sket lokalt i Danmark, hvor det ofte er de samme 10-15 på gågaden. På Gammel Kongevej er der sket en udvikling hen imod det modsatte: Lokale specialbutikker, der gør sig umage og har næse for kvalitet og detaljer.«

»De genopfinder ikke det italienske køkken. De er ind til benet på det traditionelle, og det er hele pointen,« siger Nikolaj Koppel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Hvor går du ud i København, når du skal spise?

»De mange italienske restauranter har absolut ikke gjort noget godt for min Speedo-krop. Bare inden for en kilometers afstand fra, hvor jeg bor på Frederiksberg, er der både Famo, Osteria 16, Italo Disco og Spaghetteria. De genopfinder ikke det italienske køkken. De er ind til benet på det traditionelle, og det er hele pointen.«

Hvad synes du er en skamplet på København?

»Det nye Østerport. Jeg kan ikke se, hvordan bygningen bidrager til byrummet. Pladsen i sig selv er ikke nødvendigvis et sted, hvor man sætter sig og nyder sin kaffe, men den er vigtig i måden, den forener indgangen til Østerbro og afslutningen på Indre By. Esplanaden og Nyboder mødes og ender ud i den gamle stationsbygning. Den nye bygning gør mig lidt ked af det, hver gang jeg kører forbi. Jeg har ellers en absolut liberal tilgang til at gentænke og bygge i byen. For eksempel er jeg begejstret for Bjarke Ingels' nye projekt ved Vesterport. Vesterport skaber ikke et godt byrum, som det er nu. Det er et rum, du passerer. Gernes' lussing af en farveeksplosion, som Palads er, har vi set på nok. Man kan udnytte pladsen bedre og give københavnerne noget andet end bare et rum, man passerer igennem. Bjarke Ingels har en idérigdom og legesyge, som jeg tror ville bidrage positivt til Vesterports usamlede byrum.«

»Sortering af skrald burde københavnere være bedre til,« siger Nikolaj Koppel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Hvad skal københavnerne blive bedre til?

»Københavnerne skal lade bilen stå, ikke pisse i gaderne og stoppe med at smide affald rundt omkring. Sortering af skrald burde københavnere være bedre til. Det gælder også i byrummet. Jeg er altid overrasket over at se i storbyer som Berlin, hvor meget de sorterer, hvor vi i København smider alt skrald det samme sted. Københavnerne skal blive bedre til at passe på deres egen by.«

»Hvis man skaber forhold, som indbyggerne kan benytte sig af, får du en by, der omfavner sine indbyggere i stedet for at holde dem ud i strakt arm.«


Hvordan vil du beskrive Københavns udvikling i den tid, du har boet i byen?

»Jeg har boet i København i over 30 år. I den periode er der sket meget for at gøre København til en god, beboelig by, der eksisterer i samspil med indbyggerne på harmonisk vis. Det er ikke alle byer, der har den samme harmoni med dets indbyggere. Der er noget odiøst over, at man overhovedet skal tale om, hvorvidt en by er beboelig. De burde som udgangspunkt netop være beregnet til at bo i. Enhver, der har været i Los Angeles, ved, at det ikke altid er reglen, at en by er indrettet til mennesker. Ofte er de desværre indrettet på helt andre præmisser. Man er i København, i den tid, jeg har boet her, blevet meget bedre til at udnytte byens rum og pladser og fremhæve dens attraktioner. Man har fået øjnene op for, at byen ikke kun er mursten, men også menneskene, der bor i den. Det er menneskene, der udgør det bankende hjerte i byen. Hvis man skaber forhold, som indbyggerne kan benytte sig af, får du en by, der omfavner sine indbyggere i stedet for at holde dem ud i strakt arm. Det ser man eksempelvis på Dronning Louises Bro, som man indretter med flere bænke. Jeg elsker også, at suttetræet får lov at overleve som suttetræ i Frederiksberg Have. Sådan et træ tror jeg ikke man har i Los Angeles.«

»Mit gæt er, at man kunne skære 20-40 procent af bilismen, uden at folk skulle gøre noget særlig radikalt i forhold til deres livskvalitet og transporttid,« siger Nikolaj Koppel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Færdiggør sætningen: Hvis jeg var overborgmester, ville jeg ...

»Jeg synes, der er for mange biler i byen. Med de muligheder, man har på cykel- og gangafstand, burde der være færre biler. Mit gæt er, at man kunne skære 20-40 procent af bilismen, uden at folk skulle gøre noget særlig radikalt i forhold til deres livskvalitet og transporttid. Mange har det som en dårlig, komfortabel vane.

Jeg ville også gentænke Strøget. Jeg synes, at alt det, vi er gode til, mister man lidt troen på, når man går på Strøget. Særligt den del, der starter ved Rådhuspladsen. Jeg synes, det er for beskidt og forsømt.«