Min datter har meldt sig til at hjælpe kvinder og unge piger. I en flygtningelejr. Over julen. Jeg ville ønske, at jeg troede på Gud, for jeg har virkelig brug for at vide, at nogen holder hånden over hende, når hun drager ud i verden – og ind i en verden, hun ikke kender meget til, men som hun gerne vil være med til at forandre.
Jeg synes min datter er modig. Men hvad er egentlig mod? Det er vel individuelt, og det, man synes er modigt, er nok, når nogen gør noget, man ikke selv ville turde.
Del:
