Morten Messerschmidt ønsker nye takter på Kunstakademiet efter rektors afgang: »Ved god uddannelse kan man jo også få folk til at ændre holdning«

Rektor på Kunstakademiet, Kirsten Langkilde, er fratrådt sin stilling. Det sker efter en turbulent tid på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Oppositionen fremsætter inden årsskiftet et beslutningsforslag om at indsætte en bestyrelse på akademiet, siger kulturordfører Birgitte Bergman (K).

Morten Messerschmidt (DF) ønsker sig en bestyrelse for Kunstakademiet i stil med DRs. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rektor på Kunstakademiet, Kirsten Langkilde, er fratrådt sin stilling. Kulturminister Joy Mogensen (S) og Kirsten Langkilde er ikke nået til enighed om, hvad der skal til for at løse »de udfordringer«, der er på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler.

Og det glæder Dansk Folkepartis kulturordfører, Morten Messerschmidt, at der bliver gjort noget ved de »åbenlyse udfordringer«, som han ser på Kunstakademiet. Kunstakademiet har for nylig været i vælten på grund af en kunstaktion, hvor en nu bortvist institutleder smed en gipsbuste i havnen.

»Hun har vist sig udygtig til at håndtere de åbenlyse udfordringer, der er med Kunstakademiet, som vi jo så i forbindelse med vandalismen af gipsbusten af Frederik 5. Det eneste er, at jeg ikke er betrygget ved, at kulturministeren bare finder en ny rektor,« siger Morten Messerschmidt.

Ifølge Messerschmidt er problemerne ikke løst med en opsigelse, og han kræver derfor en bredere løsning end bare en ny rektor. Lige nu har Kunstakademiet – i modsætning til andre videregående uddannelser – ingen bestyrelse.

»Jeg så gerne, at man nedsatte en bestyrelse, der kunne sammensættes med inspiration fra DRs bestyrelse. Altså hvor man selvfølgelig har en formand udpeget af kulturministeren samt en medarbejderrepræsentant, men derudover har medlemmer udpeget af de politiske partier i Folketinget. For det vi har været vidne til er jo decideret identitetspolitik fra de studerende og ansatte, og det vil jeg gøre alt for at få bremset,« siger Morten Messerschmidt.

Og det skal altså ske ved at få flyttet ansvaret fra rektor alene til også at inkludere en bestyrelse, som rektor skal referere til.

God uddannelse ændrer holdninger

I en redegørelse fra Kirsten Langkilde til kulturministeren, som Berlingske har fået aktindsigt i, beskrives det, at der er rigtig mange studerende, der har de holdninger, og det kan hverken en rektor eller en bestyrelse ændre på?

»Man kan jo starte med at bortvise studerende, der laver vandalisme under politiske paroler. Og der har Langkilde jo svigtet med sine halvhjertede afstandtagen fra det strafferetlige, mens hun på den anden side ikke ville tage afstand fra at bruge den slags metoder, og det finder jeg enormt upassende. Vi er nødt til at have en rektor for Kunstakademiet, som klart er på kunstens side, og ikke er til fals for de her modeluner, der forhåbentlig er overstået snart.«

Men er kunst ikke netop modeluner?

»Ej, kunst er da ikke kun modeluner. Kunst er da at udvikle, men også at bevare – at huske, men stadig skabe en fremtid. Jeg kan rigtig godt lide avantgardekunst, som jo har en relevans, og historisk har betydet rigtig meget. Men når modelunet er at ødelægge kunsten, fordi man derved tror, at man kan fjerne dele af historien, så er vi helt uden for kunstsfæren.«

Men der er vel også studerende, der har de holdninger, men som ikke har lavet vandalisme? Må de gerne have dem?

»Ja, det er klart, man kan jo ikke tage folks holdninger fra dem – det er nok et spørgsmål om modenhed. Men man kan jo forhindre dem i at omdanne holdninger til handlinger. Men ved god uddannelse kan man jo også få folk til at ændre holdning. Jeg synes, Kunstakademiet må være med til at få folk til at forstå, at historien er noget, vi skal værne om, også de dele af historien, som vi med nutidens briller ikke bryder os om.«

Bestyrelse eller kaos?

Kulturminister Joy Mogensen (S) har i mediet Kulturmonitor 1. december udtalt, at hun er »meget positivt indstillet over for at etablere bestyrelser på de kunstneriske uddannelser«, men at man skal holde sig for øje, at det ikke løser alle problemer:

»Det så man for eksempel for nogle år siden på Forfatterskolen, som faktisk havde en bestyrelse, men hvor der alligevel opstod en ledelseskrise,« skrev Joy Mogensen i et skriftligt svar til mediet.

De Konservatives kulturordfører, Birgitte Bergman, ønsker også, at der bliver nedsat en bestyrelse fremfor den nuværende konstruktion i Kunstakademiet, og oplyser, at oppositionen kommer til at fremsætte et beslutningsforslag om det i Folketinget inden årsskiftet.

»Det her er jo en personalesag, som jeg ikke vil kommentere på. Men problemerne i Kunstakademiet handler ikke om den enkelte leder. Det handler om den identitetspolitiske dagsorden, hvor særlige holdninger bliver plejet på en måde, så nogle studerende føler sig utrygge ved at udtrykke deres synspunkter. Derfor kommer vi til at fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget om, at der skal nedsættes en bestyrelse på Kunstakademiet. Den bestyrelse skal favne bredt og indeholde både kunstnere og folk, der har erfaring med økonomi og læring. Ellers kommer vi ikke til bunds i denne sag.«

Birgitte Bergman oplyser, at De Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige ønsker at fremsætte beslutningsforslaget inden årsskiftet.

SF er også med til at fremsætte beslutningsforslaget, oplyser kulturordfører Charlotte Broman Mølbæk.

Kulturordfører for De Radikale, Zenia Stampe, mener ligeledes, at der skal kigges på ledelsesstrukturen på Det Kongelige Danske Kunstakademi, men vil ikke tilslutte sig beslutningsforslaget:

»Det her understreger jo, at det er en institution i krise, og at der er brug for at se indgående på Kunstakademiets ledelsesstruktur. Men hvis vi skal gøre det ordentligt – og med respekt for Kunstakademiets særlige historie – så kræver det lidt mere grundighed end blot et beslutningsforslag i Folketinget. Jeg vil opfordre regeringen til at begynde forarbejdet og indkalde os til forhandlinger, så snart de har et kvalificeret beslutningsgrundlag,« siger Zenia Stampe til Berlingske.

Opdateret 15/12 kl. 14 med oplysningen om, at SF også er med til at fremsætte beslutningsforslaget.