Mon ikke Snuden, Cirkeline og Egon står klar til at modtage ham?

Kulturkommentar: Flemming Quist Møller repræsenterede en tid med grænseløs fantasi, anarki, aldersløs poesi og naiv arbejderromantik. Nu er den store multikunstner her ikke længere – hvor mon han er taget hen?

Nu er tegneren og musikeren Flemming Quist Møller her ikke mere, men heldigvis for os andre efterlader han sig en kreativ arv, der sammen med håndfuld andre af hans samtidiges værker, propellerede den danske børnekultur op på et niveau, der stadig er i verdensklasse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Multikunstneren, musikeren og Taarbækdrengen Flemming Quist Møller var en af de sidste af sin slags. Den slags, der flokkedes i DRs B&U afdeling i 1970erne og 80erne. Knaldkreative, fabulerende, talentfulde, rå, musikalske, politisk skamløse og ofte privilegerede fra et attraktivt postnummer.

Og ja, det var en tid, der var gennemsyret af den kreative klasses forlorne arbejderromantik og problematisk sovjetsympati, men det var også et miljø, som bombarderede samtiden med poesi, musik og farver. Nok var tiden ræverød, og nok talte Snuden lige en tand for meget om den amerikanske imperialisme og Black Panther-bevægelsen, men skrabede man den sure garniture til side på tallerkenen, var der stadig en overflod af intellektuel næring og poesi tilbage. Ja, jeg slugte selv det meste råt, og ja, jeg overlevede sammen med tusindvis af andre børn og unge, uden at vi alle blev dedikerede stalinister.

Havfruer og skeletter

Det var en tid, hvor der blev produceret overvældende meget godt børne-tv og -film. Indimellem resulterede det i regulære mesterværker, blandt andet børnebogsklassikeren »Cykelmyggen Egon« af netop Flemming Quist Møller fra 1967 og animationsfilmen »Bennys Badekar« fra 1971 af Flemming Quist Møller og Jannik Hastrup.

Flemming Quist Møller er klædt ud til forestillingen »Cykelmyggen Egon« på Østre Gasværk i 2011, hvor han selv optrådte på scenen og læste op fra sit eget klassiske børnebogsværk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen.

Godt 50 år senere står filmen stadig som indbegrebet af en tid, hvor man tog børnekultur mere alvorligt, end man nogensinde har gjort før eller siden. Filmen har nok det bedste soundtrack i dansk filmhistorie, børnefilm eller ej. For katten, hvor den film swinger! Otte Brandenburg, Peter Belli, Trille, Hans-Henrik Ley, Christian Sievert, Jesper Klein og mange andre sparkede simpelthen røven ud på forestillingen om, at børn »må nøjes«. Og det er ikke uden grund, at netop »Bennys badekar« som den eneste animationsfilm optræder på Danmarks officielle kulturkanon.

Filmens kontrastering af Bennys gråmelerede dagligdag i et betonbyggeri på Vestegnen – sammen med sin tidstypisk fraværende, kagespisende, knevrende og kæderygende mor – med Bennys efterfølgende undersøiske eventyr, der går gennem fantasien og lejlighedens lille badekar, spækket med frække havfruer, sørøverskeletter, kloge søheste og den (naturligvis) latterlige systembevarende politikrabbe, er 1970ernes ultimative testamente over samtidens tro på, at det ydre er endeligt, mens dit indre er uendeligt.

Man troede oprigtigt på, at kun fantasien satte sindets grænser. En tro, vi efterhånden har tabt, og som med Flemming Quist Møllers bortgang er endnu et skridt tættere på at fordampe i nutidens kynisme, skærmoplyste ligeglade ansigter, cancel culture og drænende politiske korrekthed.

Drømme i farver

Nu er Quist Møller her ikke mere, men heldigvis for os andre efterlader han sig en kreativ arv, der sammen med en håndfuld andre af hans samtidiges værker propellerer den danske børnekultur op på et niveau, der stadig er i verdensklasse.

Har du eller dine børn aldrig set »Bennys Badekar«, så få det gjort. Alle bliver gladere, og jeres efterfølgende drømme bliver smukkere, sjovere og fyldt med vidunderlig musik.

En venstresnoet, vidunderlig poetisk mesters empatiske hjerte er stoppet med at slå. Flemming Quist Møller er ikke længere i denne verden, men kun fantasien sætter grænser for, hvor han er taget hen. Men mon ikke Cirkeline, Snuden og Cykelmyggen Egon står klar til at tage imod?