»Mit knuste hjerte gjorde, at jeg mødte nogle af mine mest skøre og dejlige venner og fik prøvet nogle vilde ting af«

SÅ ER DET SAGT. Visse spørgsmål er evigt aktuelle. Hver uge stiller vi nogle af dem til en kendt dansker. I dag fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

Liselotte Lyngsø er fremtidsforsker og direktør i virksomheden Future Navigator, som hun stiftede i 2003 sammen med kollegaen Anne Skare Nielsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

Hvad er din vigtigste erfaring i livet?

»Det er nok, at der altid er en anden side af sagen. Livet igennem har jeg oplevet, at lige så snart jeg tror, jeg har styr på, hvad der er op eller ned, rigtigt eller forkert, har jeg altid fået en lærestreg. Det gælder for de vigtigste af mine kærlighedsrelationer. Det er sjældent sort eller hvidt, når tingene bryder op. Jeg er blevet bedre til at se mig selv udefra. Og tilgive – også mig selv.

Det, jeg elsker ved at være fremtidsforsker, er netop at være nysgerrig, apolitisk og ikke have alt for mange holdninger til, hvad der er godt eller skidt. Bare undersøge tingene, smage på dem – for der er altid flere nuancer, end man lige regner med.«

»Det vigtigste er ikke at forvente, at man kan lave om på andre. Man må acceptere, hvad der er, og selv prøve at skabe det liv, man brænder for.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

Hvis du kunne gå tilbage i tiden og give dig selv et råd som teenager – hvad skulle det så være?

»At det vigtigste er ikke at forvente, at man kan lave om på andre. Man må acceptere, hvad der er, og selv prøve at skabe det liv, man brænder for. Det ville jeg ønske, at nogen havde sagt til mig for mange år siden. Jeg har brugt alt for mange år på at lave om på nogle forhold omkring min familie – ting, som jeg i dag kan se, var fuldstændig umulige at ændre på. Hvor ville jeg ønske, at nogen havde sagt til mig: Tag nu bare fat i dig selv og lad være med at håbe, at forandringerne kommer andre steder fra.«

Hvad må man ikke udsætte dig for?

»Jeg hader mobning, det har jeg altid gjort. Jeg tænder helt af, når folk taler grimt om hinanden eller holder nogen udenfor. Af samme grund har jeg det svært med sociale medier.

Jeg flyttede hjemmefra som 15-årig og boede på ungdomspension. Vi var 12 vidt forskellige mennesker, der skulle lære at rumme både vore egne og hinandens udfordringer. Vi lavede mad til hinanden og spiste sammen og passede på hinanden uden nogensinde at dømme eller holde nogen udenfor.

Det samvær har vi mere end nogensinde brug for i dag, hvor vi oplever, hvad jeg vil kalde en feedback-krise. Vi møder ikke rigtige mennesker af kød og blod, vi gider ikke tale sammen, i stedet sender vi tekstbeskeder til hinanden, og lige om lidt har vi sådan nogle chatbots til at give os gode råd. Hvis vi fortsætter på den måde, hvor skal de rummelige fællesskaber så komme fra, hvor man kan være sammen uden mobning og bare passer på hinanden?«

Liselotte Lyngsø

»Vi gider ikke tale sammen, i stedet sender vi tekstbeskeder til hinanden, og lige om lidt har vi sådan nogle chatbots til at give os gode råd«


Hvis du kunne skrive din egen nekrolog, hvad skulle der så stå i den?

»Så skulle der stå: Jeg sagde det jo!« (Griner højt)

»Nej, selvfølgelig ikke, men fremtidsforskerens metier er jo at skabe scenarier for, hvad der kunne ske i fremtiden. Og i 1996 forudsagde jeg rent faktisk Brexit. Men pointen er selvfølgelig ikke bare at læne sig tilbage og vente på at få ret – fremtidsforskning skal jo bruges til at reagere på de advarselslamper, man tænder.

Det, jeg håber, der kommer til at stå i min nekrolog, er, at jeg har fået demokratiseret fremtidsforskningen. Mange unge føler sig presset af, at nu kommer robotterne. Og her kan fremtidsforskningen tværtimod sige, at vi skal være glade for, at maskinerne bliver så dygtige til at være maskiner, for så bliver menneskene frisat til at være gode til at være mennesker og gode ved planeten. Vi har så mange opgaver foran os, der skal løses, både med klima og med flygtninge, at der bliver masser at lave. Der er ingen grund til at frygte, at der ikke bliver brug for os mennesker i fremtiden.«

»Vi har så mange opgaver foran os, der skal løses, både med klima og med flygtninge, at der bliver masser at lave. Der er ingen grund til at frygte, at der ikke bliver brug for os mennesker i fremtiden,« siger Liselotte Lyngsø. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

Hvordan heler man et knust hjerte?

»Vi lever i et smertefrit samfund, hvor vi kan tage painkillers og komme i fuld narkose for det meste. Men ikke for et knust hjerte – det skal bare mærkes igennem, fordi det flår dig i stykker, skaber sprækker og giver et helt nyt flow i din krop, som gør, at man pludselig oplever alting helt anderledes. Og det er ret fantastisk. Hvornår bliver man ellers rystet i sin grundvold på den måde?

Hvis mit hjerte ikke var blevet knust, havde jeg ikke startet egen virksomhed. Jeg var ikke holdt op med at ryge. Og jeg havde nok heller ikke sat så stor pris på mine børn – indtil da havde de jo været der hele tiden, nu blev tiden med børnene pludselig en knap ressource. Det var et kæmpe wakeup-call, som lærte mig, hvor vigtigt det er at få så meget kvalitet som overhovedet muligt ind i det liv, vi har sammen.

Mit knuste hjerte gjorde også, at jeg mødte nogle af mine mest skøre og dejlige venner og fik prøvet nogle vilde ting af, som jeg ellers aldrig havde oplevet. Det var farvel til parmiddage og goddag til en masse eventyr.«

Hvad er den største løgn, vi fortæller hinanden om kærlighed?

»Det er, kærlighed er hårdt arbejde. Den store kærlighed findes faktisk. Lige så vel som vi skal turde mærke smerten, skal vi give os selv lov til at mærke kærligheden. Og det starter med, at vi tør give den til os selv.«