Christina Boutrup har set fremtiden i Kina, og nu kommer hun med et opråb til danskerne

Kinaeksperten Christina Boutrup har set fremtiden udspille sig i Kina, hvor de nye teknologiske løsninger spænder fra det fremragende til det skræmmende. Lige om lidt rammer de Danmark.

Kineserne er allerede nu i gang med at eksperimentere med teknologiske løsninger, som vi i Danmark kun taler om. Asger Ladefoged

I juli blev en karantænedømt ballademager fanget af et kamera med ansigtsgenkendelse på Brøndby Stadion.

»En succes« blev det kaldt. Og det var det måske også. Men det kan også være, at den lille sikkerhedsmæssige sejr i fremtiden vil have store negative konsekvenser for den personlige frihed.