Mindesmærke ved Utøya er endt i bitter retssag: Naboer frygter terrorturisme

22. juli er det ti år siden, at 69 mennesker blev dræbt ved massakren på den norske ø Utøya, og det skal markeres med indvielse af et nationalt mindesmærke. Men naboerne er utilfredse og har trukket bygherren i retten.

Terje Lien er en af de naboer til et kommende mindesmærke for massakren på Utøya 22. juli 2011, der har protesteret mod byggeriet. Mindesmærket, som skal ligge i et naturområde 500 meter fra Utøya, skal bestå af 77 bronzesøjler, en for hver af de dræbte. Fold sammen
Læs mere
Foto: PIERRE-HENRY DESHAYES

22. juli 2011 dræbte den norske massemorder og terrorist Anders Behring Breivik 77 mennesker. 69 hovedsageligt unge mennesker, som deltog i et socialdemokratisk sommerstævne på øen Utøya, og otte mennesker i regeringskvarteret i Oslo.

Massakren rystede det norske samfund og resten af verden. Set med skandinaviske øjne forekom den uvirkelig, som noget, man ellers kun hører om i Afghanistan, Syrien eller på andre krigsskuepladser, og den påførte ikke kun de pårørende, men hele Norge et dybt nationalt traume, som det trods film, bøger, debatter og mindehøjtideligheder har været svært at bearbejde og sætte ord på.

Et mindesmærke ved Utøya, som skal give traumet og følelserne et hvilested, er nu endt i en bitter retssag.

Efter flere års diskussioner og flere forslag til et mindesmærke gik staten tidligere på året i gang med at bygge et mindesmærke, der skal ligge i Utøyakaia i Hole Kommune. Det skal ligge i et naturområde på bredden af Tyrifjorden, 500 meter fra Utøya.

Mindesmærket, der er tegnet af det norske arkitektfirma Manthey Kula, skal bestå af 77 bronzesøjler på tre meter, som står i en bueform, svarende til én søjle for hver af de dræbte. Fra mindesmærket er der fri udsigt til Utøya.

Sådan her kommer mindesmærket ved Utøya ifølge arkitekterne til at se ud. Man regner med, at 10.000 årligt vil besøge stedet. Fold sammen
Læs mere
Foto: MANTHEY KULA.

Projektet har ligesom et tidligere forslag til et monument, »Memory wound« af den svenske kunstner Jonas Dahlberg, som ville skære en spalte i klipperne på en odde i skærgården tæt på Utøya, vakt stor lokal modstand.

Modstanden er så indædt, at 16 naboer har rejst en retssag mod staten og Arbeiderpartiets ungdomsforbund, fordi de mener, at byggeriet er en overtrædelse af naboloven og den europæiske menneskerettighedskonvention, og at monumentet vil spolere det fredelige naturområde. I september lykkedes det dem, men kun midlertidigt, via en retskendelse at få stoppet byggeriet.

»Vi bor meget tæt på et mindesmærke, der kommer til at ligne en kirkegård med 77 bronzesøjler, der er tre meter høje, og som kommer til at stå 75 meter fra vores hus,« siger en af sagsøgerne, Terje Lien, til SVT.

Det er salt i såret

Journalisten og forfatteren Stian Bromark har interviewet overlevende og pårørende til ofrene til en bog i anledning af tiåret for tragedien, og han mener, at konflikten om mindesmærket »river op og kaster billig salt i de overlevendes sår«, som han onsdag skrev i et indlæg i den norske Dagsavisen.

»Når det drejer sig om mindesmærket for Utøya, tror jeg, at det er vigtigt at lægge konflikten bag sig så hurtigt som muligt. For mange af de overlevende har det været en debat, som har revet op i de traumatiske minder fra det, der skete for snart ti år siden,« siger Stian Bromark til SVT.

Byggeriet af mindesmærket ventes færdigt til 22. juli, og det er formentlig inden, retten har kunnet nå at fælde dom. Ifølge norske og svenske medier vil sagsøgerne, hvis de taber sagen i byretten, anke den til en højere retsinstans og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Vinder de sagen, vil det kunne betyde, at monumentet skal rives ned.

»Det vil udløse et nationalt oprør. Det er vanvittigt, at det har taget så mange år at få planerne om et mindesmærke på plads. Hvis resultatet bliver, at det skal rives ned, så er der noget, der er gået fundamentalt galt i Norge,« siger Stian Bromark, der i 2012 skrev en bog om tragedien i 2011, »Selv om sola ikke skinner. Et portrett av 22. juli«.

Frygter terrorturisme

De 16 naboer, der har anlagt sagen, frygter, at mindesmærket vil øge turismen og ødelægge freden i området. Ifølge deres advokat, Ole Hauge Bendiksen, frygter de ligefrem, at det vil gå ud over deres mentale sundhed. Han har i sin argumentation i retten brugt udtrykket »retraumatiserende terrorturisme«.

Under retssagen, der begyndte 30. november, er det kommet frem, at man årligt venter 10.000 besøgende til mindesmærket.

Ole Hauge Bendiksen har til de norske medier sagt, at han tror på, at hans klienter kan vinde sagen.

Hans modpart, statens advokat, Anders Wilhelmsen, har til NRK sagt, at det er vigtigt at få processen afsluttet.

»Et mindested er vigtigt for dem, der blev ramt direkte af terroren 22. juli, og det er vigtigt for det kollektive minde, vi som nation skal bære videre om det, som skete den dag,« siger Anders Wilhelmsen.