Rammes du også af en tristhed? Af at det hele er lidt gråt i gråt?
For en måned siden blev skolebørnene sendt på juleferie. Siden har de ikke været fysisk til stede i klasseværelset, men klaret skolen hjemmefra. Per Schultz Jørgensen, dr.phil., børneforsker og tidligere formand for Børnerådet, betegner den nuværende situation i mange familier, hvor skole og job klares hjemmefra som en hverdag, hvor den vigtige vekselvirkning mangler. Han beskriver familielivet i øjeblikket som meget krævende.
Mange har en følelse af: Jeg er hjemme, og det skulle jeg egentlig være glad for, men jeg føler, jeg er gået i stå.Per Schultz Jørgensen
»Måske går familien hinanden lidt på. Eller har sammenstød om det ene eller det andet,« siger Per Schultz Jørgensen.
»Vores liv er spændt ud mellem oplevelsen af nærhed og distance, som er en vekselvirkning. Fænomenet er som et stort pendul. Alle vores relationer har denne her store ‘tidevandsbevægelse’ med en nærhed og en distance, som udgør et indre modsætningsforhold i vores hverdagsliv. Hele denne bevægelse er vigtig for at forny os selv. Du bliver inspireret og glæder dig til at komme hjem med nogle friske impulser. Dermed får I som familie noget nyt sammen. Og når du så har været hjemme et stykke tid, kan du vende frisk og udhvilet tilbage til arbejdet.«
Han understreger, at den bevægelse i vores liv er utrolig vigtig for at holde en dynamo i gang som en inspiration og refleksion.
»Men den dynamik er midlertidigt sat ud af spillet for mange i øjeblikket. Der er ingen
vekselvirkning. Mange har en følelse af: Jeg er hjemme, og det skulle jeg egentlig være glad for, men jeg føler, jeg er gået i stå.«
En vekslen mellem to verdener
For Per Schultz Jørgensen er nødvendigheden af en vekselvirkning i hverdagen ikke en
direkte forklaring, men i hvert fald en forståelse, som relaterer sig til mange familiers aktuelle situation.
»Der er de tætte relationer i dit familieliv, hvor du bare er dig selv. Ude i den store verden har du det mere formelle liv, hvor du skal leve op til nogle krav. Du skal respondere og tage dig af henvendelser. Der er et system, du glider ind i. Når du så kommer hjem, finder du ind i et andet slags system, som er præget af eksistentielle tilhørsforhold. Det er en vekselvirkning mellem to verdener, som i dag er sat på standby. Med børnene hjemme fra skole på fjerde uge, mens man selv sidder hjemme og arbejder, svinger pendulet ikke mellem nærhed og distance. Mange tænker: 'Nu drømmer jeg igen om at kunne komme ud og få de her oplevelser og inspiration, så jeg kan forny mig selv og vende frisk tilbage til min familie. Men jeg kan ikke, for jeg er begrænset i min adfærd'.«
Med vekselvirkningen henviser Per Schultz Jørgensen til det som en dialektik i vores tilværelse, der tidligere er beskrevet og udforsket af flere teologer og filosoffer gennem tiden, også af den danske filosof K.E. Løgstrup.
For meget tid sammen?
»Før coronakrisen ramte os, var familielivet ofte præget af en travl, hæsblæsende og til tider kaotisk hverdag, hvor man gik og drømte om at få mere tid sammen. Nu, hvor man så må erkende, at man pludselig har fået den tid, man så gerne ville have til at tage sig af hinanden, er det for meget af det gode og føles forkert. Det er lidt af et paradoks,« konstaterer Per Schultz Jørgensen.
»For pludselig bliver det – om ikke et fængsel, så i hvert fald begrænsende og
uinspirerende – selvom man har sine nærmeste omkring sig.«
Også børnene rammes i øjeblikket på det sociale.
»De har ikke den ansigt til ansigt-kontakt, som er så nødvendig. Selvfølgelig har børnene kontakt over Teams og Zoom og nogle af de andre kontaktflader, men det er jo slet ikke det samme. Det kan fungere fagligt, men den stimulation og gensidighed, der normalt udveksles, er berøvet børnene.«
Ifølge Per Schultz Jørgensen er den sociale kontakt den allervigtigste, når man måler trivsel i skolen.
»Det helt primære er at mødes med sine venner og blive set, anerkendt og bekræftet. Hele den sociale proces er helt afgørende. Punkt 2 er at have det godt med læreren, mens punkt 3 er at blive bakket op af mor og far og føle, at man slår til.«