Michael Robak længes efter en solid druktur af den slags, hvor man vågner op under et bord på Jamaica Kroen

Med en elefants elegance kommer man ned under dynen, og inden man kysser sin kærestes smukke, sorgløse pande, tænker man: »Hold kæft, hvor har jeg længe trængt til lige præcis en druktur som den her.«

»Med kolde hænder og varmt hjerte cykler man gennem den mørke, smukke by, mens Franz Beckerlee – for det indre øre – spiller en fed og følsom guitarsolo, der passer perfekt til en måneløs nat som den her,« skriver forfatteren Michael Robak. Fold sammen
Læs mere