#Metoo-beskyldning skæmmer Woody Allens eftermæle

85 år tirsdag. Overgrebsbeskyldningen mod den amerikanske filminstruktør er aldrig blevet bevist. Men det åbner en diskussion om, hvorvidt man kan skelne værket fra kunstneren.

Allerede som 16-årig begyndte Woody Allen at arbejde professionelt som vittighedsforfatter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ander Gillenea/Ritzau Scanpix

Som Berlingskes filmreporter har jeg gennem årene haft fornøjelsen af at interviewe den i dag 85-årige filminstruktør Woody Allen fire gange, og hver gang har jeg misundt den fysisk diminutive newyorker for hans aldrig svigtende sans for den morsomme replik. Som da jeg spurgte ham, om han stadig var i psykoanalyse, hvortil han uden et sekunds tøven svarede »Ja da. Jeg er Freuds største fan«.

Der er noget umiskendeligt jødisk-amerikansk over Allens humor, der veksler mellem selvironiske bekendelser og respektløse uppercuts mod det opstyltede. Som når han gør grin med de største spørgsmål i filosofien:

»Hvad nu hvis alt er en illusion, og intet eksisterer? Hvis det er tilfældet, har jeg definitivt betalt for meget for mit gulvtæppe.«

Til gengæld er det i de senere år blevet sværere at finde noget at grine ad i Woody Allens liv, som følge af den anklage om seksuelt overgreb, der har kastet en skygge over hans image siden 1990erne.

Woody Allen er født Allan Stewart Königsberg  i New Yorks Lower East Side. Han er ud af en jødisk familie af østrigsk og russisk herkomst, og talte tysk med sine forældre under opvæksten. Allerede som 16-årig forfattede han vittigheder for kendte stand-up-komikere og avisklummeskrivere. Han kom hurtigt til at tjene mere end sine forældre, der blandt andet ejede en delikatesse-forretning. 1. december fylder han 85 år.

Efter high school studerede han kommunikation og film på New York University, men droppede ud, da hans karriere som jokeforfatter til TV-shows som »The Ed Sullivan Show« og »The Tonight Show« tog fart. Som 22-årig modtog han en Emmy Award, TV-verdenens svar på en Oscar.

Neuroser og dødsangst

Som standupper grundlagde han den persona, han videreførte i sine film, bestående af lige dele neuroser, dødsangst og et forstørret libido, der var grundlaget for hans meget citerbare tvetydigheder: »Jeg er en god elsker, fordi jeg øver mig meget i enrum.«

Hans produktion som filmskaber har to hovedspor. Hans første stribe af film fra »What’s Up, Tiger Lily?« (1966) til »Kærlighed og død« (1975), der tog gas på højpandet russisk litteratur, var en blanding af crazy komik, falden-på-halen og parodier på filmgenrer. Hans anden film, »Mig og Moneterne« (1969), var et tidligt eksempel på en såkaldt mockumentary, altså en »falsk« dokumentar à la den meget senere danske TV-serie »Rockerne«.

Fra den romantiske komedie »Annie Hall« (1977) og frem til i dag fik hovedparten af hans film et mere virkelighedsnært snit, men de skævt ironiserende dialoger fortsatte. Der var dog stadig plads til eksperimenter som »Zelig« (1983), der handler om en menneskelig kamæleon, og »Den røde rose fra Cairo« (1985). I de senere år har Woody Allen ved hjælp af favorable filmstøtteordninger i diverse lande indspillet film, der foregår i byer som Paris, London og Barcelona. Han har over for en dansk journalist sagt, at han gerne ville lave en film i København, hvis »nogen gad betale ham for det«. Det samme har han sagt til journalister fra andre dele af verden.

Beskyldt for overgreb

I august 1992 blev Woody Allen beskyldt for at begået seksuelt overgreb på sin syvårige adoptivdatter Dylan Farrow. Overgrebet havde angiveligt fundet sted otte måneder efter, at Dylans mor, Mia Farrow, havde opdaget, at Allen havde et forhold til Mia Farrows koreanske adoptivdatter Soon-Yi Previn.

Woody Allen har konsekvent afvist beskyldningen og har til gengæld beskyldt Mia Farrow for at ville hævne sig på ham som følge af forholdet til Soon-Yi Previn, som han aldrig har været værge for. Hverken politiet eller sociale myndigheder i New York har fundet bevis for et overgreb mod Dylan, men Allen blev i en periode påbudt af en domstol kun at være i selskab med sine børn, hvis det var under overvågning.

I offentligheden har beskyldningerne gjort det stadigt vanskeligere for Woody Allen at opretholde sin høje produktion med en spillefilm om året. En lang række skuespillere har offentligt udtrykt fortrydelse over, at de har været med i Woody Allens film, mens store stjerner som Diane Keaton, Javier Bardem, Jude Law og Alec Baldwin har erklæret sig på filminstruktørens side.

De senere års #metoo-kampagner i filmbranchen har ikke været til Woody Allens fordel. I februar 2019 afbrød filmselskabet Amazon Studios sit samarbejde med Woody Allen, hvilket fik Allen til at sagsøge selskabet for 68 millioner dollar. Hans selvbiografi blev også midlertidigt bremset, da ansatte ved hans forlag protesterede mod udgivelsen, men Woody Allens bog om sit liv, »Apropos Nothing«, udkom dog i år. I øjeblikket ligner Woody Allens eftermæle mest af alt diskussionen om, hvorvidt kunstnerens liv bør adskilles fra hans værk.

Woody Allen spiller klarinet i sit New Orleans Jazz Band. Her på scenen i Frankrig 2015. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sebastien Nogier/EPA/Ritzau Scanpix.