Popstjerne ville lave film om autister. Nu er hun endt i en udskamning, der er typisk for 2020

2020 blev året, hvor identitetspolitiske dogmer trumfede talent, kunstnerisk ambition og gode intentioner. Popstjernen Sia er det seneste offer, skriver Birgitte Borup.

Sia, der har lavet storhits som »Chandelier« og »Titanium« kæmper selv med social angst og optræder altid med tildækket ansigt. Her ved Billboard Music Awards i oktober. Nu er hun endt i en shitstorm og bliver uskammet af USAs autismemiljø. NBC/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er unægteligt rendt meget identitetspolitisk vand gennem verdenshavene, siden Dustin Hoffman spillede autistisk talgeni i »Rain Man« i 1988. Dengang stod folk på nakken af hinanden for at rose Hoffmans følsomme portræt, der indbragte ham en Oscar og sendte en trykbølge af global opmærksomhed efter autismesygdommene.

Det er slet ikke utænkeligt, at popstjernen Sia i disse dage drømmer sig tilbage til 1988. Kvinden, der de senere år har vadet i succes med det smerteladede drukepos »Chandelier« og dansebraget »Cheap Thrills«, er havnet i en shitstorm, der fortæller ikke så lidt om besværet med at lave kunst i 2020.