Melankoliens mørke skygger hang livslangt over »lysets maler«

Boganmeldelse: I »Hvor lyset er«, skriver Malene Ravn livagtigt og spændstigt om den store maler, Carl Fischer, som malede lyset, mens døden og hans eget ustabile sind udstak en mørk og sørgmodig livsbane.

Malene Ravn beskriver det kejtede og kummerlige i psykisk belastende eller uligevægtige situationer, så scenen livagtiggøres i al dens genkendelige, hverdagsagtige banalitet. Fold sammen
Læs mere

Man gjorde ikke bare ét, men mange børn fortræd i den verden, hvor den danske maler Carl Fischer levede. Han var selv et af dem, men han sendte også aben videre, sådan som den slags aber ofte bliver, og denne triste, men også opbyggelige, familiehistorie har Malene Ravn på fornem vis indfanget og gendigtet i »Hvor lyset er«.

Romanen handler for så vidt om Carl Fischer og hans tid, hans kunst, hans verden. Men som i Malene Ravns tidligere bøger bygger det gennemgående tema på et dybere og bredere stof – og det handler om svigt, hemmeligheder, utroskab og bortadoption. Om hvordan voksnes umodne, ureflekterede og egennyttige handlen skubber børnene ud over kanten, følelsesmæssigt og i visse tilfælde også fysisk.

»Ravn beskriver det kejtede og kummerlige i psykisk belastende eller uligevægtige situationer, så scenen livagtiggøres i al dens genkendelige, hverdagsagtige banalitet.«


Den slags kan præsenteres larmende og lidelsesfuldt eller tårepersende og tåkrummende trivielt. Men Malene Ravn er en forfinet forfatter, raffineret i sit sprog og stilfuld i konstruktionen af sit plot, og hun formår at skrive smerten og sårbarheden ud gennem en enkel fortælling, der følger Carl Fischers liv fra han er fem år gammel i 1892 og til hans død i 1962.

Og hun skriver, som Carl Fischer malede. Lyset og letheden er det, man ved første øjekast indfanges af, men jo mere man ser, jo mere man læser, des tydeligere træder melankolien og mørket frem. De dybere psykologiske lag reflekteres som genspejlinger, der i første omgang kan synes luftige og vægtløse, men som efterhånden trænger ind i beskueren og læserens blik for at lægge sig som en stille sørgmodighed.

Funklende tableauer

Det betyder ikke, at »Hvor lyset er« er en entydig mørk historie. Både Fischer og Ravn søger netop lyset, og undervejs er der masser af små solstrejf og funklende tableauer, hvor farver changerer, og varmen reflekteres.

Til gengæld er der ikke voldsomt meget spotlight på Carl Fischers kunst. Det er tydeligvis heller ikke Ravns ærinde, hun vil hellere skrive om personen end om kunstneren, men en anelse mere om Fischers teknik, hans værker og hans rolle i sin samtid havde ikke tynget historien.

Carl Fischer havde ikke noget let liv. Hans barndom blev præget af hans elskede mors tidlige død, og at han herefter måtte flytte fra Vejle til København for at bo hos sin stivnakkede far og den kvinde, han havde været moren utro med – en affære der førte til, at Carl og hans mor flyttede, og at byen lagde hans urmagerfar på is, så han til sidst gik konkurs med forretningen.

Carl Fischers vej mod både malerkunsten og sin udkårnes hjerte er brolagt med mange bump – de fleste af dem ligger i ham selv og hans ustabile sind. Han går på kunstakademiet, da han møder Ely, som hurtigt bliver gravid. De vil begge leve livet med kunsten og det uforpligtende, så barnet bliver sat i pleje, Men efter flere brud og genforeninger mellem dem, og efter at den spanske syge har hærget, sendes den nu fem-årige søn tilbage til dem. Hans plejemor er død, så herefter må det unge og noget umodne par tage sig af ham.

Det går ikke ubetinget godt. Selv om Ely har savnet sit barn og sørger over tabet af ham som spæd, formår hun ikke at (gen)skabe en ordentlig relation til ham, hun savner ham stadig. selv om han nu er der, og Carl kan slet ikke forholde sig til ham. Han går mere op i sin kunst og i en af de kvinder, der sidder model for ham, nemlig Elys yngre søster. Det ender fatalt, og familien slår revner, dog ikke helt som forventet.

Foto: Gyldendal.

Kvindeliv i en »mandehistorie«

»Hvor lyset er« er kronologisk bygget op, men synsvinklen skifter undervejs. Første del er Carls historie, fra han fylder fem år og frem til ægteskabet med Ely. Anden del er skrevet med Ely som hovedfigur, og selv om man måske savner nogle af Carls tanker, ikke mindst under hans depressive perioder (hvad drev ham, hvad drænede ham?), så giver dette andet perspektiv på ham og deres fælles liv historien spændstighed. Ligesom i forfatterens gennembrudsroman, »I dine øjne«, der handler om et uægte barn af en kinesisk Tivoli-gøgler og en nordjysk kvinde, twister hun vinklingen og fylder kvindeliv i det, der umiddelbart ligner en »mandehistorie«.

Malene Ravn er ferm til at lade sine figurer tale gennem handlinger og lade ord fylde op, hvor handlinger havde været ønsket, men desværre udebliver. Ravn beskriver det kejtede og kummerlige i psykisk belastende eller uligevægtige situationer, så scenen livagtiggøres i al dens genkendelige, hverdagsagtige banalitet.

Det kan se ud som om, at hun undervejs ikke skærer til, strammer op og formgiver hverdagslivet og hverdagssprogets trivialiteter i en litterær kontekst. Men selvfølgelig gør hun det, når et helt og begivenhedsrigt liv komprimeres ned til 300 siders fiktion, og når hun ud af det stereotype netop skaber noget arketypisk og atypisk om børn og voksne, svigt og kærlighed, lidelse og letsind.

Hvor lyset er
Forfatter:
Malene Ravn. Sider: 368. Pris: 300 kr. Forlag: Gyldendal