Martin Thorborg: »Jeg gik konkurs, fordi jeg troede, jeg var Guds gave til menneskeheden«

Visse spørgsmål er evigt aktuelle. Hver uge stiller vi nogle af dem til en kendt dansker. I dag Martin Thorborg, iværksætter og forfatter.

Martin Thorborg_Headpicture
Martin Thorborg, passioneret iværksætter, er ikke ydmyg, men han har en ydmyg tilgang, når det kommer til succes. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen

Tror du på Gud?
»Nej. Jeg er heller ikke medlem af folkekirken. Religion interesserer mig ikke. Jeg tror på mig selv og tager udgangspunkt i, at jeg er løsningen på mine egne problemer. Det afholder mig også fra at kunne skyde skylden på andre. Min far var ateist, og jeg fik faktisk et brev med i skole om, at jeg ikke skulle sige »Fadervor«. Jeg har nok arvet noget af hans aversion overfor religion. Jeg nærer ikke et had, men foragt beskriver mine følelser meget godt.«

Hvad er det nærmeste, du nogensinde er kommet på at dø?
»Som ung paraglidede jeg en del. Jeg var 20 år og pisse ligeglad, for det var jo de andre, som kom galt afsted. På et tidspunkt kom jeg hjem efter en tur i Alperne, og så ville nogle venner gerne se, hvordan man gjorde. Vi kørte ud til Herstedhøje i Albertslund, og det blæste helt vildt meget. Jeg nåede højt op alt for hurtigt, og jeg kom tættere og tættere på nogle højspændingslinjer. Enten skulle jeg flyve direkte mod dem og den visse død eller forsøge med en manøvre, hvilket næsten med sikkerhed ville betyde total lemlæstelse. Jeg var heldig og slap billigt, men dagen efter solgte jeg mit udstyr, og jeg har ikke paraglidet siden.«

»Du er ikke voksen nok til det her«, var det første, Martin Thorborg tænkte, da han igen var sikkert nede på jorden med sin paraglider. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen.

Hvad må man ikke udsætte dig for?
»Nærighed. Hvad enten det er penge, tid eller omsorg. Det er det værste. Jeg spotter nærighed med det samme, og jeg kan ikke have det. Jeg hader det. Nærighed er for mig indskrænket, småt, snæversynet, kortsigtet og kedeligt.«

Har du et ar, der fortæller en særlig historie?
»Som barn var jeg i Rumænien med mine forældre, og der var vi på en markedsplads, hvor der var en bjørn, som også hed Martin, for at det ikke skal være løgn. Den gik jeg helt tæt på, og så kradsede den mig i ansigtet. Jeg ved ikke, om folk tror mig, når jeg fortæller det, men den er god nok. Det, synes jeg, er lidt morsomt.«

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig?
»»The Hard Thing About Hard Things« af Ben Horowitz. Jeg læste den for små seks år siden, og den gav mig modet til at blive direktør. Jeg siger ikke, at jeg og Ben Horowitz er ens, men jeg genkender mange af de bekymringer, han giver udtryk for. Det at være succesfuld men samtidigt også bevidst om egne mangler. Jeg havde længe tænkt, at det var bedre, at andre gjorde det, som jeg ikke selv var god til, men bogen gjorde mig forretningsmæssig voksen.«

Martin Thorborg, Dinero

»...da det igen begyndte at gå godt, kunne jeg stadig huske, hvordan det var at ligge i mudderet.«


Hvad er det bedste råd, du nogensinde har fået?
»Da jeg skulle skilles, skrev min advokat sætningen »Hader du din eks mere end, du elsker dine børn?« Det spørgsmål skulle jeg huske på, og det gjorde jeg gennem hele processen. Hver gang jeg blev vred, tog jeg sedlen frem, og derfor valgte jeg altid den løsning, som var bedst for dem. Det kostede mig penge, ressourcer og adskillige ydmygelser, men for mine børns skyld kan jeg klare alt. For der er ingen, som jeg kan hade mere, end jeg elsker mine børn. Den sætning hjalp mig gennem de år, og jeg vil gerne give den videre til andre, som går gennem det samme.«

Hvad er din største succes i livet?
»Professionelt er det Dinero, som jeg solgte i 2016, men som jeg nu er direktør for. Vores kunder er glade, medarbejderne ligeså og vi tjener gode penge. Den harmoni er smuk. Jeg ville ikke være stolt, hvis vi kun lykkedes på ét af de tre parametre. Sådan har det tidligere været, men nu er jeg dygtig nok til at kunne sikre, at det lykkes hele vejen rundt. Det er jeg stolt af.«

Hvad har fiasko lært dig?
»Jeg gik konkurs, fordi jeg troede, jeg var Guds gave til menneskeheden. Det gik godt med forretningen, og jeg tjente gode penge. Men så gik det galt, og jeg måtte fyre medarbejdere. Min kæreste skred, fordi jeg var selvoptaget, og selv om jeg ikke forstod det dengang, så gør jeg det nu. Der var så meget skam forbundet med den oplevelse, så da det igen begyndte at gå godt, kunne jeg stadig huske, hvordan det var at ligge i mudderet. Jeg er ikke ydmyg, men jeg har en ydmyg tilgang, når det kommer til succes.«

Hvem vil du sige undskyld til?
»Mine tidligere medarbejdere, som jeg har kørt ned. Jeg gjorde det ikke af ondskab eller grådighed, men fordi jeg var uvidende. De fulgte mig i tykt og tyndt, men jeg motiverede dem så meget, at de til sidst ikke havde mere energi. Dem vil jeg gerne sige undskyld til.«