En dag i 2014 faldt Sanne Louise Hansens tilværelse ud af den faste ramme, da hun og hendes mand besluttede sig for at blive skilt.
Indtil da havde hun levet et trygt liv med mand og tre sønner på nu 12, 15 og 17 år og et stort hus på landet i Karlebo, hvor også hendes bedstemor boede i en lejlighed. Sanne Louise Hansen, der er geolog, havde en ledende og krævende stilling i rådgivningsvirksomheden Cowi, hun rejste over hele verden og havde en travl hverdag med job og familie.
Del:




