Mads Christensens tur ned gennem Europa: Mamma mia, de går op i covid-19 i Italien!

Fri mig for snak om, hvad der er unødige rejser til de varme lande. Jeg gjorde det! For mig var det ikke unødigt.

Arkivfoto. Mads Christensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Jeg var i Italien i sidste uge. Kørte ned på motorcykel og hjem igen i en gammel bil, som jeg havde haft i ufrivillig coronakarantæne i Milanos Aeroporto Malpensas p-hus i ti uger (til 69 euro om dagen).

Fri mig for snak om, hvad der er unødige rejser til de varme lande. Jeg gjorde det! For mig var det ikke unødigt.

»Man ser mange tyskere køre alene i bilen med maske på, og spørgsmålet trænger sig selvfølgelig på, om de mon også ligger alene i sengen med kondom på … im Falle eines Falles.«


Jeg har haft covid-19-diagnosen, testet og påvist (for flere måneder siden). Og jeg har antistofferne i blodet. Med tilstrækkelig stor sandsynlighed tilhører jeg således den lille heldige skare af flokimmune. I øvrigt er smittetrykket i Italien nu lavere end på Dag Hammarskjölds Allé i København eller på Islands Brygge.

Anyways, jeg tog chancen.

Det giver mig dog en sjælden mulighed for at give en lille rejsebeskrivelse med særligt fokus på de på ruten gældende coronaretningslinjer. Direkte fra hestens mule, så at sige.

Tyskerne mener det seriøst

I Tyskland går de meget op i det, markant mere end her. Overalt er der skilte, polycarbonat-skærme, handsker, håndsprit, tape på gulvet, store bødestraffe ved maskepjæk, separate ind- og udgange og masser af mundbind.

Formaster man sig til at tanke benzin uden at være iført maske, bliver der råbt efter én. Sætter man sig ... det kom jeg til i skyndingen … hos Burger King, udendørs, bliver man bedt om at bære maske og straks udfylde en erklæring til det lokale politi. Her angiver man, hvornår man satte sig, hvornår man påtænker at rejse sig, ved hvilket bord man indtog sin Whopper-Junior-Cheese. Telefonnummer, e-mail og folkeregisteradresse, samt hvor man er på vej hen.

Man ser mange tyskere køre alene i bilen med maske på, og spørgsmålet trænger sig selvfølgelig på, om de mon også ligger alene i sengen med kondom på … im Falle eines Falles.

»I Italien går de op i det. Mamma Mia, DE går op i det!«


I Schweiz … intet … INTET! Ingen tape, ingen sprit, ingen masker, ingen regler, ingen skilte, ingen blå handsker, ingen whereabout-erklæringer … intet. Man må forstå, at enten smitter virus ikke nævneværdigt i Schweiz, eller også har de resigneret og bruger i stedet ressourcerne på at stable alle ligene. Jeg ved det ikke.

Hvad sker der, hvis jeg har feber?

I Italien går de op i det. Mamma mia, DE går op i det! I det offentlige rum: masker. På gader og stræder: masker. På tankstationen: masker. I supermarkedet: masker OG handsker, men inden man kommer ind i varmen, bliver man temperaturmålt ved døren.

Sjovest bliver det på restauranten. Her mødes man allerede på fortovet af en brysk udseende dørmand. Han er bevæbnet med en pistolformet lasertemperaturmåler, som han i øvrigt sigter med direkte mod min pande på samme måde, som det berømte billede af Nguyễn Văn Léms henrettelse på gaden i Saigon fra 1968.

Jeg skælver ved tanken. Gad vide, hvad han gør, hvis jeg har 38? En kniv i nyren? Forsvinder jeg ind i en lukket kassevogn for aldrig igen at blive set? Et uregistreret CIA-fly direkte til Guantanamo?

Heldigvis har jeg 35,2, hvilket i øvrigt i teorien vil gøre mig til svært hypotermisk og livstruende nedkølet, men feber har jeg i hvert tilfælde ikke … pyha! Ved bordet må man aflægge masken, hvilket i høj grad hjælper på indtagelsen af prosciutto e melone og en kølig barbera. Men masken skal på, hvis man skal på toilettet.

De smartere steder har et lille skilt på bordet med en QR-kode, så man kan læse menukortet på sin egen telefon – andre steder holder tjeneren demonstrativt menukortet i hånden. Rører man det med sine potentielt virusbesudlede fingre, kan det meget vel være begyndelsen på enden, men ja, Italien-kyndige har selvfølgelig allerede gættet min lille muntre pointe:

Når regningen skal betales ...

... står vi alle sammen og fedter med kontanter op og ned og ud og ind af lommer, portemonnaier, kasseapparater og adskillige hænder. De samme kontanter, som de gav mig på tankstationen og i supermarkedet.

Arkivfoto. Coronavirus i Milano. Fold sammen
Læs mere
Foto: AWP / SplashNews.com.

Kunne man forestille sig, at et land med så markant en baglommeøkonomi og så stærk en tradition for contanti ville omfavne en betalingskortregel … selv i coronaanledning? Næppe! Man fornemmer, at de hellere tager chancen med virus end at opgive de fedtede penge.

Måske blandt andet derfor elsker jeg Italien.

Go' sommer … og go' rejse til Italien. De vil rigtigt gerne have, I kigger forbi (med jeres kontanter), hvis I tør ...