Mads Christensen: Her er det næste tvingende nødvendige coronatiltag fra regeringen

Mette-Mors coronametodik er på mange måder sammenlignelig med et pyramidespil: Det virker kun, hvis der hele tiden kommer nye restriktioner ind forneden i pyramiden.

»Forleden var jeg på restaurant, og her så jeg noget nyt og spændende: en ny type ansigtsmaske. Af plastic. Ikke de der store fullface-skærme, der minder om en transparent svejsemaske,« skriver Mads Christensen, klummeskribent. Fold sammen
Læs mere

Husker I Joaquin Phoenix i rollen som Merrill i sci-fi-thrilleren »Signs«?

Væsener fra en fremmed planet laver korncirkler i majsmarkerne og tilstræber verdensherredømmet. Merrill, som ikke er den skarpeste kniv i skuffen, laver en hat til sig selv og sine nevøer af sølvpapir for at beskytte sig mod rumvæsnernes hjernestråler. Storebroderen Graham (Mel Gibson) synes, det er noget pjat, men Merrill argumenterer ganske sagligt, at ingen til dato har bevist, at det ikke virker … Better safe than sorry.

»Der skal jævnligt friske regler til, ellers går tillidstoget i stå, og så falder hele den tyndbenede pandemidødsangst fra hinanden som et sandslot i regnvejr.«


Jeg er sådan en sølvpapirshat.

Nå ja, ikke i den forstand, at jeg tror, det er 5G-nettet, der spreder sygdommen, og at det er Bill Gates, der har sat det hele i scene for sammen med sin vaccine at sprøjte en microchip ind i os, så vi bliver IBM-kompatible. Ikke den slags sølvpapirshat. Men sådan én, der møder hverdagens mange coronaparadokser med et mindstemål af skepsis og periodisk forundring.

Den slags sølvpapirshat er jeg.

Tillad mig at komme med et par eksempler:

I et halvt coronaår fortalte vores kloge professorer os, at det dér stykke køkkenrulle, man holder foran ansigtet med et par elastikker, ikke hindrer de bittesmå coronapartikler i at spredes. Så slap vi da for det pjat. Men så kom en anden professor og sagde, at det skulle vi alligevel.

I onsdags fastslog en stor flok professorer samstemmende, at det altså ikke har nogen effekt ... men at vi skal gøre det desuagtet. Better safe

Så er det da klart, at vi sølvpapirshatte bliver lidt forvirrede.

Forleden var jeg på restaurant, og her så jeg noget nyt og spændende. En ny type ansigtsmaske. Af plastic. Ikke en af de der store fullface-skærme, der minder om en transparent svejsemaske. De har længe været de rigueur for ængstelige mennesker med meget højt udviklet samfundssind.

Nej, denne her var lillebitte. Tjeneren havde den på. Det var en plasticskærm på størrelse med en gajolæske, snedigt fastholdt af en lille dims på hagen, så skærmen netop dækkede arealet foran mund og næse. Lillebitte var den – meeeeeget smart, men …

Hvad med den professor, der lige havde fortalt, at det var uhyre vigtigt at den konstant udskiftede, CE-godkendte papirsmaske med sin formbare metalstrip blev bøjet korrekt og dannede en helt tæt forbindelse til næseryggen?

På denne nye »tjenermaske« kunne man føre en hel wienerschnitzel ned mellem næseryggen og skærmen. Jeg undrede mig …

Tillad mig at komme med et andet spøjst professorparadoks: En herre i hvid kittel forklarer, at coronavirus kan overleve i en fugtig snotklat på et dørhåndtag i tre dage!

En anden professor samstemmede, at de stakkels minkfarmere ikke må pelse deres (ulovligt) aflivede mink, fordi smitterisikoen ved at håndtere de døde dyr er alt for stor.

Men så, når en bøvet vognmand glemmer at lukke klappen på sin lastbil og spreder 2.000 døde mink ud over Ølgod Landevej, så krager, måger, musvåger, ræve og rotter har en smittesprederfest på ådslerne, og skolebørn cykler zigzag mellem de smattede minkkadavre, så siger en anden professor, at det skal vi ikke være bange for. Virus dør nemlig sammen med sin værtsorganisme, må man forstå. Efter en halv time er vi home free.

Prøv at sige det til manden, der har sin grundvandsboring lige ved siden af minkmassegravene i Karup.

I hørte det her først

Mette-Mors coronametodik er på mange måder sammenlignelig med et pyramidespil: Det virker kun, hvis der hele tiden kommer nye restriktioner ind forneden i pyramiden. Der skal jævnligt friske regler til, ellers går tillidstoget i stå, og så falder hele den tyndbenede pandemidødsangst fra hinanden som et sandslot i regnvejr.

Så hvad mon de nu finder på, Mette-Mor og Magnus-Far?

Tillad mig at komme med et bud:

I næste uge vil Mette Frederiksen med bekymret mine indkalde til det 117. katastrofe-krise-pressemøde og dér præsentere et nyt og tvingende nødvendigt tiltag for at tilsikre vores fortsatte angst:

Vi skal gå baglæns gennem døren.

Ja, nu griner I måske, men tænk lige lidt over det.

Når vi går forlæns gennem en dør, skubber vi vores potentielt dødelige udåndingsluft foran os – det hindrer hverken køkkenrullebind eller tjenermasker. De mennesker, vi møder i døren, har ligeledes deres udåndingsluft foran sig. Mennesker mødes, og vores udåndinger mødes. Føj for pokker!

Går vi derimod baglæns gennem døren, og møder vi på den anden side mennesker, som også går baglæns …

Om 14 dage vil Mette så stramme skruen og fortælle os, at vi også skal gå baglæns i den offentlige transport. Better safe than sorry, er devisen. Forsigtighedsprincippet, må man forstå.

Ugen efter skal vi alle gå baglæns i det hele taget. For en sikkerheds skyld.

Det er ganske vist ikke endegyldigt bevist, at baglænsgang virker, men det føles ret intuitivt og logisk, og der er endnu ikke en eneste professor i verden der har bevist, at det IKKE virker.

Tænk lidt over det …

I hørte det her først.