Danskerne har i den grad taget lydbogen til sig.
De lytter i stor stil til bøger fra streamingtjenester som Mofibo, Saxo og Chapter eller fra bibliotekernes onlineportal eReolen, og de slår ørerne ud alle mulige steder i hverdagen.
Lydbøgerne passer nemlig perfekt til en travl livsstil. En undersøgelse, som Megafon foretog for Mofibo tidligere på året, viser, at 53 procent at Mofibos brugere lytter, når de går tur, 50 procent lytter, når de gør rent, 50 procent lytter, når de kører bil, og 44 procent lytter, når de laver mad.
Over hele verden går lydbogen frem. Allerede for tre år siden sagde den daværende formand for brancheorganisationen Danske Forlag, Lindhardt og Ringhofs forlagsdirektør, Lars Boesgaard, at »salgskurverne peger mod himlen«.
Siden er lydbogen fortsat med at buldre frem. Onsdag offentliggjorde brancheorganisationen Danske Forlag sin status for 2021. Det var et godt bogår, også for papirbogen, men særligt for lydbogen, hvor omsætningen er steget med 21 procent til den største nogensinde.
Indlæserne, der giver stemme til bøgerne, spiller i stigende grad en rolle for, hvilke bøger folk lytter til, siger forlagsfolk.
Indlæseren og forfatteren
»Stemmen har enorm stor betydning. Megafons undersøgelse viser, at 69 procent af vores lydbogslyttere synes, at indlæseren er afgørende for, om de vil lytte til en bog. Folk skriver også i deres anmeldelser i Mofibos app, at indlæserstemmen betyder meget. De nævner indlæseren i lige så høj grad som forfatteren,« siger Søren Vestergaard, der er forlagschef på Mofibo.
Han siger, at der siden lydbogens barndom er sket et kæmpe skred i, hvordan indlæserne formidler teksten. Tidligere skulle en oplæser neutralt formidle teksten. Dengang blev lydbogen betragtet som et hjælpemiddel. I dag skal indlæserne give teksten en ekstra dimension.
»Når man læser noget op, så tilføjer man teksten en tone, en stemme og en fortolkning, og det er man nødt til at omfavne. Storbritannien og USA er længere fremme end os med at hyre meget dyre skuespillere til de store produktioner, hvor man har instruktør og måske arbejder med flere stemmer og lydeffekter. Det kan man gøre, fordi de er meget større sprogområder end Danmark. Den engelske skuespiller og forfatter Stephen Frys oplæsning og fortolkning af Harry Potter-bøgerne og hans oplæsning af egne bøger, »The Fry Chronicles«, er eksempler på store produktioner,« siger Søren Vestergaard.
Herhjemme er der relativt få store produktioner. Et eksempel er Harry Potter-bøgerne, der blev indlæst af skuespilleren Jesper Christensen. De fleste indlæsninger i Danmark foregår uden instruktør og lydeffekter, men forlagene er i stigende grad opmærksomme på udvælgelsen af indlæsere.
Blandt de populære indlæserstemmer finder man navne som Grete Tulinius, Dan Schlosser, Thomas Gulstad, Paul Becker, Tommy Kenter, Bjarne Henriksen, Lars Brygmann, Morten Thunbo, Tammi Øst og Ellen Hillingsø.
»Jeg har arbejdet i forlagsbranchen med trykte bøger og var ikke optaget af lydbøger, lige indtil jeg blev ramt af den rigtige stemme, Stephen Frys, og nærmest blev afhængig. Forfatteren med den gode historie er stadig det vigtigste, men indlæserens fortolkning er afgørende. Man bliver hooked på stemmen,« siger Søren Vestergaard.
Mofibo køber både indtalte lydbøger og rettigheder til at producere egne indlæsninger, såkaldte 'originals', omkring 40 om året.
»Vi prøver at finde gode stemmer, og en god stemme skal understøtte bogens stemning. Det handler blandt andet om stemmeleje, evnen til pausere og intonere. Indlæseren er en skuespiller, der skal rumme hele setup'et med instruktion, lyssætning og kameravinkler, og det er meget svært og anstrengende,« siger Søren Vestergaard.
En stemme direkte i øret
Ifølge Sarah Skov Jørgensen, lydbogsredaktør på Saga, der er Lindhardt og Ringhofs digitale forlag, er indlæseren definerende for interessen for en lydbog.
»Det handler både om stemmen og måden, den fortolker teksten på. Man kan nemlig ikke undgå, at der sker en vis grad af fortolkning af teksten, når man får den læst op. Hvis man selv læser en tekst, vil man danne sig sine egne billeder af historien, men hvis man lytter til teksten, er der tale tale om et andet udtryk. Man får en fremmed stemme direkte ind i øret,« siger Sarah Skov Jørgensen, der har ansvaret for indlæsningen af alle voksenbøger fra Lindhardt og Ringhof.
Hun siger, at der er mange lyttere, der vælger bøger udelukkende på grund af oplæseren, og nævner Grete Tulinius, Thomas Gulstad og Paul Becker, som har mange fans.
»De fleste kan lide en blød, dyb stemme, hvad enten det er en mande- eller kvindestemme. Det giver autoritet, og vi er vant til at lytte til dybe stemmer,« siger Sarah Skov Jørgensen.
Hun arbejder meget med at caste stemmer til indlæsning af bøger.
»Man skal tage hensyn til, hvad værket handler om, om der er tale om en jegfortælling, om det er en mand eller en kvinde, og hvilken alder vedkommende har. Man kan jo ikke have en helt ung kvinde til at indlæse en hårdkogt krimi, hvor hovedpersonen er en mand på 50,« siger Sarah Skov Jørgensen.
Hun mener ikke, at de er afgørende for en lydbogs popularitet, om indlæseren er kendt.
»Vedkommende skal først og fremmest forstå at formidle værket uden at overtage det. I engelske indlæsninger bliver der spillet meget skuespil, mens danske indlæsninger er mere neutrale. Danske lyttere vil have plads til selv at fortolke. Der er kommet mere fortolkning og skuespil i danske indlæsninger i forhold til tidligere, men slet ikke i samme grad som i de engelske,« siger Sarah Skov Jørgensen.
