Det kræver musik at lave en god lydbog.
Eller måske snarere en forståelse af teksten, tempoet og rytmen i det skrevne, hvis man skal kunne være en god oplæser. Det siger Iben Have, der er lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet og som siden 2011 har forsket i digitale lydbøger sammen med sin forskerkollega Birgitte Stougaard Pedersen.
Lige nu læser – eller strengt taget hører – hun Tony Morrisons »Elskede«, læst højt på dansk af Tine Gotthelf, hvis oplæsning passer fortællingen om slavetiden godt:
»Hun læser forholdsvis langsomt, men det passer godt til sproget, emnet og hele tonen i bogen. Samme tempo ville ikke passe med en krimi, hvor man jo ofte gerne vil hurtigt videre. Men det er jo subjektivt, hvad der lige gør, at folk kan lide en oplæser i en given lydbog eller ej, og derfor er det også svært at lave statistikforskning på,« siger Iben Have.
Forskeren siger dog, at når hun går så meget op i netop tempo, frasering og rytme, så skyldes det måske hendes baggrund i musikvidenskab. Oplæsningen kan også være mere eller mindre musikalsk, siger hun.
Anledningen til interviewet er, at skuespiller Jens Albinus' oplæsning af Ida Jessens seneste roman, »Kaptajnen og Ann Barbara«, får store roser i en mediekommentar skrevet af Berlingskes teaterredaktør, Jakob Steen Olsen.
Jakob Steen Olsen roser den nøje doserede dramatisering, som »Ørnen«-skuespilleren bruger i sin oplæsning, der ikke tager oplevelsen fra læseren »ved at spille dilettantteater«.
Eksperimentaloplæsning
Man kan ifølge Iben Have dog ikke helt sætte god oplæsning på formel, fordi det er subjektivt, hvad der gør en god oplæser god. Mens nogle foretrækker, at oplæseren er så neutral som muligt, foretrækker andre, at der bliver dramatiseret mere.
»Det kommer også an på, om man lytter for at få informationen, altså bare selve ordene, der står skrevet, eller om man lytter for at være i godt selskab med en god stemme,« siger Iben Have, og siger, at de, der vil have en helt neutral stemme, nok ikke kan få det ønske fuldstændigt opfyldt, fordi oplæseren uundgåeligt vil fortolke teksten en anelse med sine stilistiske valg og fravalg
Hos lydbogstjenesten Mofibo har de også ønsket at sætte fokus på netop oplæsere. Det siger Rikke Skov, der er content manager hos Mofibo. De oplever endnu ikke i særlig stor grad den internationale tendens, bortset fra netop i forbindelse med deres egen prisuddeling, hvor forfattere og oplæsere vinder priser, som hedder Mofibo Awards.
»Der er jo masser af bogpriser, men så vidt jeg ved ingen priser til netop oplæserne, og vi synes, de fortjener et klap på skulderen,« siger Rikke Skov.
Der bliver tiltagende eksperimenteret i lydbogsgenren, siger Iben Have.
I Danmark har forlaget Peoples Press brugt multicast for eksempel til romanen »At feje blade sammen op imod vinden« af Christina Hesselholt, mens Gutkind har udgivet forfatteren Stine Pilgaards roman »Meter i sekundet«, som vandt De Gyldne Laurbær. I lydbogsversionen bliver den læst op af Sofie Torp, som har aarhusiansk dialekt ligesom fortælleren i romanen.
»Det fungerer rigtig godt, fordi Sofie Torps fortællerstemme passer til tonen i romanen. Når Sofie Torp så også med guitarakkompagnement synger de sange, som drypvis optræder i romanen, så fungerer det endnu bedre. Som forsker er det interessant med alle de eksperimenter, men som læser kan jeg godt blive bekymret, for hvor går grænsen? Det kan hurtigt blive for meget med lydeffekter og underlægningsmusik. Men i sidste ende er det markedet, der bestemmer. Hvis folk efterspørger det, så skal det nok komme,« siger Iben Have.
God oplæsning kræver altså en forståelse for frasering og rytme, og den tager også tid at få på plads. Dårlig oplæsning er derimod som regel et resultat af manglende forberedelse eller utilstrækkelig feedback til oplæseren. I januar kaldte Skuespillerforbundet også til kamp på lydbogsmarkedet, fordi lønnen er ringe, og skuespillerne sjældent får tid til ordentligt at sætte sig ind i stoffet.
»Når jeg slukker for en lydbog, fordi den ikke fungerer, er det som regel, når oplæseren er fremmedgjort fra teksten. Det er jo et resultat af manglende forberedelse og manglende løbende feedback. Så det vil være mit råd til forlagene, hvis de da vil have det: Sørg for, oplæseren har haft tid til at forberede sig, og giv dem eventuelt professionel instruktion og feedback,« siger Iben Have.
