Lasse Marker: Rigide hjælpepakker bremser digital omstilling i kulturlivet

Den seneste måned har landets kulturinstitutioner udvist en vilje og kreativitet til at nå deres publikummer med digitale tilbud, men regeringen har skabt et benspænd i sine hjælpepakker, skriver Lasse Marker, stifter af kunstplatformen Pars.

Regeringen skal roses for at have været hurtig til at gennemføre hjælpepakker og for at have vist sig villig til at justere dem løbende, så de er blevet gjort mere fleksible og omfatter flere, skriver Lasse Marker, der dog efterlyser en markant ændring. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Klint

Landets kulturinstitutioner har været lukket siden 13. marts og åbner tidligst igen 11 maj. Nedlukningen har fremskyndet en digital omstilling i kulturlivet, men regeringens hjælpepakker bremser udviklingen.

Den seneste måned har landets kulturinstitutioner udvist en vilje og kreativitet til at nå deres publikummer med digitale tilbud.

Det Kongelige Teater har lanceret kanalen KGL Xtra, hvor man gratis kan streame teaterforestillinger. Charlottenborg med flere har gjort deres videokunst gratis tilgængeligt på platformen dis.art. Barokorkesteret Concerto Copenhagen har lavet en virtuel koncertserie. Og i næste uge lancerer Kongernes Jelling, Ribe VikingeCenter og Kvindemuseet nye formidlingsapps. Blot for at nævne nogle.

Samtidig er publikums digitale kulturvaner blevet modnet hurtigere end normalt. Vi er i forvejen vant til at abonnere på digitale tjenester for film, musik, bøger og podcasts. Nu oplever vi også en efterspørgsel på at kunne streame teaterforestillinger, koncerter og museumsrundvisninger.

Coronakrisen har fremskyndet en digital omstilling i kulturlivet, men regeringens hjælpepakker bremser udviklingen.

Regeringen skal roses for at have været hurtig til at gennemføre hjælpepakker og for at have vist sig villig til at justere dem løbende, så de er blevet gjort mere fleksible og omfatter flere.

I første omgang kunne mange kulturinstitutioner for eksempel ikke benytte sig af hjælpepakkerne, da de modtager over 50 procent af deres budget fra det offentlige. Det er nu blevet ændret, så kulturinstitutioner også kan søge om lønkompensation og kompensation for faste udgifter.

Landets teatre, museer, orkestre og så videre bløder i øjeblikket på grund af tabte indtægter på entré, butik og café. For at afbøde den økonomiske krise har de fleste kulturinstitutioner derfor hjemsendt deres medarbejdere for at kunne opnå 75 procent lønkompensation.

Problemet er bare, at de hjemsendte medarbejdere ikke må arbejde. Ikke engang for de 25 procent, som kulturinstitutionen selv betaler for. Hvor er logikken i det?

Lasse Marker, stifter af kunstplatformen Pars

»Når de hjemsendte medarbejdere ikke må arbejde, bremser det den digitale udvikling.«


Når de hjemsendte medarbejdere ikke må arbejde, bremser det den digitale udvikling, da direktøren og de få tilbageværende nøglemedarbejdere ikke har ressourcerne til at løfte de mange opgaver.

Det skader kulturinstitutionerne, der kommer svækket ud af krisen. Og det skader borgerne, der ikke får de digitale tilbud, de efterspørger. Alle taber.

Der er tale om offentligt støttede kulturinstitutioner, som man politisk mener udfylder en væsentlig rolle i samfundet. Min opfordring til regeringen er derfor at ændre reglerne, så hjemsendte medarbejdere i kulturlivet kan få lov at arbejde til glæde for alle, uden at det modregnes i lønkompensationen.