Danskernes medieforbrug under coronakrisen viser tydeligt, at dansk public service-tv, DR og TV 2 virkelig kan konkurrere med de store techgiganter på mediemarkedet, siger kulturminister Joy Mogensen (S).

Hun henviser til DRs netop udkomne rapport, »Medieudviklingen 2020«, som viser, at danskernes medieforbrug er stærkt påvirket af coronapandemien. Tv-stationernes seertal er steget, ligesom de danske mediehuse har oplevet stærkt stigende trafik på deres netmedier.