Kulturminister under pres: »Det er lige nu, at Joy Mogensen burde sparke døren til Statsministeriet ind og råbe: Kulturkrise!«

Kulturminister Joy Mogensen møder massiv kritik fra sine kulturpolitiske kolleger på Christiansborg. De kalder hendes afvisning af det blødende kulturliv for »rystende« og »historieløs« og forlanger nu en mere målrettet krisehjælp.

Joy Mogensen er kommet i modvind. Nu vil medlemmerne af Folketingets kulturudvalg have handling for at redde kulturlivet. Thomas Lekfeldt

Kritikken hagler ned over kulturminister Joy Mogensen (S), efter hun i et interview med Berlingske endnu engang har afvist at lave særlige økonomiske hjælpepakker til det blødende kulturliv.

Joy Mogensen er ikke kommet med noget, der bare ligner en plan i de uger, der er gået.

Mens kulturministeren henviser de blødende museer, teatre, biografer, højskoler og andre kulturinstitutioner til at stille sig op i køen til regeringens generelle hjælpepakker, kræver Folketingets øvrige partier nu en langt mere målrettet indsats.