Krimi om en mordbrand i den svenske Lucia-nat savner logik og troværdighed

Boganmeldelse: Svenske Anders de la Mottes »Vinterild«, tredje selvstændige bind i forfatterens Skåne-kvartet, kræver, at man sluger et par krimilitterære kameler, før man bliver fanget af handlingen.

Her er masser af spænding, vidtstrakte skove, ensomt beliggende huse med svag mobildækning og et uopklaret drama fra fortiden, der igen er begyndt at ulme og sende kvælende røg og urolige erindringer ind over et lille skånsk provinssamfund. Arkivfoto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis man ikke er en pernittengrynet, detaljeorienteret kriminørd, der går alt for meget op i et logisk og troværdigt plot og opklaringsscenario, vil man kunne blive godt underholdt af svenske Anders de la Mottes tredje selvstændige bind i forfatterens Skåne-kvartet, »Vinterild«.

Her er masser af spænding, vidtstrakte skove, ensomt beliggende huse med svag mobildækning og et uopklaret drama fra fortiden, der igen er begyndt at ulme og sende kvælende røg og urolige erindringer ind over et lille skånsk provinssamfund og ikke mindst de unge mennesker, der dengang var involveret, og som nu er blevet voksne med ar på sjæl og krop.

»Det er problemet med Anders de la Mottes ellers udmærkede spændingsroman, at den presser handlingen kunstigt i gang og ikke for alvor giver læseren en chance for at mærke mystikken.«


Man skal dog sluge et par krimilitterære kameler, før man når dertil, at man bliver fanget af handlingen. Det er ikke nok, at læseren har en fornemmelse af, at der begås en forbrydelse – der må som i ethvert logisk, troværdigt handlingsforløb være nogle klare hints og udlagte spor, som retfærdiggør, at heltindens detektivgen aktiveres. Show it, don’t tell it.

Og når disse hints og spor så endelig er der, kunne de passende og med god effekt leveres som naturlige katalysatorer for handlingen og ikke som noget, der er placeret lidt tilfældigt og påtaget belejligt.

Det er problemet med Anders de la Mottes ellers udmærkede spændingsroman, at den presser handlingen kunstigt i gang og ikke for alvor giver læseren en chance for at mærke mystikken. Man når sjældent at undre sig over, at noget er galt, før forfatteren med sin tydeligvis fintfølende hovedfigur fortæller os, at der er noget at undre sig over, og omvendt undrer man sig over, at denne fintfølende figur så ikke i andre sammenhænge er mere opmærksom og mistroisk.

Forbrændt

Hovedpersonen er den 45-årige Laura Aulin, der arver en forfalden skånsk hytteby i et naturskønt område. Her har hun tilbragt alle sine barndomsferier, indtil en mordbrand Lucia-nat 30 år forinden satte en stopper for idyllen og ændrede hendes liv.

Hun var femten år gammel, da hendes bedste veninde omkom i flammerne, og hun selv og flere andre blev slemt forbrændt. Siden har hun ikke haft kontakt med nogen af vennerne fra dengang, og end ikke hendes elskede faster har givet lyd fra sig.

Efter en opvækst i udlandet er hun flyttet til Stockholm, hvor hun styrer familiefirmaet med fast hånd og udstrakt arm til mor, bror og eksmand og ellers mest dyrker omgang med den nye veninde Steph, der er kontant og kærlig og for nylig hjemvendt efter mange år i USA.

I hyttebyen forsøger Laura Aulin at rydde op i både dødsbo og gamle minder, mens to potentielle købere bruger heftige metoder for at få hende til at sælge stedet til den ene og fravælge den anden byder.

Der er masser af drama og tidsfordrivende underholdning, også selv om spændingskurven aldrig rigtig peaker, at banale og unuancerede personbeskrivelser ind imellem får overtaget – ikke mindst da et bal på det nærliggende slot udvikler sig til en ren romance-farce – og at slutningen nok er overrumplende men på en virkelig fortænkt og uforløsende facon.

Tematisk kredser Anders de la Motte om identitetsskabelse, forstillelse og fortrængning, og der er mange gode takter i den del af plottet. Men der er for lidt indlevelse og for endimensionelle persontegninger til, at det for alvor bliver meget mere end en velskabt skabelon på noget, der kunne være endt som en fremragende psykologisk thriller.

Titel: Vinterild.
Forfatter: Anders de la Motte. Oversætter: Louise Urth Olsen. Sider: 446.  Pris: 299 kr. Forlag: Modtryk