Kresten Schultz-Jørgensen: Det er kendetegnende for store politiske ledere, at de kan disse tre ting

Allerede på få uger har Joe Biden kraftigt markeret en anden kultur end Trumps. Jeg ved ikke, hvad det betyder for økonomien. Men jeg ved, at menneskesynet på lang sigt er vigtigst.

»Politiske ledere er ikke direktører, der bare skal sikre en økonomisk bundlinje. De er heller ikke teknokrater, der i et meritokrati bare skal følge videnskabens anbefalinger. Politiske ledere er folk, der præger og udvikler et helt samfund med kultur,« skriver Kresten Schultz-Jørgensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Politik er også kultur. Man bliver i disse dage mindet om, hvilken forskel lidt venlighed og empati kan gøre, i hvert fald i USA, hvor forskellen på Trump og Biden er som nat og dag.

Nogle har også herhjemme ment, at Donald Trumps personlige stil var ligegyldig, så længe aktiekurserne og økonomien havde det godt.

Synspunktet er grotesk og en voldsom forsimpling af, hvad demokrati og politisk lederskab bør indeholde, og hvad store civilisationer altid bygger på.

»Om Obama blev det som bekendt sagt, at hans konkrete, politiske resultater var begrænsede. Men det er faktisk forkert.«


Politiske ledere er ikke direktører, der bare skal sikre en økonomisk bundlinje. De er heller ikke teknokrater, der i et meritokrati bare skal følge videnskabens anbefalinger.

Politiske ledere er folk, der præger og udvikler et helt samfund med kultur, det vil sige med netop deres livssyn. I demokratiets lange historie har det krævet tre ting.

For det første en sans for samarbejde. Man skal brænde for sagerne. Men man skal også kunne forlige tingene – med det, Max Weber kaldte øjemål. Fantaster har fanden skabt.

Så skal man kende magtens væsen. Man skal mestre både de hårde beslutninger og de situationer, hvor nogle skal stryges med hårene. Man skal kunne magten, både den hårde og den bløde.

Og så handler politisk lederskab om et særligt menneskesyn, der forplanter sig overalt i samfundet. Spreder man som f.eks. Trump had og løgne? Fortæller man børn og voksne, at alt er OK, bare det ikke bliver opdaget? At kvinder er noget, man køber sig til og rager på? At fremmede nationer er lortelande? At farvede mennesker er voldtægtsforbrydere og kriminelle? Ja, så ændrer man et helt samfund – gennem kulturen.

Man kan som Kennedy få folk til at drømme stort om Månen. Og man kan samle et land, som Churchill samlede Storbritannien.

Trump har på intet tidspunkt ønsket at samle USA. Han har spredt had og opløsning i et omfang, der i flere år frem vil forurene det amerikanske samfund. Og som – med en henvisning til aktiekurserne – har fået også erhvervsfolk herhjemme til at klappe med fra sidelinjen.

De pågældende ved godt selv, hvem de er. De burde tvinges til at læse Barack Obamas erindringer, der netop i disse dage udkommer på både engelsk og dansk.

Om Obama blev det som bekendt sagt, at hans konkrete, politiske resultater var begrænsede. Men det er faktisk forkert.

Selv om Obama manglede det flertal i Kongressens kamre, der nu engang er forudsætningen for den helt store succes, fik Obama gennemført sin store sundhedsreform, kendt som Obamacare. Han fik også gennemført den økonomiske stimuluspakke til mere end 800 milliarder dollars, der var med til at vende USAs økonomi i 2009.

Under alle omstændigheder er Obama et fremragende eksempel på, hvad kulturen betyder for det politiske lederskab. Præsident Obama mindede om, hvad USA kan være. En demokratisk drøm, der sikrer muligheder og plads til alle.

Obama nærede drømmen med sit menneskesyn. Han var en præsident, der lyttede til sine rådgivere i stedet for at fyre dem på Twitter. En præsident, der rummede tvivl og ydmyghed. En præsident, der selv i mødet med sine modstandere fandt plads til dialog og respekt.

Den slags skaber et samfund.

Allerede på få uger har Joe Biden kraftigt markeret en anden kultur end Trumps. Jeg ved ikke, hvad det betyder for økonomien. Men jeg ved, at menneskesynet på lang sigt er vigtigst.