Kongehusets årlige arrangement for samfundets spidser løb af stablen mandag – »det var dog utroligt, at de ikke kunne finde en eneste kvinde, der ville med på jagt«

Jane Sandberg, der er direktør på Enigma – Museum for post, tele og kommunikation, undrer sig over, hvorfor der ikke var nogle kvinder med til traditionsrig jagt afholdt af Kongehuset.

Kronprins Frederik afholdt mandag Kongejagt i Gludsted Plantage i Midtjylland. Billedet er fra Kongejagten samme sted i 2018. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mandag foregik den traditionsrige Kongejagt, som denne gang fandt sted i Gludsted Plantage, der ligger på grænsen mellem Silkeborg Kommune og Ikast-Brande Kommune.

Kronprinsen havde inviteret en række af samfundets spidser, herunder Jacob Brunsborg, dynekongen Lars Larsens søn, der var med for første gang. I B.T. kalder forfatter og historiker Søren Jakobsen beslutningen om at invitere Lars Larsen-arvingen for »opsigtsvækkende«, fordi det understreger, at Kongejagten nu især er for erhvervslivets top.

Men på sociale medier er der noget helt andet, som undrer. Jane Sandberg, der er direktør for Enigma – Museum for post, tele og kommunikation, er blandt dem, som har bemærket, at der ikke var en eneste kvinde på gæstelisten.

»Kvinder går åbenbart ikke på jagt,« skriver Sandberg ved siden af et billede af gæstelisten, der også inkluderer folk som Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet, og Finn Poulsen, der er administrerende direktør for Bestseller Retail Europe.

Sådan så gæstelisten til Kongejagten mandag ud. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jacob Heinel Jensen.

Jane Sandberg undrer sig over gæstelisten, fordi Kongehusets handlinger altid har stor symbolværdi, siger hun til Berlingske.

»Når man vælger at sammensætte en sådan gæsteliste kun af mænd, sidder man tilbage og tænker 'det var dog utroligt, at de ikke kunne finde en eneste kvinde, der ville med på jagt'. Når man samler erhvervslivets spidser til en jagt, men jo også til en samtale, så går man da glip af vigtigt input, når der ingen kvinder er med,« siger Jane Sandberg, som kalder det en »anakronisme«.

Ifølge Dansk Jægerforbund var 6,7 procent af de danske jagttegnsløsere i sæsonen 2019/2020 kvinder. Det svarer til cirka 12.000 kvinder med jagttegn i Danmark, men ingen af dem var altså med mandag.

Et kongehus i forandring?

Kronprinsparret har ellers gjort sig bemærket ved at trække Kongehuset mere i retning af centrum-venstre i dansk politik fremfor den centrum-højre position, Kongehuset tidligere har haft. Det siger Jacob Heinel Jensen, der er royal korrespondent på B.T.

»Ligestilling er jo især kronprinsesse Marys kæphest, og også lgbt-spørgsmål og klimaet er på Kronprinsparrets dagsorden. Derfor bider folk også mærke i de manglende kvinder på gæstelisten, fordi det ikke harmonerer med resten af prioriteterne. Gæstelisten i sig selv er også altid interessant, fordi den markerer, hvem der er i kridthuset, og for erhvervsfolk må det være et af de bedste steder at networke overhovedet,« siger Jacob Heinel Jensen, som også påpeger, at det for kronprins Frederik er vigtigt at være gode venner med toppen af dansk erhvervsliv.

Eksempelvis da Kronprinsparret i 2008 kunne få et lift hjem fra et kupramt Thailand med Danfoss' firmafly.

Jørgen Mads Clausen, der er søn af Danfoss-grundlæggeren Mads Clausen, har ligeledes ifølge Ekstra Bladet tidligere lånt sit privatfly til prins Henrik, købt prins Joachim ud af Schackenborg Slot og doneret et millionbeløb til dronning Margrethes køkkenhave på Fredensborg Slot. Han var dog ikke med til årets Kongejagt. Ekstra Bladets artikel blev skrevet i forbindelse med Radio24syv-programmet »Magtens Stemmer« i 2019.

Anton Grau Larsen, der er adjunkt ved CBS, og som forsker i sociale relationer, magt og klasse, sagde i »Magtens Stemmer« i 2019, at Kongehuset er »Nationalbanken for den symbolske kapital«, altså stedet, hvor man kan få blåstemplet, at man for eksempel er en magtfuld erhvervsperson.

»Det er der, hvor den bedste symbolske anerkendelse, man kan kaste på nogen, kommer fra,« sagde Anton Grau Larsen.

Og den anerkendelse mener Jane Sandberg, at nogle jagtinteresserede erhvervskvinder kunne nyde godt af.

»Jeg tror ikke, Kongehuset ønsker at være kønsdiskriminerende, og derfor er det underligt, at det her skal være så gammeldags. Jeg er sikker på, der sidder magtfulde erhvervskvinder med jagttegn derude, som gerne ville have været med,« siger museumsdirektøren, som dog ikke selv har jagttegn.

Ved Kongejagten i 2020, der foregik i Gribskov, deltog to kvinder: Lene Skole, Lundbeckfondens administrerende direktør, og Birgit W. Nørgaard, der på det tidspunkt var bestyrelsesmedlem i DSV.

Opdateret 2. november 2021 kl. 18:20 med denne kommentar fra Kongehuset:

»Det er ærgerligt, at der ikke var kvindelige jægere med på jagten denne gang. Vi er naturligvis opmærksomme på problematikken, og der har jo også tidligere været kvindelig deltagelse i kongehusets jagter. Det håber vi også bliver tilfældet i fremtiden,« skiver Lene Balleby, som er Kongehusets kommunikationschef.