Københavnersnuden: Drop Yletteholmen – København er en vandby

Den annoncerede Lynetteholm vil pakke hovedstaden ind i endnu et fedtlag af forglemmeligt (sove)boligbyggeri. Argumentet er klimasikring, men vi må da kunne finde på noget bedre.

Lynetteholmen vil lægge sig som en blød dyne omkring København – fjerne udsynet til Øresund og kvæle Trekronerfortet samtidig. Fold sammen
Læs mere
Foto: By & Havn

Lynetten, der oprindeligt er et fransk ord for halvmåne, er i dag mest er kendt som navnet på en sejlklub og et rensningsanlæg, men var oprindeligt et fremskudt søfort, anlagt i slutningen af 1700-tallet. Fortet blev bygget på et flak – en sandbanke – helt præcist den samme banke, der danner base for Refshaleøen, der blev skabt i slutningen af 1800-tallet og hvor B&W i over 100 år havde sit skibsværft.

B&W flyttede, og i dag oplever Refshaleøen en gylden tid som kreativt klondyke, inden developerne og pensionsselskaberne går i gang med at forvandle den lave ø til en ny, glat metervarebydel.

Man skulle dermed tro, at Københavns ekspansion ud i Øresund var overstået. For med både Nordhavn og Refshaleøen fuldt bebygget måtte der være boliger nok til alle de mennesker, der drømmer om at bo i København. Skulle man tro.

Lynetteholmen

I oktober 2018 kom Transport- og Boligministeriet imidlertid med en overraskelse: Lynetteholm tager navnet tilbage fra rensningsanlægget og bruger det igen til noget med en halvmåneformet opfyldning i Havnen. En opfyldning, der både blokerer byens blik ud i det blå verdenshav og snylteragtigt krammer Trekronerfortet ihjel. Bydelen skal først være færdig om 50 år, og den vil til den tid være bolig for 35.000 mennesker – og arbejdsplads for lige så mange, hvis alt går vel. Der kommer metro og motorvej og havnetunnel og badestrande, siger de glade bagmænd – så man skulle da være et skarn, hvis men ikke bare sagde »ja tak« og »visionært« og »verdensklasse« og alle de andre ord, man bør ytre, når den slags projekter præsenteres.

Men så må denne københavnersnude desværre påtage sig skarn-rollen, for Lynetteholm er en dårlig idé.

»Det allerstørste problem for Lynetteholmen er dog, at den blokerer byens kontakt til vandet. Byen, som altså hedder Køben-HAVN – og hvis vej til succes, pragt og storhed skyldes vandet.«


Det er ikke en holdbar løsning for Københavns udvikling, at man bare bliver ved med at fylde havnen og Øresund op med boligøer. De nye kvarterer har ingen kontakt med byens eget grundstof – det ser man allerede i fuld udfoldelse i Københavns Havn, hvor de nybyggede, anonyme holme med anonyme (men nydelige) hvide blokke uden problemer kunne sejles til enhver anden kystby og fungere lige så fint der.

Det allerstørste problem for Lynetteholmen er dog, at den blokerer byens kontakt til vandet. Byen, som altså hedder Køben-HAVN – og hvis vej til succes, pragt og storhed skyldes vandet. At bo i København er at leve med vand. Det er til stede stort set overalt, og det store kig ud i det blå sund, når man eksempelvis står på Nordhavn Station eller cykler langs Langelinie, er en afgørende attraktion for byen. At det blik nu skal fyldes op med endnu en bunke opmærksomhedshungrende narrestregsarkitektur, kan næsten få tårerne frem i mine øjne, og selv om jeg ikke længere er på jorden, når Lynetteholmen er færdig, vil jeg på mine efterkommeres vegne ærgre mig over, at de aldrig vil kunne nyde det åbne vand, men i stedet må kigge ud i en smal kanal mellem Nordhavn og Lynetteholmen.

Her er vi ude på Yletteholmen. Trekronerfortet er pakket ind og Københavns havn er på vej til at blive en indsø. Fold sammen
Læs mere
Foto: By & Havn.

Kan vi finde på noget andet?

At det så er vandet, der nødvendiggør denne amputering af Københavns sjæl er dobbelt ærgerligt. Men det er naturligvis klart, at hvis vi skal tage klimaforandringerne alvorligt, så bliver vi nødt til at højvandssikre byen, inden det er for sent – det store spørgsmål er dog, om en Lynetteholm er den rigtige måde at gøre det på? På mig virker det som en meget fortidig måde at angribe fremtidens problemer på. Vandet stiger jo hverken i dag eller i morgen, så der burde være rigeligt med tid til at udvikle en højvandssikring, der ikke nødvendiggør en komplet kastrering af selve Kongens København.

Og hvad med de nye boliger – er de nødvendige? Igen vil jeg hævde, at der er masser af muligheder for at udbygge København indenfor de eksisterende rammer, og jeg vil som arkitekten Jesper Pagh gerne gøre opmærksom på, at det, København har brug for, er en udviklingsplan, der samtænker hovedstaden og dens omegnskommuner. Hvis vi bare bliver ved med at bygge ud i havnen og i Øresund, øger vi presset på byens infrastruktur, uden at vi helt grundlæggende tager fat på at løse dens problemer. Hvad Lynetteholmen tilbyder, er jo bare mere af det, vi kender, og man kan forestille sig en tid om 100 år, hvor vi har bygget endnu flere øer rundt om København. Til den tid vil byen ligge inde i landet med en aflang sø i midten, som vi stadig vil kalde for »havn«.