Knud Romer: »Den kulturpolitik, der bliver ført i dag, er fuldstændig lam«

Er kultur bare sådan en fritidsbeskæftigelse, der kommer som noget ekstra, når alt det vigtige er overstået? Nej, siger forfatteren Knud Romer, der beklager, at rationaliteten er blevet den eneste målestok, vi vurderer tingene efter. Også i kulturpolitikken.

»Vi diskuterer ikke længere, hvordan vi vil indrette samfundet, hvordan vil vi leve, hvordan får vi et rigt liv, hvad der er meningen med tingene,« siger Knud Romer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

»Kulturministeren er en kurator, der sidder og administrerer midler uden at have noget mål og nogen mening med det, hun administrerer. De forskellige kulturledere, der sidder derude, er også bare kuratorer, der dukker sig for grønthøsteren og håber, at den går dem forbi. Men det gør den ikke.«

Nej, kulturpolitisk ser det ikke for godt ud, skal man tror forfatteren Knud Romer.  Vi bad ham bidrage med synspunkter på den seneste tids debat om en kulturpolitik, der ifølge kritikere er stort set usynlig, og som ifølge nogle for det meste misser det væsentligste. Det mener Knud Romer som antydet også, at den gør, og for ham se er der noget, der er helt afgørende galt:

»Der er én rationalitet, der har sat sit igennem i samfundet, og det er den økonomiske rationalitet, og den kommer fra produktionen. Den rationalitet har den formel, at alting skal optræde som nødvendige midler til at opnå et rationelt mål i form af en gevinst, et udbytte, et resultat,« siger Knud Romer og fortsætter:

»Den rationalitet er den eneste målestok, man vurderer ting efter. Den eneste. Kan det betale sig? Kan det bringes på vareform? Kan det bruges til noget? Det er nyttefilosofi, og den nyttefilosofi har også holdt sit indtog i politikken, og det i en grad, hvor den er blevet til en nødvendighedens politik, hvor der ikke er noget at diskutere, fordi tallene taler deres eget sprog. Du kan ikke diskutere nødvendighedens politik.

Nødvendighedens politik er et diktatur, tallenes, matematikkens diktatur, hvor alt det, der ikke er nødvendige midler til at nå  rationelle mål, er overflødigt, er til besvær, er unødige omveje. Det hele skal være så effektivt som muligt, så hurtigt som muligt, så billigt som muligt, så let som muligt, og det skal kunne betale sig. Vi diskuterer ikke længere, hvordan vi vil indrette samfundet, hvordan vil vi leve, hvordan får vi et rigt liv, hvad der er meningen med tingene. Vi har vendt det om, for normalt skulle man jo mene, at penge er midler til at opnå nogle mål, som handler om menneskelige hensyn, moral, æstetik, ideologier, værdier, hvordan vil vi indrette livet, hvad lever vi for? Men de diskussioner er fraværende, fordi midlerne er blevet til målet, og målet bliver afgjort af matematik, så det ikke engang længere er mennesker, der behøver afgøre, hvad det fornuftige og rigtige valg er. Det kan du bruge algoritmer til, og det vil sige, at det er algoritmer, der styrer vores fremtid og samfundsudvikling. Den kører fuldstændig af sig selv. Den står ikke til diskussion.«

»Musikken er et mål i sig selv! Men hvis man siger til folk, at noget er et mål i sig selv, så bliver de næsten sådan, jamen, det kan da ikke være rigtigt, det skal da kunne bruges til noget.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen.
Knud Romer forsøgte engang i en radioudsendelse at anskueliggøre tingenes bedrøvelige tilstand ved at sammenligne  en ph.d.-afhandling i matematik med en pose Matador Mix.

»Ud fra de kriterier, der har universaliseret sig og totaliseret sig til at gælde fucking alle aspekter af tilværelsen, kan ph.d.en ikke bruges til noget. Den er et stykke grundforskning. Der er en mand, der har brugt hele sit liv på at stå på skuldrene af i hundredvis af års forskning for måske, måske ikke, at rykke den matematiske forskning et mikroskridt videre og udvide vores matematiske bevidsthed. Men der er kun ti mennesker på Jorden, der forstår, hvad der står, så lad os brænde den!

Men en pakke Matador-Mix er fyldt med e-numre, der skal fremstilles på laboratorier, og der skal fremstilles emballage, og det skal distribueres, og der er nogle, der skal lave de biler, pakkerne skal distribueres i, og der er nogle, der skal udvinde olien til benzinen til bilerne og lave benzintanke, og der skal bygges hylder til pakkerne, og der skal være kassedamer og så videre. Der er jo ikke grænser for, hvad Matador Mix gør, Matador Mix sætter virkelig hjulene i sving, der er tilmed afledte gevinster i form af tandlæger, fedmeforskning og så videre. “

Så hvad synes du, at man skal gøre?

»Jeg synes, at man skal holde den økonomiske rationalitet der, hvor den hører til: I produktionen! Og lad os så få en anden ideologisk diskussion, hvor ting er mål i sig selv! Når man i dag diskuterer musik, så er det hele tiden noget med, at det er godt for børnene at lære at synge, for så lærer de at samarbejde og koncentrere sig. Der skal hele tiden være nogle gevinster. Men nej, musikken er et mål i sig selv! Men hvis man siger til folk, at noget er et mål i sig selv, så bliver de næsten sådan, jamen, det kan da ikke være rigtigt, det skal da kunne bruges til noget. NEJ DET SKAL EJ!  Musik er målet. Billedkunst er målet. Filosofi er målet. Litteratur er målet.

I Tyskland, det største produktionsland i Europa, er man virkelig i stand til at fremstille ingeniører og svejsere og professionskoler. De kan deres shit i Tyskland. Men hvad gør de det for? De gør det for kulturen! Bilerne og alt det andet lort, de laver, er midlerne til målet, og målet er, at mennesker kan leve som kulturmennesker. I Tyskland er der jo fanme flere operahuse end i resten af verden tilsammen, og hvad skal de bruges til, det spørger man ikke om. Man spørger, hvad bilindustrien skal bruges til. Og man svarer, at den skal bruges til at finansiere operahuse, så svejseren og ingeniøren og vi alle sammen kan gå ind og høre musik. Kulturen er målet.«

Kultur er et mål i sig selv

Så man kan sige, siger Knud Romer, at vil vi have en ordentlig kulturpolitik tilbage i Danmark, så bliver vi nødt til at diskutere kriterierne og præmisserne for diskussionen, og så bliver vi nødt til slå fast, at humaniora er et mål, at en historisk bevidsthed er et mål, at kultur er et mål. I sig selv.

»I dag tror man, at kultur bare er sådan en fritidsbeskæftigelse, der kommer som noget ekstra. Når vi har gjort det nødvendige, nemlig at arbejde, så kan vi eventuelt i vores fritid have et passivt kulturforbrug, hvor vi kan shoppe lidt rundt.  Kultur er noget, vi ikke behøver. Siger vi. Men det passer ikke. Vores tankegang, vores selvoplevelse, vores virkelighedsoplevelse, vores omgang med hinanden, altsammen er det kulturelt formidlet og programmeret. Det kulturelle er afgørende for vores liv, og så kan man sgu da ikke lade ingeniørerne og økonomerne og cand. polit.erne afskaffe lortet, bare fordi de ikke synes, at det kan bruges til noget.«

Du bryder dig vist ikke om nutidens danske kulturpolitik?

»Nej. Den kulturpolitik, der bliver ført i dag, er fuldstændig lam. Den består ikke af andet end økonomiske reformer. Den er en disposition af midler. Der er nogle skænderier om lidt mere og lidt mindre, hvem skal have, og hvem skal ikke have, men det er jo meningsløst. Der er ikke nogen aktivistisk kulturpoitiker, som har et mål, og som siger, at i de fire år, jeg er kulturminister, vil jeg sådan og sådan.

Tænk, hvis der en dag kom en kulturminister, som valgte noget, og som fx sagde: Nu skal vi simpelthen have musik på dagsordenen, så i stedet for at nedlægge konservatoriet og spare på det, så skal vi tage os af konservatoriet, udvikle det, og så skal de have et ordentligt samarbejde med musikvidenskaben, vi skal dyrke musikvidenskaben, og musikvidenskaben skal igen tale og være til stede på seminarieuddannelserne, så vi får en ordentlig musikundervisning af folkeskolelærerne, og så skal vi have musik tilbage på undervisningsprogrammet på en ordentlig måde, nogle ordentlige musikpædagoger og nogle ordentlige musikskoler i stedet for at nedlægge dem. Og vi skal bygge og dyrke musikskoler, og så skal vi sige, at alle børn fra Gilleleje til Åbenrå, der kommer i folkeskole, skal tages i hånden fra 0. klasse, og så skal de føres ind i musikhistorien, de skal lære at læse noder, ligesom de læser bogstaver, de skal lære at spille et instrument, ligesom de lærer at cykle, og ligesom de skal lære at lave gruppearbejde, skal de lære at synge i kor.«

Og hvad vil der så efter din mening komme ud af dét?

»Vi vil blive mennesker, der er i stand til at have et aktivt bevidsthedsliv, og som selv vil spille klaver, og som selv  kan synge, og som ikke behøver købe Lady Gagas næste sang eller gå ind og sidde og klappe i takt til Hansi Hinterseer. Vi kan bare selv lave et kor på 10.000 og stille os op på scenen og synge, og så kan Hansi sidde nede på tilskuerrækkerne og se, om han kan finde ud af at klappe i takt. Sikke dog et rigt liv, vi vil få.«