I et interview til Altinget 23. december sidste år udtalte Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, da hun blev spurgt til den bedste bog, hun havde læst i 2019, at hun læser mange politiske biografier og samfundsvidenskabelig litteratur, men at hun føler, at hun spilder tiden, hvis hun læser skønlitteratur. »Jeg har brug for at blive klogere hele tiden, og det føler jeg ikke, jeg bliver med det«, sagde hun.
Det skulle tage mig over en måned at samle mine kvindenosser op fra gulvet og sætte mig til tasterne for at skrive mit klageråb. Måske ikke så meget af den grund, at jeg ikke har turdet; nærmere fordi jeg har været så indigneret, så frastødt, at jeg har været nervøs for ikke at kunne tøjle min inderligste, nederdrægtigste krigerbitch. Hende er jeg ikke stolt af. Jeg foretrækker mit empatiske og varmblodige (altså mit belæste) overjeg i debatten, og nu, godt en måned efter Vermunds tilkendegivelse, vil jeg gerne præsentere:
