Så er den igen gal med Justin Biebers hår, og det handler ikke om, at hans stylist har haft tømmermænd og har klippet skævt. Det handler – igen – om såkaldt kulturel appropriation.
I 2016 blev verden for alvor introduceret for begrebet kulturel appropriation, da sangstjernen Justin Bieber stylede sit hår i dreadlocks, en frisure, der normalt sidder på hovedet af afroamerikanske hiphoppere eller jamaicanske reggaestjerner. Den hvide stjernes dreads blev voldsomt kritiseret på de sociale medier, idet de blev opfattet som tyveri eller kulturel appropriation af sort kultur. Kulturel appropriation er en negativ betegnelse for den handling, man foretager sig, når man låner et kulturelt udtryk fra en anden kultur end sin egen.
Nu har Justin Bieber offentliggjort feriebilleder på sin Instagram-profil, der viser, at der nu er dreadlocks tilbage på den 27-årige sangstjernes hoved. Billedet optræder også på hans Facebook-side, hvor det har fået 20.000 kommentarer. En appellerer til sangerens fornuft: »Bieber, vi har allerede accepteret dig i det afroamerikanske fællesskab – der er ingen grund til at have dreads.«
Biebers nærmeste venner som skuespilleren Moises Arias og rapperen Lil Gnar gav frisuren deres velsignelse på Twitter og Instagram. Også den afroamerikanske skuespiller Jaden Smith, der selv har haft dreadlocks, gav Bieber den ultimative kompliment med ordene »swag’s crazy« (sindssygt sejt).
Ligesom i 2016 er kritikken beskyldningerne dog også vendt tilbage.
Fans har udtrykt skuffelse og beskyldte sangeren for kulturel appropriation, og flere har opfordret ham til at blive bedre informeret om begrebet. En pinder det ud for sangeren i et tweet: »Du er nødt til at forstå, at hvis du vil støtte sorte og den antiracistiske bevægelse, skal dit udtryk skal hænge sammen med det, du siger. Det betyder, at du ikke må appropriere kulturelt.«
Vedkommende slutter med samme æstetiske vurdering, som mange andre har givet tilkende: »Dreadlocks ser ikke godt ud på dig.«
Kritikken om kulturel appropriation er især fremsat, når stjerner som eksempelvis Zac Efron og Katy Perry har optrådt med etniske frisurer eller tøj. Katy Perry blev i 2013 kritiseret for at optræde i en japansk kimono.
Det er ikke udelukkende hvide stjerner, der får anklagen smidt efter sig. Så sent som i februar er popstjernen Rihanna blevet kritiseret for »grov og ufølsom kulturel appropriation«, efter at hun på sin Instagram-profil havde postet et topløst billede af sig selv, hvor hun har et smykke om halsen, der forestillede den hinduistiske gud Ganesha.
Fænomenet er dog også ofte blevet misforstået, ifølge eksempelvis The New York Times' klummeskribent Kwame Anthony Appiah, der har påpeget, at kulturel appropriation ikke så meget skal sammenlignes med »tyveri« som med »disrespekt«.
Man skal således ikke spørge sig selv, skriver Kwame Anthony Appiah, om man må tage »ejerskab« til et kulturelt udtryk, men om man viser den fornødne respekt for den kultur, man låner fra.
Andre har påpeget det absurde i en kritik af kulturel appropriation, der synes at se helt bort fra den måde, som kultur i det hele taget bliver skabt på gennem menneskehedens historie, nemlig ved lån og genbrug af kultur på kryds og tværs af kontinenter og folk.
I 2018 kom der et usædvanligt forsvar for kulturel appropriation fra den ekstremt succesfulde hvide pladeproducer Diplo, der hævdede, at den hvide kultur simpelthen ikke rummede tilstrækkelig kulturel kapital, der var værd at bygge videre på, hvorfor han og andre var nødt til at låne fra andre kulturer. Den forklaring var der heller ikke mange, der blev glade for.
Den aktuelle kritik af Justin Bieber har fået en særlig hård kant, da sangeren i juni lovede at blive en del af »den meget nødvendige ændring« af USAs racemæssige ulighed, en diskussion, der igen er blusset op efter en hvid politimands, Derek Chauvins, drab på George Floyd, der var sort.
»Jeg er inspireret af sort kultur. Jeg har nydt godt af sort kultur. Min stil, hvordan jeg synger, danser, optræder og mit tøj har alt sammen været inspireret af sort kultur,« skrev Justin Bieber i juni og lovede at bruge sin karriere til »at lære og at tale om racemæssig uretfærdighed og systemisk undertrykkelse«.
Det udsagn river kritikerne nu Bieber i næsen med henvisning til hans nye hår. Som en skriver: »Du lovede at lære dig selv større forståelse af racemæssig ulighed – så hvad er nu dette for noget pjat?«
