Jes Dorph vil nuancere #metoo-debatten: »Enten er Jes Dorph en gammel krænker, eller også er han en stor helt«

Den tidligere TV 2-vært Jes Dorph-Petersen vil gerne forklare sig i detaljer om sin #metoo-sag på TV 2 i et nyt foredrag, som han udbyder sammen med virksomheden Athenas. Han kommer ikke til at beklikke troværdigheden hos de kvinder, der har anmeldt ham, men hvad kommer foredraget så til at handle om?

Jes Dorph-Petersen holder fordrag om sin egen #metoosag på TV 2: »Jeg tager også gerne de grimme spørgsmål. Det vigtige er, at jeg kan komme ud og fortælle om mine erfaringer i denne sag,« siger han. Thomas Lekfeldt

Den tidligere TV 2 vært Jes Dorph-Petersen kan fremover bookes til at holde foredrag om den sag, der har kostet ham jobbet. Og som, ifølge ham selv, udgør et »voldsomt værdighedstab, der vil forfølge ham resten af hans liv«.

Det skrev han på sin Facebook-side fredag morgen, og siden har de sociale medier flydt over med kritiske kommentarer om hans person og foredraget, ligesom der også har været støtteerklæringer.