Inger Støjberg: »I øjeblikket brænder jeg ikke inde med nogen undskyldning«

Så er det sagt: Visse spørgsmål er evigt aktuelle. Hver uge stiller vi nogle af dem til en kendt dansker. I dag Inger Støjberg, nyslået løsgænger i Folketinget, efter hun i begyndelsen af februar meldte sig ud af Venstre.

Inger Støjberg er netop blevet færdig med at pakke sit kontor på Christiansborg ned i flyttekasser, da Berlingske fanger hende: »Mit nye kontor ligger lige lidt længere væk, men det bliver fint.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup

Hvornår gik det op for dig, at du havde talent?

»Jeg ved ikke, om det nogensinde er gået op for mig. Har jeg det?«

Da jeg gik i gymnasiet, holdt jeg en tale på en Venstre-generalforsamling. En meget erfaren venstremand ved navn Ejnar Jacobsen (tidligere borgmester i Skanderborg, red.) sagde til mig, at jeg var et naturtalent. Det forstod jeg slet ikke. Men jeg kan stadig huske det, selvom det er mange år siden. Det er nok, fordi det er den eneste gang, jeg har fået det at vide.«

Hvad var dit livs vigtigste telefonsamtale?

»Da Lars Løkke Rasmussen ringede til mig og sagde, at jeg skulle være udlændinge- og integrationsminister.

Det var lige efter valget i 2015. Jeg var inde på Christiansborg, og jeg havde fået et praj om, at jeg skulle være minister. Men ikke hvilket ministerium, jeg skulle have. Jeg var inde for at pakke mit kontor, for jeg syntes, at det var synd for min sekretær, hvis det var det sidste, hun skulle gøre for mig.

Jeg gik bare rundt og ventede. Det var først klokken 23, jeg blev ringet op. Jeg var blevet helt nervøs for, om jeg skulle til at pakke alle kasserne ud igen.«

»Folk tror, at jeg er en obsternasig rappenskralde. Det vil jeg simpelthen ikke mene, jeg er. Som politiker kan jeg da godt tage et rask slagsmål, men privat skændes jeg aldrig. «


Hvad misforstår folk oftest ved dig?

»Folk tror, at jeg er en obsternasig rappenskralde. Det vil jeg simpelthen ikke mene, jeg er.

Måske er det, fordi de mener, at jeg er lidt for håndfast og politisk stejl. Som politiker kan jeg da godt tage et rask slagsmål, men privat skændes jeg aldrig. Jeg er heller aldrig sur nede hos bageren. Jeg gider ikke.«

Hvis du kunne gå tilbage i tiden og give dig selv et råd som teenager – hvad skulle det så være?

»Lad være med at tro, at enhver lille fejl, du begår, er en katastrofe. Når man er ung, er alting enten helt i minus eller helt i plus. Hvis man lige skruer lidt ned, så går det alt sammen.

Jeg lever efter en regel om, at tingene løser sig til sidst. Selvom det kan se lidt vanskeligt ud indimellem, så lander man altid på benene. Den erkendelse ville jeg gerne have haft, da jeg var 20 år.

Ikke fordi jeg nogensinde har været kronisk bekymret. Jeg har altid haft et lyst sind og heldigvis også en dårlig hukommelse. Tilsammen betyder det, at jeg ikke bærer nag. I hvert fald ikke ret længe ad gangen.«

Hvad er dit livs største fortrydelse?

»Jeg tror, jeg har afværget det, der kunne have været mit livs største fortrydelse.

Min far var syg i meget lang tid. I de sidste år, hvor jeg godt kunne se, hvor det bar henad, ville jeg gerne være der så meget som muligt – som minimum én gang om ugen og gerne mere.

Han døde for ret præcist tre år siden.

Nogle gange er der bare noget, der er fuldstændig umuligt at få tilbage. Men jeg fik sagt alt det, jeg gerne ville sige. Der var intet, jeg ikke fik sagt til ham. Jeg tror, det har gjort det lettere at komme videre.«

»Jeg synes ærligt talt, at jeg oplever så meget godt, at de små udfordringer blegner. Det håber jeg, der vil stå skrevet, når jeg dør,« siger Inger Støjberg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Hvad er det mest luksuriøse, du nogensinde har købt til dig selv?

»En diamant. Jeg har arvet mine bedsteforældres forlovelsesringe. De var helt tyndslidte, så jeg fik lavet den lille smule guld, der var tilbage, om. Jeg tegnede selv en ny ring med diamant i. Nu bruger jeg den nærmest hver dag.«

Hvis du kunne skrive din egen nekrolog, hvad skulle der så stå i den?

»Der skulle stå, at jeg har haft et liv fuldt af fester og gæster. Der kommer mange hjemme i mit hus, og jeg savner virkelig at holde fest. Forrige nytårsaften var der omkring 80 mennesker hjemme hos mig.

Der skulle også stå, at jeg har været tilfreds med tilværelsen. At de, der betyder noget for mig, er der for mig. Jeg synes ærligt talt, at jeg oplever så meget godt, at de små udfordringer blegner. Det håber jeg, der vil stå skrevet, når jeg dør.«

Hvad må man ikke udsætte dig for?

»Man skal ikke servere fisk for mig. Noget andet er, at jeg simpelthen ikke gider smålighed. Jeg kan næsten ikke forestille mig noget værre. Den dag, man ligger i kisten, er jeg ret sikker på, man ikke ligger og tænker »gud, nogen skylder mig en halvtredser«. Det tror jeg bare ikke.

Jeg elsker folk, der er generøse. Folk, der giver noget af sig selv og byder andre indenfor. Både i overført betydning og helt lavpraktisk. Det tror jeg nok, jeg også selv er ret god til at gøre.«

Hvilken oplevelse har formet dig mest som menneske?

»Som politiker er det uden tvivl Muhammed-krisen. Jeg lærte vigtigheden af at stå fuldstændig fast på vores frihedsrettigheder. At stå fast, selvom det koster. Hvis man bøjer sig i sådan nogle situationer, så svigter man.

Som menneske er er jeg formet af min farmor, som boede lige ved siden af mine forældres gård. Det har givet mig enormt meget at have så meget tid med et livsklogt menneske som hende.

Hun lærte mig både at læse og regne. Det sidste foregik ved, at vi lavede havregrynskugler, som jeg så solgte i min købmandsbutik til min farmor. Hun skulle købe dem til sit barnebarn, som tilfældigvis var mig. Det var leg og læring på en meget jordnær måde.«

Er der nogen, du har lyst til at sige undskyld til? Og hvorfor?

»Hvis der er nogen, jeg mener, jeg skal sige undskyld til, forsøger jeg altid at gøre det så hurtigt og så direkte som muligt. I øjeblikket brænder jeg ikke inde med nogen undskyldning.«