Ida Auken vil have klimakampen ind i kulturen – men hun vil »ikke tilbage til 70ernes teaterstykker«

Et kommende såkaldt center for bæredygtighed i kulturen er startskuddet på en ny værdikamp, siger Ida Auken (S). Først skal kulturbranchen have adgang til klimaberegninger, men siden skal de beregninger måske bruges til at afgøre statslige tilskud til projekter og institutioner, siger hun.

»Næste skridt kan være, at vi begynder at binde klimakrav til statslige midler, men det ville være næste skridt, og ikke endnu,« siger Ida Auken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forsangeren i Lukas Graham, Lukas Forchhammer, afholdt i sommer koncerter, der var drevet af enorme batterier udviklet af Vestas, fremfor at bruge de gængse dieselgeneratorer.

Han er et eksempel på, hvordan kulturen også fremover skal tænke klimavenligt, hvis det står til Ida Auken (S), der er kulturordfører og medlem af Folketinget klima-, energi- og forsyningsudvalg.

Lukas Forchhammer er også et eksempel på, hvordan der kan være progressiv signalværdi i den grønne omstilling, mener en lektor i sociologi. Men det vender vi tilbage til efter Ida Aukens hjertebarn, et nyt center for kulturlivets grønne omstilling.

Centeret er med tre millioner kroner fra de såkaldte udlodningsmidler, hvis fordeling blev offentliggjort af Kulturministeriet torsdag eftermiddag, nu kommet tættere på.

Hun mener, at kulturlivet skal bidrage til den grønne omstilling, ligesom alle andre dele af samfundet.

»Det skal de gøre ved at se på deres bygninger, forestillinger, udstillinger og på måderne at lave kunst på i det hele tage. Heldigvis oplever jeg, at mange i kulturen gerne vil have værktøjer til at ændre på de ting,« siger Ida Auken.

Du siger, kulturlivet »skal« bidrage til den grønne omstilling. Er der tvang indbygget i tiltaget, Ida Auken?

»Nej, det er der ikke. Men der er ingen tvivl om, at vi allesammen skal løfte, hvis det skal lykkes at reducere vores udledning med 70 procent og i det hele taget få ændret vores forbrug i en mere bæredygtig retning.«

Det første tiltag bliver en klimaberegner, som kulturinstitutioner kan bruge til at identificere klimaskadelige dele af virke. Forbilledet er den engelske nonprofitorganisation Julie's Bicycle, der blandt andet har lavet netop sådan en klimaberegner.

Kulturlivet råber på klimaløsninger og -råd, siger Auken og nævner, at konsulenterne fra Bæredygtig Scenekunst ikke kan følge med efterspørgslen.

»Jeg var for nylig på Charlottenborg, hvor Michael Thouber (direktøren i Kunsthal Charlottenborg, red.) fortalte, at de havde fået regnet ud, at det mest klimaskadelige ved udstillingerne faktisk var transporten af værkerne til Danmark,« siger Ida Auken.

Klimaberegninger kan måske blive afgørende for statsstøtte

Altså kunne et muligt tiltag så blive, at værkerne, når de er kommet til Danmark, blev udstillet flere steder i landet i stedet for kun ét, og dermed kunne man opnå en CO₂-besparelse.

På sigt kunne det komme på tale, at der skal være lavet klimaberegninger, før kulturinstitutioner kunne få statsligt tilskud. Men først skal kulturinstitutionerne have mulighederne for at kunne lave beregningerne, og det er det, de tre millioner kroner i første omgang skal bruges til, forklarer Ida Auken.

De tre millioner kroner er den største post på den netop annoncerede fordeling af de i alt 27 millioner kroner fra udlodningsmidlerne, der tidligere blev kaldt tipsmidlerne. Pengene stammer fra overskuddet fra lotto og pengespil fra Danske Spil og Klasselotteriet.

Samlet set er kulturen formentlig ikke en branche, der udleder voldsomme mængder CO₂, selvom en musikfestival eller en udstilling relativt set godt kan have et højt udledningsniveau. Det siger Anders Blok, der er lektor på sociologisk institut på Københavns Universitet og som blandt andet forsker i miljø- og klimasociologi.

Grøn omstilling er progressiv imagepleje

Anders Blok er lektor på sociologisk institut på Københavns Universitet og forsker blandt andet i miljø- og klimasociologi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jakob Dall.

Til gengæld kan kulturen bidrage med, at man kan »få udfordret ens sociale og kulturelle forestillingsevne«.

Med det mener han, at kunsten og kulturen kan gøre vage forestillinger om fremtidens teknologi og fremtidens samfund mere konkrete.

»Når vi taler om, at vi skal omstille vores samfund, har vi brug for billeder af, hvad vi skal omstille vores samfund til. Ellers bliver det hurtigt bare noget med forbud – at man ikke skal spise kød og ikke må køre i bil,« siger Anders Blok.

Han forklarer, at kulturen i stedet kan vise, hvordan et grønt liv også kunne være et »godt og spændende« liv. Gøre det abstrakte konkret, med andre ord.

Udover Lukas Graham har også eksempelvis Roskilde Festival gjort meget ud af både forsøg med bæredygtige tiltag og (selv)promoveringen af de bæredygtige forsøg.

Det skyldes måske, at signalværdien i sig selv er væsentlig, når man skal tiltrække publikum.

»Jeg vil tro, at de danske kulturinstitutioner har opdaget, at hvis man gerne vil se legitim ud, og pleje sit progressive image, skal man med på den grønne dagsorden,« siger Anders Blok.

For Ida Auken er et center for kulturlivets grønne omstilling begyndelsen på en ny værdikamp, siger hun.

Hun ønsker sig eksempelvis, at kulturelt forbrug kan erstatte dele af det materielle forbrug.

Drop Ferrarien, køb et maleri

Skulpturen »Eroded Ferrari« (2018) af Daniel Arsham. Skulpturen er fra udstillingen »3018«, som skildrede Arshams vision om en dystopisk fremtid med moderne genstande i en fremtidig forfalden tilstand. Måske et muligt indkøbsobjekt for den klimabevidste rigmand? Fold sammen
Læs mere
Foto: Johannes Schmitt-Tegge/picture-alliance/dpa/AP Images.

At man eksempelvis bruger sine penge på en tur i teateret i stedet for en ny teknologisk dims eller et samtalekøkken fem år før tid.

Eller sat lidt mere på spidsen:

»At velhavende mennesker bruger sine penge på kunstsamlinger i stedet for bilsamlinger. Et maleri fremfor en ny Ferrari. Det er en værdikamp, som jeg håber, kulturlivet kan være med til at løfte,« siger Ida Auken.

Hun mener ligesom Anders Blok, at kulturen kan hjælpe med at visualisere en ellers uvis fremtid. Den må gerne give et positivt billede af en bæredygtig fremtid, men Ida Auken ønsker sig ikke tidligere tiders eller de totalitære regimers politiske kunst.

»Vi skal ikke tilbage til 70ernes teaterstykker om atomkrig og madspild«, siger hun og fortsætter med en henvisning til science fiction-filmen fra 1999 med Keanu Reeves i hovedrollen:

»Mere som »The Matrix«, der fik os til at tænke over, hvor invaderende teknologien er i vores liv. At være med til at ændre vores holdningerer en kæmpe opgave for kulturlivet.«

En nylig roman har i den sammenhæng gjort indtryk på Ida Auken. Mette Frederiksens tidligere taleskriver, Villads Andersens, »København, udateret«.

Romanen handler om en dystopisk fremtid, hvor en ekstrem klimabevægelse gennem »jerngrebsorganisering, Google-overvågning, moraliserende udskamning og gement politisk pres,« styrer slagets gang på en klode, der er truet af klimaforårsaget undergang, skrev Berlingskes anmelder.

»Den fremtid vil jeg meget nødig nå til. Vi skal selv tage ansvar for denne omstilling, fordi ellers bliver det nemlig fanatikerne, der får ret og som får magten,« siger Ida Auken.