Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Døgnet rundt bliver Urkraines kulturlandskab overvåget fra rummet.
Krigen dræber nemlig ikke kun mennesker og ødelægger byer og boliger. Også Ukraines kulturarv bliver ramt af bomber, granater og kugler.
Fra staten Virginia i USA, langt væk fra krigen, overvåger et internationalt hold af arkæologer, historikere og teknikere via satellit kulturlandskabet i Ukraine.
Det er The Cultural Heritage Monitoring Lab på Virginias naturhistoriske museum i Martinsville, der står bag overvågningen af Ukraines kulturarv.
Den første rapport fra organisationen, som arbejder sammen med det højt anerkendte Smithsonian Institution Cultural Rescue Initiative, der blev grundlagt i forbindelse med jordskælvet på Haiti i 2010, viser, at 191 steder frem til 6. april blev ramt af krigen.
Stederne omfattede blandt andet ti museer, 111 mindesteder og 58 kirker, fremgår det af rapporten.
Nogle af stederne er helt ødelagte, mens andre har mindre skader.
Ødelæggelserne er blevet registreret og bekræftet gennem en række metoder, blandt andet satellitovervågning, registrering på stedet og troværdige presserapporter, hedder det i en pressemeddelelse.
I alt overvåger The Cultural Heritage Monitoring Lab døgnet rundt 26.000 steder af kulturel værdi i Ukraine, blandt andet museer, teatre, arkiver, mindesmærker og arkæologiske udgravninger.
Angreb er taget til
En af forskerne, Brian Daniels, siger til den britiske avis The Observer, at de russiske angreb er taget til, siden den første rapport blev udarbejdet og fremlagt 6. april
»Volden er nu koncentreret omkring civil infrastruktur, og det betyder, at museer og kulturarv er mål for den brændte jords taktik,« siger Brian Daniels til avisen.
På et museum i Ivankiv nord for Kyiv er 25 værker af den store ukrainske billedkunstner Maria Prymachenko blev beskadiget, og teatret i Mariupol, som via mediedækningen blev kendt over hele verden, er blevet ødelagt af krigen. Det kendte mindesmærke Babij Jar nordvest for Kyiv, hvor Nazityskland stod bag mordet på flere end 100.000 jøder, er også blevet ramt.
FNs organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab, UNESCO, arbejder på at redde den ukrainske kulturarv. Det sker blandt andet ved at oplyse Rusland om de lokaliteter, der er mærket med »Blue Shield«, det blå skjold, der viser, at disse steder er omfattet at Haagerkonventionen af 1954, som skal beskytte kulturværdier i områder med væbnet konflikt.
Flere steder i byer som Kyiv, Lviv og Odessa har status af verdenskulturarv – blandt andet Sophia Katedralen i Kyiv og de omkringliggende klosterbygninger samt den historiske bykerne i middelalderbyen Lviv.
Ukrainske kulturorganisationer modtager hjælp fra organisationer og kolleger i Vesten. Blandt andet fra tre danske organisationer, som med økonomisk hjælp fra Velux Fonden hjælper de ukrainske museer med materialer til nedpakning af samlinger og arkiver, så de kan placeres på sikre steder, så længe krigen varer.