I dag begraves filmskolen - men der er ingen grund til angst for fremtiden

Der er gode argumenter for den del af planerne for Den Danske Filmskole, der handler om at gøre skolen til en bachelor/kandidat-uddannelse ligesom andre filmskoler i Europa. Det siger Thomas Stenderup, der over tre år fik omlagt den norske filmskole.

Vinca Wiedemann (billedet), rektor på Den Danske Filmskole, er kommet i hård modvind fra elever, der i dag afholder en symbolsk begravelse af skolen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Der er ballade på Den Danske Filmskole, hvor eleverne kritiserer rektor Vinca Wiedemann for at underminere en uddannelse, der har leveret verdenskendte filmkunstnere gennem en årrække - en kritik, der senest har resulteret i et mistillidsvotum til skolens leder.

Eleverne har fået hel eller delvis opbakning fra dele af filmbranchen, herunder Producentforeningen, der advarer filmskolen om at indføre for mange forandringer for hurtigt, herunder en tilpasning til den fælleseuropæiske uddannelsesstandard, også kaldet Bologna-deklarationen.

Peter Aalbæk Jensen i den bog, som de protesterende elever udsender i dag, med citater fra diverse tidligere elever

»Ideen om at uddanne købmænd sammen med de kreative kan ikke undervurderes. Og det var visionært.«


Skolens rektor har dog også sine støtter - heriblandt filmproduceren Thomas Stenderup, der netop er gået af som rektor for Den Norske Filmskole, efter ti år på posten. For ham er der ingen vej udenom for den danske filmskole; den må pinedød tilpasses den fælleseuropæiske standard, der blandt andet betyder gensidig akkreditering for uddannelsesstederne.

»Du bør ikke kunne dimittere fra Danmarks dyreste uddannelse, uden at du får en eller anden form for akkreditering, der anerkendes internationalt,« siger Thomas Stenderup.

Han var selv ansvarlig for at tilpasse den norske filmskole til den fælleseuropæiske uddannelsesstandard, en proces der varede tre år og blev afsluttet i 2012. Selvom han understreger vigtigheden af at inddrage både lærere og elever i forandringsprocessen, mener han ikke, at det er en proces som de ansatte og de studerende på Den Danske Filmskole behøver at frygte, for det handler mere om en måde at beskrive uddannelser på, snarere end at lave uddannelsen om.

»De danske filmskoleelever skal ikke være bange. Tværtimod er der mange fordele ved at gøre filmskolen mere transparent og sammenlignelig med andre. For eksempel bliver det nemmere at bedrive faglig udveksling på tværs af skoler i forskellige lande. Det gælder både for lærere, men potentielt også elever. Det er vigtigt, fordi det i fremtiden kan blive meget vanskeligt for en filmskole at holde et topniveau inden for alle tekniske områder. Udviklingen på eksempelvis det digitale område går meget stærkt lige nu,« siger Thomas Stenderup.

Hvis det lykkes at indordne Den Danske Filmskole til Bologna-processen, vil Thomas Stenderup ikke afvise, at det i fremtiden vil være muligt for danske filmskoleelever at tage en bachelor i Danmark, og kandidatdelen i f.eks. Norge.

Rivende udvikling

Formand for Danske Dramatikere, Nikolaj Scherfig, der har undervist i manuskriptskrivning på den norske filmskole, siger, at tilpasningen til den fælleseuropæiske standard har givet den norske skole nogle fordele i forhold til den danske skole.

»Hvis filmskolen i Danmark fremover skal kunne følge med i den rivende udvikling, som filmbranchen er inde i, er der ikke anden vej udenom end, at den må samarbejde med andre europæiske filmskoler, så elever eventuelt kan rejse derhen, hvor de kan få uddannet sig til de særlige krav, som branchen stiller i dag. Men i den henseende har filmskolen været lukket om sig selv,« siger Nikolaj Scherfig, der samtidig påpeger, at filmskolens ledelse burde have været bedre til at informere om processen, siden kommunikationen tilsyneladende er gået i hårdknude.

Andreas Sandborg, som går på Tonemesterlinien, og er en af dem der har taget initiativ til mistillidserklæringen, vil ikke kategorisk afvise, at den fælleseuropæiske standard kan blive en fordel for skolens elever.

»Men nogle af de ting, vi har forsøgt at spørge ind til i løbet af det sidste år, er mere konkrete argumenter end bare, at man kan samarbejde med andre. Det er selvfølgelig ikke en dårlig ting i sig selv, men vi mangler nogle overbevisende svar, der gør at det argument kan veje op for alt det man mister, som f.eks. samarbejdet internt på skolen.«

Han siger, at konsekvenserne af, at skolen skal overgå til at være en bachelor-kandidat-uddannelse, er en »radikalt anderledes dagligdag« på skolen. Samtidig mener han, at filmskolens ledelse ikke har forberedt processen tilstrækkeligt.

»Det, vi hele tiden får at vide er, at det er fordi man vil lave en endnu bedre skole, men det kan vi simpelt hen ikke se, at det bliver. Tværtimod. Når man f.eks. taler om, at hvis vi får samme undervisningsstruktur som på andre filmskoler, vil det blive nemmere at komme på udveksling, harmonerer ikke med det, ledelsen i sommer fortalte os. Nemlig, at det ikke er meningen, at vi skal på decideret udveksling på andre skoler. Det er vi sådan set meget enige i som elever, for det ville ødelægge den struktur og det samarbejde, som gør at man rykker sig så meget, når man kommer ind på skolen. Jeg fornemmer, at det, ledelsen mener med samarbejde, har noget med financiering at gøre - at man f.eks. kan spare penge ved at lave undervisningsforløb på tværs af skolerne i de forskellige lande.«

På Den Danske Filmskole siger rektor Vinca Wiedemann, at hun primært ser samarbejdsmuligheder i udviklingen af tværnationale undervisningsforløb, der ville være for kostbare for de enkelte skoler.

»Der findes allerede en mængde af den slags samarbejder på kryds og tværs af europæiske skoler, men det er få af dem, som filmskolen er med i, fordi de ofte forudsætter, at man kan søge store europæiske uddannelsesfonde som Erasmus+ og Horizon 2020. Og for at få den skal man være tilpasset den europæiske uddannelsesstruktur,« siger Vinca Wiedemann.

De protesterende studerende på Den Danske Filmskole laver i dag, tirsdag den 5. februar, en »happening« hvori de ceremonielt begraver filmskolen.