Hvis Socialdemokratiet vinder valget, kommer de ikke Radio24syv til undsætning

Regeringen og Dansk Folkeparti har lagt sig fast på, at 70 procent af den radiokanal, som i dag drives af Radio24syv, fremadrettet skal ligge mindst 110 km fra København. Det krav vil Socialdemokratiet fastholde, hvis partiet kommer til magten efter det kommende folketingsvalg.

Socialdemokratiet Kongres 2017
Mogens Jensen, kulturordfører for Socialdemokratiet, vil fastholde kravene til FM4-kanalen, hvis de vinder regeringsmagten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Radiokanalen FM4, som i dag drives af Radio24syv, skal sættes i genudbud, og med det følger krav.

Fremadrettet skal mindst 70 procent af radiokanalens ansatte arbejde mindst 110 km fra centrum af København. Det offentliggjorde regeringen og Dansk Folkeparti fredag.

Det geografiske krav møder meget kritik fra Radio24syv. Programchef Mads Brügger mener, at det vil medføre en »fuldstændig radikal anden radio« og skriver på Twitter, at det »er lykkedes Dansk Folkeparti at slå Radio24syv ihjel«.

Men det er ikke kun Dansk Folkeparti, der er fortaler for at flytte kanalens hovedredaktion væk fra hovedstaden.

Kulturordfører for Socialdemokratiet, Mogens Jensen, slår fast, at de vil fastholde kravet, hvis de vinder regeringsmagten ved det kommende folketingsvalg.

»Vi er ikke enige i alt i udbuddet, bl.a vedrørende muligheden for reklamer og betalingsmure, men i respekt for processen og byderne, så må det udbud nu gå sin gang,« siger han.

Betyder det, at I ikke vil forsøge at rykke på kravet om, at 70 procent af radiokanalens ansatte skal arbejde mindst 110 km fra centrum af København, hvis I vinder valget, og der ikke er blevet fundet en udbyder inden?

»Nej, det vil vi ikke. Det ville være urimeligt overfor dem, der skal byde på kanalen, hvis man pludselig begynder at ændre på det midt i et udbudsforløb – også selvom vi måtte få magten,« siger Mogens Jensen.

Radio24syv har kritiseret udbudsbetingelserne, der kom frem i fredags, og sagt, at det vil medføre en helt anden radio end den, vi kender i dag. Hvad tænker du om det?

»Set fra mit synspunkt kan man udemærket lave radio – også af den type som Radio24syv gør i dag – med baggrund i de nye udbudsbetingelser. Det skal bare organiseres på en anden måde, men selve formaterne, mener jeg, sagtens kan fortsætte,« siger Mogens Jensen.

Debatten om udbuddet af Radio24syv opstod, da regeringen lancerede sit medieforlig i sommeren 2018.

Tidligere DR direktør i spidsen for mediehuses bud

Hos Berlingske Media, som er en af ejerne af Radio24syv, fortalte koncerndirektør Anders Krab-Johansen fredag, at det ikke er besluttet, om de vil byde på retten til fortsat at sende radio på FM4-kanalen.

»Jeg ville ønske, at jeg havde et klart svar, men vi bliver nødt til at at se på det udbudsmateriale, som kommer på onsdag, og se på det derfra,« sagde Anders Krab-Johansen.

Jysk Fynske medier har sammen med Herning Folkeblad, Skive Folkeblad, Sjællandske Medier, Lolland-Falsters Folketidende, Flensborg Avis og Radio ABC i Randers besluttet at byde på sendetilladelsen.

Tirsdag blev det offentliggjort, at Anne-Marie Dohm, tidligere direktør i DR, får ansvaret for at ansøge – og evt. opbygge – den kommende radiokanal.

»Vores ambition er at skabe landsdækkende medieindhold, som favner og spejler alle danskere, og som har en sammensætning af aktualitet, debat, kulturindhold og dagsordenssættende journalistik. Når vi har set udbuddet, skal vi mere konkret til at kigge på, hvilken programflade der kan etableres,« siger Anne-Marie Dohm.

Du har tidligere udtalt, at det er vigtigt, at den eventuelle radiokanal skal lyde som alle danskere. Kan du uddybe det?

»Det betyder, at vi skal være til stede i hele landet, og at vi skal have værter, reportere og kilder fra forskellige dele af landet. Jeg er sikker på, at det gør en forskel for mediebrugerne, at de kan genkende sig selv i det medieindhold, de forbruger. Det handler ikke kun om hvilke historier, der er i radioen, men også om hvilke mennesker, man møder,« siger Anne-Marie Dohm.

Hvilken forskel gør det, hvis forbrugerne kan genkende sig selv?

»Det gør indholdet mere relevant for alle danskere – uanset hvor de bor i landet og uanset deres økonomiske, sociale og uddannelsesmæssige formåen. Så det er en væsentlig del af at lave public service,« siger Anne-Marie Dohm.