Hollywood-organisation i modvind: Kritik og boykot fra Netflix, Amazon og Scarlett Johansson

Kritikken mod den anerkendte organisation bag Golden Globes vælter ind fra både skuespillere og samarbejdspartnere – og den ledsages nu af boykot.

Scarlett Johansson fortæller om sexisme i sit møde og arbejde med HFPA. Fold sammen
Læs mere
Foto: Robyn Beck
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sexisme, korruption og manglende mangfoldighed.

Organisationen bag Golden Globes, Hollywood Foreign Press Association (HFPA), har i den seneste tid været udsat for kritik.

Nu bliver den også boykottet fra flere sider.

Det er blandt andet udløst af, at ingen af organisationens 90 medlemmer er sorte. Og at der blev lækket en e-mailkorrespondance mellem medlemmer, der indeholdt en artikel, som kaldte Black Lives Matter-organisationen for en »racistisk hadgruppe«.

HFPA præsenterede for nylig en pakke af tiltag til at imødekomme kritikken og løse problemerne med manglende etnisk repræsentation.

Men spørger man Netflix og Amazon, er initiativerne hverken virkningsfulde eller tilstrækkelige. Begge virksomheder har reageret ved at stoppe samarbejde med organisationen, indtil »mere meningsfulde ændringer bliver implementeret«. Det skriver The National.

Og flere store skuespiller stemmer nu i med offentlige kritik af Hollywood-organisationen, der blev dannet i 1943.

Skuespillerinden Scarlett Johansson opfordrer hele filmindustrien til at tage afstand fra organisationen. Hun beretter om »ubehagelige« pressekonferencer i forbindelse med Golden Globe-gallafesten. Det skriver Vulture.

»HFPA er en organisation, der blev legitimeret af folk som Harvey Weinstein. Hvis ikke der sker den helt fundamentale ændring af organisationen, som er nødvendig, så mener jeg, at det er tid til, at vi træder et skridt tilbage fra HFPA og fokuserer på værdien af sammenhold i hele branchen,« lyder det fra skuespillerinden.

Når en skuespiller promoverer en film, forventes det, at vedkommende deltager i pressekonferencer og prisuddelinger, forklarer hun. Til disse arrangementer har hun oplevet sexisme fra organisationen.

»Det har ofte betydet, at man står over for sexistiske spørgsmål og bemærkninger fra visse HFPA-medlemmer, der nogle gange har grænset til seksuel chikane. Det er præcis derfor, jeg i mange år nægtede at deltage i deres arrangementer.«

»Ærlig talt, som en nylig vinder af en Golden Globe, kan jeg ikke føle mig stolt over at være modtage af denne pris«


Mark Ruffalo vandt i år en Golden Globe for sin optræden i filmen »I Know This Much Is True«. Han er grundet organisationens kultur ikke stolt af prisen. Fold sammen
Læs mere
Foto: AFP/Ritzau Scanpix .

Også skuespiller Mark Ruffalo, blandt andet kendt for at portrættere Hulk og Bruce Banner i »The Avengers«-filmene, efterlyser ændringer i organisationen.

»Det er nedslående at se, at HFPA med stor en stemme og så stor profit modsætter sig den forandring (der sker i samfundet, red.). En forandring, der bliver efterspurgt af dem, der har lidt allermest under organisationens kultur, som består af eksklusion og hemmeligholdelse,« siger han til mediet Deadline.

»Nu er det tid til at træde frem og rette på fortidens fejl. Ærlig talt, som en nylig vinder af en Golden Globe kan jeg ikke føle mig stolt over at være modtager af denne pris,« tilføjer skuespilleren.