Holger Dahl: Christiania er blevet til hippiernes Disneyland

Efter utallige tilløb blev Christiania »lovliggjort« i 2011 . I dag er fortidens fristad mest af alt en turistattraktion, mener vores arkitekturmedarbejder.

Pusherstreet med flag da gaden genåbnede - uden hash blev det sagt. I dag er gadens hovederhverv dog tilbage i stor stil. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen

Christiania er og bliver et paradoks: En fristad, der vil vende samfundet ryggen, men stadig have dets beskyttelse, et parallelsamfund, hvor en tilfældig gruppe mennesker i frihedens navn tilraner sig et stort naturskønt område, som de ikke vil dele med andre. Samtidig er »Staden« også et bevaringsværdigt voldanlæg, en historisk kaserne og det officielle centrum for Københavns hashhandel.

Denne polyfoni kommer dagligt til forhandling i Københavns tredjestørste turistattraktion - et samfund, hvor alle er lige, men nogle naturligvis mere lige end andre. Langs voldene findes der villaer, der ville koste millioner på det frie marked, men som på en eller anden måde er socialistiske lige dér og derfor uden for misundelsens radar.

På Christianias volde helt ned til vandet står nogle af fristadens særegne huse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen.

Når man som midaldrende arkitekt kommer ud til Christiania i dag, er det første, der slår én, den massive mængde af turister. Dette er vitterlig blevet til hippiernes Disneyland. Engelsk, tysk, fransk og svensk er de dominerende sprog. I Loppen er der mødested for rundvisninger, man kan købe postkort og et oversigtskort - og endda booke et møde med en rigtig christianit. Hvis man tør. Og udenfor - på vejen ned til Pusher Street - dominerer de hvide og orange turistcykler i en sådan grad, at Christianias hjerte mere minder om Indre By end om en modkulturel fristad. Cafeerne præger gadebilledet, og de mange skilte, der beder de besøgende turister vise hensyn eller holde sig væk, fortæller om en fristad, der er på vej til at blive til frilandsmuseum.

»Lidt ligesom det er gået Københavns Lufthavn, efter at den blev solgt til en kapitalfond, er det, som om handelen her har mistet sin sjæl.«


Pusher Street er også forandret. Christiania har tilsyneladende solgt stadens hash-franchise til det nørrebroske bandemiljø - og lidt ligesom det er gået Københavns Lufthavn, efter at den blev solgt til en kapitalfond, er det, som om handelen her har mistet sin sjæl. Ingen boder bestyres mere af den ikoniske flippertype med svømmende øjne og hullet T-shirt. Her er strømlinjet, cash-baseret handel, med overvågning, runners, stashes og al den logistik, man kan lære af amerikanske TV-serier som »The Wire«. Ingen modkultur her - bare et marked, der findes, og som genererer omsætning til det »sociale eksperiment«.

Når man ser på bygningerne, må man konstatere, at lovliggørelsen præsenterer en række udfordringer for både Christiania og Slots- og Ejendomsstyrelsen. Udfordringer, som griber helt ind i rødderne af selve bygningsbevaringen. Christiania - der engang hed Bådsmandsstræde Kaserne - rummer både et unikt fæstningsværk (som Kastellet), en række fredede bygninger og en underskov af selvgroet arkitektur, der i dag også kan betragtes som kulturarv.

»Problemet for Christianias unikke blanding af historisk anlæg og skrammellegeplads for voksne er, at der ikke hersker klarhed omkring, hvilken vej man skal gå rent bevaringsmæssigt.«


Der er 14 fredede bygninger på Christiania, og ifølge den aftale, christianitterne indgik med staten i 2011, er fristaden forpligtet til at passe på bygningerne på samme måde som enhver anden, der ejer en fredet bygning. Slots- og Kulturstyrelsen mødes jævnligt med beboerne for at kommentere på vedligeholdelsen og planlægge fristadens fremtid. Christiania har sin egen tegnestue og varetager selv en stor del af de bygningsændringer, man kan blive enige om.

Problemet for Christianias unikke blanding af historisk anlæg og skrammellegeplads for voksne er, at der ikke hersker klarhed omkring, hvilken vej man skal gå rent bevaringsmæssigt. Aftalen fra 2011 fastslår, at to af fæstningsanlæggets bastioner skal »tydeliggøres«, hvilket blandt andet indebærer, at træer skal fældes, at selvgroet byggeri fjernes, og at Christiania indvilliger i at vedligeholde volden som sådan.

Christiania fejrer 46 års fødselsdag og dagen skydes i gang med gratis morgenmad og Stig Møller koncert på Nemoland Christianias 46 års fødselsdag starter med gratis morgenmad og Stig Møller koncert i Nemoland.. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

Aftalen udpegede en række bygninger, som skulle fjernes øjeblikkeligt, nogle, der skulle fjernes efter 10 år, og nogle, der skulle fjernes efter maksimalt 30 år. Man har så også anvist nogle områder, hvor erstatningsbyggeri kan opføres.

Nogle christianitter mener, at det ville være langt mere interessant at frede Christiania i en slags ur-1970er-tilstand - og dermed lade alle skurvognene, ufohusene, pagoderne og pyramiderne stå som bevaringsværdige eksempler på en folkelig arkitektur. Nok et noget mere originalt og interessant standpunkt, men naturligvis umuligt, fordi et sådant snit unddrager sig enhver form for neutral kvalitetsvurdering.

Det er med andre ord ikke let - og denne iagttager forudser et nært forestående scenarie, hvor Folketingets stærke udflytningsmafia får gennemført et forslag, der sælger Christiania til Den Gamle By i Aarhus. Det vil så blive muligt for de tidligere beboere at søge sommerjobs som guitarspillende hashrygere, og voldene på Christianshavn vil kunne retableres uden problemer. De fredede bygninger vil kunne sættes ordentligt i stand, og hele området vil kunne udvikles til almene boliger - en win-win-win løsning med andre ord!