De ku’ ikke slå dem ihjel – så de købte sig selv

Christiania har efter 40 års disput med staten sagt ja til at købe store dele af sig selv. Dermed ser det ud til, at der endelig falder ro om et af Danmarks største varemærker – og hashmarkeder.

Den 72-årige slumstormer Willy Gregor, der har boet på Christiania siden starten i 1971, stemte – som de ca. 700 andre christianitter – ja til aftalen om at købe sig selv: »Vores kollektive bevidsthed er så stærk, at den kan gå med på den leg – og tage Danmark lidt mere i favn,« siger han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner

»Det passer ikke så godt lige nu. Jeg sidder midt i min meditation,« siger stemmen i røret. Nå. Det må du undskylde. Jeg vil høre, om vi må komme ud og besøge dig på Christiania. »Det kan vi godt finde ud af. Men det kan ikke være inden for de næste par timer. Der er jeg travlt optaget.« De næste par timer sidder christianitten Willy Gregor nemlig i gruppearbejde. Det handler om at finde totaliteten, der kan heale adskillelsen, fortæller han senere.

Først skal vi lokalisere 72-årige Willy Gregor, slumstormeren, der har været med, lige siden Bådsmandsstrædes Kaserne blev besat i 1971. Luften er tyk af sød røg, da vi møder en ældre kvinde for enden af det tidligere Pusher Street. Hun sidder på en bænk med en rollator parkeret mellem benene og med under­armene hvilende på hvert sit håndtag. I venstre hånd damper en stor joint. Vi skal bare ned ad stien til venstre, siger hun.

Læs også: Fond overtager Christiania

Hashklumperne ligger stadig linet op
Christiania kunne i går meddele, at fristadens beboere har sagt ja tak til statens udspil om, at en fond køber store dele af Christiania. »Er der stadig nogen, der vil sige nej,« havde det til sidst lydt på stormødet, hvor alle christianitter var samlet. Stilhed. Klapsalver. Efter 40 års disput om de gamle militærarealer ser det dermed ud til, at staten og fristaden får fred for hinanden.

Dermed ser det også ud til, at krigen kan blive indstillet på en af regeringens foretrukne flanker. For der gik ikke lang tid efter regerings­skiftet i 2001, før der blev blæst til angreb mod den lovløse stat i staten. Den daværende konservative retsordfører, Helge Adam Møller, trådte på et tidspunkt op på en af Christianshavns volde, kiggede udover området og sagde: »Altså, hvis der så kunne blive plads til en golfbane med ni huller, så ville jeg hulens gerne slå det første slag«. DF-leder Pia Kjærsgaard ville også lukke »narkocentralen for hele Danmark«.

Tre år senere rykkede betjentene ind og tog hash­boderne med ud. Den aktion skrev sin egen epilog i den store bog om Christiania. Michael Hviid Jacobsen, sociologiprofessor ved Aalborg Universitet, har tilkendegivet, at rydningen af Pusher Street har været brændstof for bandekrigen. Den blussede ifølge forskeren bl.a. op på grund af, at banderne ville have andel i hashmarkedet, som tidligere var centreret omkring gaden. I dag ligger klump på klump igen sirligt linet op i hashboderne.

Faktisk foregår næsten halvdelen af landets hashsalg fra det tidligere Pusher Street, viser en ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet. Ikke at der er mere kriminalitet på Christiania generelt end i resten af Danmark: »Men Pusher Street ... dér er problemer,« siger Jens Jespersen, vicepolitiinspektør på Station Amager, som til daglig står for kontrollen med fristaden, hvor rockerne ifølge politiet har sat sig på hashsalget.



1 (blåt område): Fonden køber bygninger og jorden
2 (grønt område): Fonden køber bygninger med lejer jorden
3 (rødt område): Fonden lejer jorden og bygninger


Aftale fordobler huslejen
Willy Gregor sidder på en blå kontorstol på sin altan. Der sidder et neongult badge i hans beige vest: »Jeg elsker livet«, står der. Han er så ivrig, når han taler, at spyttet sprutter. Mandag til stormødet tog Willy Gregor også ordet: »Jeg kaldte det en kollektiv bevidsthed, der i store træk nu er stærk nok til at møde samfundet på dets præmisser og så være med til at påvirke samfundet i den rigtige retning,« siger han.

Læs også: Rockere og hash plager Fristaden

Nu går Willy Gregor en gang om måneden ned til sin hovedkasserer og betaler »et par tusinde« for sit hjem, der består af to værelser på to etager plus en hems. Med den nye aftale kommer han nok til at lægge det dobbelte. »Men hvad så. Hvis det er det, der skal til, så er det det, der skal til,« siger han. Christiania brander Danmark Uden for Willy Gregors hoveddør knipser de kameraberedte turister løs. Ifølge Wonderful Copenhagen er Christiania med ca. en halv. mio. besøgende hvert år Danmarks fjerdemest populære attraktion – kun overhalet af Tivoli, Den Lille Havfrue og Zoologisk Have.

Det brander Danmark som cool, tolerant og rummelig, har Peter Rømer Hansen, udviklings­direktør i Wonderful, sagt til DR. Ja, det er ligefrem et stykke dansk kulturarv, der nu har købt sig selv. På Nationalmuseets permanente udstilling om Danmarks historie starter man ved relikvier fra enevælden.

Ved udgangen står en stor, blå hashbod. »Christiania blev det mest vidtrækkende utopiske eksperiment med egne institutioner, værtshuse og værksteder,« skriver museet. Willy Gregor ser tiden efter købsaftalen som »en ny rejse, hvor vi forhåbentlig kan trække flere venner til for at beskytte ideen«. Men normalisering vil han ikke høre tale om: »Hvis Christiania bliver normaliseret, så ville Christiania absolut være død. Så ville vi have mistet vores drøm.« 

Aftalen: Staten og fristaden
Christiania stifter en fond, som fremover vil være ejer og lejer af bygninger og grunde på Christiania. Fonden vil bestå af en bestyrelse med fem christianitter og seks uafhængige personer, der ikke bor på Christiania.

Efter købet vil fonden leje bygninger ud til christianitterne, som altså ikke selv kommer til at eje deres huse.

Fonden kommer til at betale 76,2 mio. kr. - eller 3.500 kr. per kvadratmeter - for område 1 og dele af område 2. Den årlige leje for områderne 2 og 3 løber op i seks mio. kr. Dertil koster det 40 mio. kr. for retten til nybyggeri og udvidelser.

Det er ikke afgjort, hvordan christianitterne vil skaffe pengene, men der har været snak om »folkeaktier«, oplyser pressetalsmand Thomas Ertmann.

Staten kan ifølge aftalen yde statsgaranti for op til 80 pct. af bank- eller realkredit­belåningen - dog højst 6.000 kr. i gennemsnit pr. etagemeter.

Alle kan nu ansøge om lov til at flytte ind i ledige boliger på Christiania. Christianitterne vælger selv de nye lejere – bl.a. ud fra om de nye beboere bidrager til fælles­skabet. Ansøgere kan klage over et evt. afslag til fondens bestyrelse.

Det ventes, at den endelige aftale bliver underskrevet 23. juni.

Christiania gennem årene:

1971: En gruppe beboere fra Christianshavn vælter plankeværket til den nedlagte kaserne på Bådsmandsstræde for at skabe en legeplads til deres børn. Efterhånden flytter især hippier ind i de tomme bygninger på området. Den 26. september erklæres for fristadens fødselsdag.

1975:
Christiania lægger sag an mod staten, efter at regeringen har besluttet at rydde fristaden. Den planlagte rydning udskydes.

1978:
Højesteret erklærer Christiania ulovlig.

1982:
Folketinget vedtager, at Christiania kan leve videre på ubestemt tid, hvis det lovliggøres.

1989:
Christianialoven, som på sigt skal lovliggøre fristaden, vedtages.

1995:
Planerne om at lovliggøre Christiania opgives, men frem til 1999 fornyr regeringen rammeaftalerne med fristaden.

2004:
Slots- og Ejendomsstyrelsen (SES) overtager ansvaret for Christiania. Det sker efter, at fristaden overgår fra Forsvarsministeriet til Finansministeriet.

Juni 2004:
Et bredt flertal i Folketinget bestående af alle partier undtagen Enhedslisten vedtager den nye Christianialov og opsiger den gamle rammeaftale med fristaden.

April 2005:
SES fremlægger sin nye plan for Christiania, som er blevet til efter møder med Christianias forhandlingsgruppe. Den indebærer en opsigelse af christianitternes kollektive brugsret over stedet med frist 1. januar 2006 – et opsigelsesvarsel på halvandet år.

December 2005:
Godt 50 christianitter får besked om, at deres huse skal rives ned året efter, mens fristadens øvrige beboere får lov at blive i statens ejendomme det næste halvandet år.

2006: Christianitterne anlægger gennem advokat Knud Foldschack sag mod Finansministeriet i Østre Landsret. Christianitterne mener, at opsigelsen af deres brugsret er ulovlig, subsidiært at opsigelsesfristen er for kort.

April 2007:
Christianitterne godkender SES’ normaliseringsplan, men med så store forbehold, at SES betragter godkendelsen som en afvisning. Kampen mellem Christiania og SES når nye højder, da styrelsen trækker christianitterne i fogedretten, fordi de nægter at flytte.

2008:
Efter fire års forsøg på at nå til enighed om Christianias fremtid beslutter parterne at afvente Landsrettens afgørelse i sagen om opsigelsen af rammeaftalen.

Maj 2009:
Christiania taber sagen i Østre Landsret, som fastslår, at det er staten, der har brugsretten til Christiania-området, og at opsigelsesvarslet på halvandet år var i orden. Christiania anker sagen til Højesteret.

Februar 2011
: Højesteret fastslår, at det er staten, der har ejendomsretten og brugsrettighederne til området.

Juni 2011:
Christianias forhandlere og staten når til enighed om en aftale vedrørende udmøntningen af Christianialoven. På et stormøde beslutter beboerne på Christiania – som skrevet stod i aftalen – at stifte en fond og frikøbe dele af Christiania fra staten.

Læs også: Rockere og hash plager Fristaden