Guccis sorte rullekrave med rød mund vækker ramaskrig: »Moden er ikke vedkommende, hvis dens mål bare er at gøre folk sure«

Nike, Adidas og nu også Gucci har oplevet at få kritik for produkter, der har racistiske eller stødende undertoner. Moden står overfor en stor udfordring med at ramme folkestemningen, lyder det fra modeforsker.

Gucci har undskyldt og erkendt, at trøjen kan virke stødende og fornærmende. Fold sammen
Læs mere
Foto: Gucci via Bestimage

Trøjen fra Gucci er en sort, tynd strik med rullekrave, hvori der er indbygget en maske med en ildrød mund, man kan kan trække over munden. Prisen er 890 dollars. Den er en del af modegigantens efterår/vinter-kollektion 2018, der også indeholder andre produkter med indbyggede masker. Nu er trøjen hevet af markedet, fordi dens design minder om det såkaldte blackface, hvor man med sort ansigt og rød mund illuderer en sort person.

Sådan har det lydt fra kritiske røster, der har været så mange, at Gucci har undskyldt og erkendt, at trøjen kan virke stødende og fornærmende.

»Reaktionerne på Guccis rullekrave kommer i høj grad fra USA, hvor debatklimaet lige er ret anspændt med begivenheden Black History Month. Så er der en særlig opmærksomhed lige nu – også i Danmark - hvad angår racisme. Der er også en særlig opmærksomhed på at være følsom og respektfuld overfor alle former for seksuelle og etniske minoriteter og køn,« siger Maria Mackinney-Valentin, lektor ved Kunstakademiets Designskole, der følger udviklingen tæt.

Guccis undskyldning kommer lige i kølvandet på, at Adidas har valgt at trække sko fra deres »Ultraboost Uncaged«-linje tilbage. Skoene var specielt designet til at hylde sort kultur, men de var helt hvide. Hvilket rejste en massiv kritik på sociale medier fra folk, der mente, at skoene var helt malplacerede som fejring af sorte.

Tidligere på måneden har Nike modtaget kritik fra muslimer, der har skrevet under på, at virksomheden skal tilbagekalde skomodellen Nike Air Max 270, der har en inskription på sålen, der angiveligt minder om navnet Allah skrevet på arabisk.

»Jeg skal undervise om alt det her om 14 dage, og jeg er meget optaget af det, fordi det virkelig peger fremad i forhold til de udfordringer, moden står overfor. Særligt de store luksusbrands står midt i en skiftende rolle,« siger Maria Mackinney-Valentin.

En model under Guccis efterår/vinter kollektion 2018, hvorfra den omdiskuterede sorte rullekravetrøje med rød mund også stammer fra. Fold sammen
Læs mere
Foto: Filippo MONTEFORTE.

Tidligere var det en del af luksusmodens eksistensberretigelse, at den kunne skubbe til grænserne og være udfordrende. Den skulle være avantgarde og kulturens frække lillesøster.

»Når der kommer en del sager i træk, kan man godt stå tilbage med en fornemmelse af, at den rolle for de store brands skal genovervejes. Det virker ikke til, at de er helt tunet ind på, hvad forbrugerne tænker og hvad deres grænse er. De har ikke helt blik for folkestemningen,« lyder det modeforskeren, der peger på, at mode er et mudret felt, fordi det både er en industri og en kulturform.

»Det er også derfor, at moden så tit bliver skældt ud, fordi der en økonomisk agenda bag. Men det bliver kedeligt, hvis alt skal være politisk korrekt og at man ikke tør gøre noget anderledes. Det er en spændende tid for moden.«

Et ændret frirum

Vi tillægger moden forskellige betydninger i forhold til, hvilken stemning der er i samfundet. Guccis trøje kunne man godt aflæse som en skitrøje. Den virker anstødende, hvis man tænker på et blackface. Den kunne også ses som en kommentar til maskeringsforbuddet, siger Maria Mackinney-Valenting, der selv kommer til at tænke på avantgarde-mode i 30erne, når hun ser trøjen.

»Der kan foregå mange forskellige tolkninger, men ud fra et virksomhedssynspunkt skal man tænke sig rigtig godt om i forhold til at møde folkestemningen på den relevante måde. Rummet til at udtrykke sig helt frit uden hensyn har i hvert fald forandret sig.«

Er omvendt ikke modens opgave at insistere på det frirum?

»Det kommer an på, hvordan man tænker det. Dolce Gabbana måtte aflyse et show i Kina og deres mislykkede reklamevideo med kinesiske stereotyper havde en klar effekt på deres indtjening på det kinesiske marked. Mode er både forretning og en del af kulturlivet. Det er et svært dilemma, fordi man som designer taler til nogen igennem produkterne og man har ikke lyst til at træde dem over tæerne.«

Ifølge hende skal moden i fremtiden kunne stille nogle politiske spørgsmål, men det skal ske på en kvalificeret måde.

»Det synes jeg ikke, at Guccis rullekrave gør. Moden er ikke vedkommende, hvis dens mål bare er at gøre folk sure.«

Hvad er en kvalificeret måde at gøre det på?

»Jeg synes, at Nikes kampagne med NFL-spilleren Colin Kaepernick  er et godt eksempel, fordi den indirekte fik adresseret den politiske debat omkring udelukkelsen af ham fra NFL. Den reklame ville noget frem for Gillettes kampagne rettet mod mændene, der blev kritiseret for udelukkende at være opportunistisk på #MeToo bevægelse,« siger hun.

Tidligere har andre modevirksomheder været under pres på grund af designs, der vækkede anstød. Zara fik kritik for en nederdel, hvor der var påtrykt en figur, der mindede om “Pepe the frog”, der er en figur brugt af den ydre højrefløj. Prada har haft en sag om udsmykkede tasker med aber og folk protesterede mod H&Ms foto af en sort dreng iført en trøje med skriften “The coolest monkey in the jungle.”