Gertrud Højlund: »Der er masser at lære ved at søle sig lidt til i livet«

Visse spørgsmål er evigt aktuelle. Hver uge stiller vi nogle af dem til en kendt dansker. I dag TV-værten Gertrud Højlund.

»Paulus' ord, »det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg«, gælder stadig. Vi falder i, og man må have en strategi for at komme videre, når man har trådt ved siden af sig selv og tage disse erfaringer med sig videre,« siger Gertrud Højlund. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Hvornår gik det op for dig, at du havde talent?
»Da jeg fik mit første job som TV-vært, et vikariat på »Go' morgen Danmark« på TV 2, oplevede jeg det som mærkeligt at få så mange penge for et job, hvor jeg oplevede arbejdet som forholdsvis let. Jeg talte med en veninde om det og sagde, at det var skørt at få så god en løn for noget, som var helt vildt sjovt. Hendes svar var, at jeg fik en god løn, netop fordi det ikke var svært for mig. Fordi jeg var god til det. Det tror jeg, at hun havde ret i. Det kan godt være svært at opdage sit eget talent, fordi det ikke nødvendigvis blomstrer der, hvor man må anstrenge sig mest. I dag tænker jeg på det, jeg kan, som erfaring. Talent er et sammenkog af erfaringer, et fagligt overskud, som det tager tid at bygge op, og som frigør én i en bestemt rolle. I dag stoler jeg på, at jeg kan klare det meste af det, der bliver smidt i hovedet på mig i et livestudie. Jeg tænker ikke på det som talent, men som faglig selvtillid.«

»Jeg er 39 år og lever på alle måder et ret bedstemoragtigt liv. Jeg kan godt lide at lægge puslespil, finde svampe i skoven, spille klaver og alt, hvad der hører under kategorien »hjemlige sysler og hygge«,« siger Gertrud Højlund. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Hvad har du lært af at blive ældre?
»Jeg er 39 år og lever på alle måder et ret bedstemoragtigt liv. Jeg kan godt lide at lægge puslespil, finde svampe i skoven, spille klaver og alt, hvad der hører under kategorien »hjemlige sysler og hygge«. Jeg er helt vild med coronarestriktionerne, som betyder, at man bliver sendt hjem fra restauranten kl. 22, så jeg kan komme hjem og sidde med en lille krydsord, inden jeg skal sove.

Jeg møder på arbejde ukristeligt tidligt om morgenen. Inden coronakrisen så jeg på vej til arbejde ofte unge mænd og kvinder i bare ben og alt for lidt tøj, der festede og var fulde, og hver gang tænkte jeg: »Gå dog hjem, unge mennesker!« Da jeg var på deres alder, i 20erne, ville jeg have troet, at det var røvsygt at have det liv, jeg har nu. Men det er meget mere herligt at blive ældre, end jeg ville have troet. Så hvis det fortsætter på den måde, så er det bare sweet life. Det er ikke, fordi man er kedelig, men man gider ikke gå i byen mere. Det er ikke sjovt. Man vil gerne have det lidt komfortabelt. Jeg har bunker af joggingtøj, som jeg nusser rundt i. Jeg synes ikke, at du hele tiden skal look your best og være dér, hvor det sker. Jeg lider ikke af FOMO (fear of missing out – angst for at gå glip af noget, red.), jeg skal bare have det hyggeligt. Alt det, synes jeg, er utroligt dejligt ved at blive ældre, og mens vi taler sammen, opfrisker jeg lige min surdej ...

Jeg synes ikke, at jeg er blevet klogere med alderen, men når jeg kigger på de klummer, jeg skrev for 15 år siden, kan jeg se, at jeg var sindssygt skråsikker. Hold nu kæft, når jeg mente noget, så mente jeg det 180 procent, og når nogle mente noget andet, så måtte de være blæst. Jeg kan godt lide, at jeg med alderen er blevet mere ydmyg over for mine egne holdninger og min egen viden. Jeg er blevet mere nysgerrig over for folk, som ser verden på en anden måde end mig selv. Jeg ved stadig, hvor skabet skal stå, men med alderen erfarer man også, at man selv tager fejl.«

»Jeg bliver 40 til januar, og jeg tror ikke, at jeg får børn. Jeg er selvfølgelig bange for, at dét kan blive en fortrydelse. Jeg er god til mange ting, men ikke super god til den del af tilværelsen,« siger Gertrud Højlund. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Hvilken oplevelse har formet dig mest som menneske?
»Da jeg blev student, var jeg 18 år. Jeg arbejdede først en periode i Norge, så tog jeg på højskole, og derefter rejste jeg som 19-årig sammen med nogle veninder til Paris og boede der i tre år. Jeg levede af forefaldende arbejde i restauranter og på hoteller, hvad man nu kunne få, når ens sprog til at begynde med ikke var flydende. Oplevelsen af at skulle stå på egne ben – finde en lejlighed, tilmelde sig et elselskab, få en bankkonto, vaske og alt det, som hverdagen kræver – uden at kunne køre hjem til mor for enden af S-togsnettet gav mig selvtillid. Jeg kunne klare mig selv. Jeg følte mig fri. Jeg var opgaven at blive voksen voksen. Jeg lærte at støtte mig til andre mennesker. Det var en kontant måde at cutte forbindelsen til hjemmet på. Det lærte mig noget, som man ikke lærer på universitetet. Plus at jeg lærte at tale flydende fransk.«

Kyskhed er en overvurderet dyd

Hvilken dyd er efter din mening den mest overvurderede?
»Det er kyskhed. Det både gælder seksuel kyskhed og tanken om at leve livet meget kontrolleret, inden for rammerne, rent og pænt. Der ligger nogle erfaringer ude i krattet, som er vigtige. Det er ligesom at være på svampejagt. Hvis du ikke tør gå ud i krattet, så finder du sgu ikke de steder, de andre ikke har fundet. Du skal turde gøre dig selv beskidt, og du skal lære at tilgive dig selv for de gange, hvor du går for langt, og hvor det ender skidt. Det er også en livsøvelse at komme for langt ud, finde hjem igen og kunne tilgive sig selv og få andres tilgivelse. Hvis man kun tror, at man kan leve et rent og korrekt liv, falder man sammen, når synden viser sig. Paulus' ord »det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg«, gælder stadig. Vi falder i, og man må have en strategi for at komme videre, når man har trådt ved siden af sig selv, og tage disse erfaringer med sig videre. Det giver også en ydmyghed i forhold til andre, som træder ved siden af. Der er masser at lære ved at søle sig lidt til i livet.«

Gertrud Højlund

»Jeg er pinagtigt glad for den bil. Jeg så den på gaden og tænkte: Det er verdens pæneste bil, sådan én skal jeg have.«


Hvad er det mest luksuriøse, du nogensinde har købt til dig selv?
»En stor ny fed Volvo XC40 med automatgear, som jeg købte for halvandet år siden. Det er en lille byvenlig SUV. Jeg er pinagtigt glad for den bil. Jeg så den på gaden og tænkte: Det er verdens pæneste bil, sådan én skal jeg have. To dage efter var jeg ude og prøvekøre den, forhandlede prisen på plads og købte den. Når mit vækkeur ringer 03.20, det regner, og jeg skal på arbejde i udkanten af byen, glæder jeg mig til at sætte mig ned i den og trykke på startknappen. Jeg ved, at jeg nok skal komme sikkert frem. Jeg kunne også have leaset en bil, som jeg tidligere har gjort, eller købt en bil til 20.000, så jeg ikke skulle afbetale i 100 år, men jeg har en enorm glæde ved den bil. På mit arbejde parkerer jeg den, så jeg kan se den inde fra studiet, så jeg lige kan kigge ud på den. Den er utroligt pæn.«

Gertrud Højlund

»Man skal holde fast i taknemmeligheden over det, som lykkes, i stedet for skuffelsen over det, som ikke lykkes.«


Hvordan håndterer du bedst skuffelse?
»Man kan prøve at undgå skuffelser ved ikke at have en meget fast opfattelse af, hvordan livet skal være, og i stedet prøve at have en accept af, at livet kan se ud på mange forskellige måder. Når det så alligevel ikke går, som man gerne vil have det, det kan for eksempel være i kærlighed, skal man lade være med at stirre sig blind på det, som ikke fungerer. Det er jeg ret god til. Jeg formår at holde fast i en stor taknemmelighed og fryd over alt det, som rent faktisk fungerer. Man skal holde fast i taknemmeligheden over det, som lykkes, i stedet for skuffelsen over det, som ikke lykkes. Det, som gør dig til et menneske, er at kunne se kærligt på hele pakken og ikke kun det, der er egnet til Instagram.«

»Jeg tror ikke, at jeg får børn«

Hvad misforstår folk oftest ved dig?
»Jeg har ofte oplevet, at folk tror, at man er meget udadvendt, når man er TV-vært, men jeg er faktisk ret indadvendt og genert. Jeg har det bedst med at være sammen med folk, jeg kender godt. Det er der jo ikke noget galt i, men når man laver fjernsyn, kan folk godt tolke det som snobberi, at man er lidt fin på den, hvis man ikke er super god til at snakke og deltage i en samtale. Jeg holder mig nok lidt til min egen flok, fordi jeg er genert.«

»Hvad er dit livs største fortrydelse?
»Jeg synes ikke, at jeg har de store fortrydelser. Jeg skulle være et skarn, hvis jeg ikke var tilfreds med mit liv. Men jeg bliver 40 til januar, og jeg tror ikke, at jeg får børn, og jeg er selvfølgelig bange for, at dét kan blive en fortrydelse. Det kan jeg ikke vide. Jeg er god til mange ting, men ikke super god til den del af tilværelsen. Jeg har ikke mødt den rigtige. Vil jeg savne at have fået børn og de erfaringer, der ligger i forældreskabet, når jeg fylder 60? Jeg har heldigvis fire søstre, som har været så søde at sætte masser af herlige børn i verden, så derfor er der heldigvis ingen risiko for, at den højlundske slægt uddør.«