Gammel afføring afslører, at vi spiste agurker tidligere end først antaget. Og at det kneb med at vaske hænder

Lort fra middelalderen har afsløret, at agurk og rabarber kom til Danmark langt tidligere end hidtil antaget. At der blev spist importeret frugt som figner og vindruer. Og at danskerne ikke var bange for eksotiske krydderier.

I et latrin i Svendborg blev der fundet spor af agurk og rabarber i afføring fra 1500-tallet. Det er overraskende, fordi man hidtil har antaget, at agurken kom til Danmark i 1600-tallet og rabarber først i 1800-tallet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Gylden viden kan gemme sig i gammelt lort.

Det er konklusionen, efter at seniorforsker og arkæolog ved Nationalmuseet Mette Marie Hald sammen med sin kollega Morten Fischer Mortensen, der er pollenanalytiker, har gennemgået indholdet af 12 latriner fra mellem cirka år 800 og år 1680.

»Jeg tror, at jeg blev mest overrasket over variationen. Det har nok været lidt naivt af mig, men jeg troede, at maden i middelalderen var mere ensformig og trist. Men vi har fundet rigtig mange frø, frugter og bær. Og i renæssancen har der også været eksotiske krydderier som for eksempel nelliker,« siger Mette Marie Hald.

Hun har kunnet konstatere, at folk tilsyneladende har spist en masse friske råvarer. Det gælder blandt andet jordbær og æbler, men også vindruer og figner – sandsynligvis importeret fra Middelhavsområdet.

»Det er faktisk ikke så overraskende, at vi har fundet figner. En historiker har forklaret mig, at der blev importeret tonsvis af figner. Inden reformationen (i 1536, red.) var vi katolikker, og der havde vi perioder med kødfrie dage. Der blev fignerne brugt som en erstatning for kød,« forklarer Mette Marie Hald og tilføjer:

»I det hele taget har vi været ret åbne for impulser udefra. Det giver et billede af os i verden, hvor vi er en del af mere globale handelsnetværk som for eksempel Ostindisk kompagni.«

Rabarber ser ud til at være kommet til Danmark 300 år tidligere end først antaget. Planten har sandsynligvis været brugt som lægemiddel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

I et latrin i Svendborg gemte sig en anden overraskelse. Her blev der nemlig fundet spor af agurk og rabarber i afføring fra 1500-tallet. Det er overraskende, fordi man hidtil har antaget, at agurken kom til Danmark i 1600-tallet og rabarber først i 1800-tallet.

»Når vi bevæger os i perioder, hvor der også er skriftlige kilder, kan naturvidenskabelige undersøgelser til tider både få af- og bekræftet, hvad de skriver. Vi har en lægebog fra omkring år 1500, hvor der står noget om rabarber i. Vi troede, at rabarber først kom til Danmark i 1800-tallet, men nu ser det altså ud til, at bogen får ret,« siger Mette Marie Hald.

Undersøgelserne har også vist, at de skriftlige kilder nogle gange idealiserer, hvad der er blevet spist, og at afføringen afslører en lidt mere triviel kost. Ifølge Mette Marie Hald dukker den tidligste danske kogebog først op i 1616. Men husholdningsregnskaberne fra herregårdene har været gode til at give et fingerpeg om, hvad den del af befolkningen fik at spise.

En halv killing

De 12 undersøgte latriner har primært været brugt af folk, der har tilhørt et højere socialt lag.

»Det bedre borgerskab og middelklassen har haft råd til og mulighed for at opføre et latrin eller en toiletbygning. Generelt har man i byen været nødt til at have styr på, hvor sådan noget foregik. Natmændene kom og hentede det og kørte det væk. Længere ude på landet er man gået på møddingen eller i stalden,« siger Mette Marie Hald.

Der er blevet fundet mange forskellige ting i latrinerne, men Mette Marie Hald understreger, at bare fordi der dukker en halv killing, et amputeret ben og nogle hunde op, så er det ikke ensbetydende med, at folk har spist det.

»Vi kan nogle gange have svært ved at vurdere, om det er et latrin eller bare et hul, hvor folk har smidt affald. Og nogle gange er affald også blevet smidt i latriner. I middelalderen og renæssancen har latrinerne været kasser, der er blevet flikket sammen, eller det kan være genbrugte vintønder eller en sløjfet brønd,« siger hun.

Rug- og hvedekorn er noget af det, forskerne har fundet mest af i afføringen.

»Folk har spist masser af rugbrød og grød. Der har også været en hel del kålplanter og mange sild,« siger Mette Marie Hald.

Mette Marie Hald

»Jeg tror, at jeg blev mest overrasket over variationen.«


Gennemgangen af den gamle afføring er ikke ulækker, understreger hun. Det slimede og ildelugtende er for længst forsvundet, og der er kun komposten tilbage. Men nogle af fundene er dog alligevel i den mindre appetitlige afdeling.

»Der er fundet en masse indvoldsorm. Der er både piskeorm, bændelorm og spolorm, så hygiejnen har ikke været i top. Folk har gået rundt med ondt i maven og hovedpine.«

Årsagen har både været dårlig håndhygiejne og kød, der ikke er blevet ordentlig tilberedt.

Velbekomme.