Krænkelsesberedskabet er eksploderet — og forklaringen kan findes i USA: »Meget ubehageligt at overvære«

Spinat lige til at jokke i har sommeren over ligget spredt ud over samfund, samtaler og samvær. Ikke en uge er gået uden en ny krænkelsessag, hvor den ene fløj har råbt op om krænkelsesparathed, mens den anden har peget på privilegieblinde vinkler. Men krænkelsesdebatternes fløjkrige udgør en trussel mod vores omgangsform og samfund, påpeger eksperter.

Statuen af missionæren Hans Egede i Grønland blev i juni overhældt med rød maling og fik ordet »decolonize« sprayet på. Det er blot ét af mange eksempler på en sommer, der har stået i krænkelsernes tegn. HANS PETER KLEEMANN/Reuters/Ritzau Scanpix

Hvis status quo svarer til den midtjyske motorvej klokken 21 om aftenen, og påpegede krænkelser er hårnålesving, så har sommeren 2020 været snirklet som en bjergetape i Tour de France.

For i løbet af sommeren 2020 gav eskimo-is pludselig en dårlig smag i munden. Shu-bi-duas tekster gik fra at være egnede til fællessang til at have en ekskluderende klang. Og drabet på en sort mand i Minneapolis i USA førte til, at tusinder af danskere i Aalborg, Odense og København deltog i Black Lives Matter-demonstrationer. Demonstranterne protesterede på gaden over politivold og racisme, mens andre på de sociale medier protesterede over protesterne med argumentet om, at politivold og racisme ikke finder sted i Danmark – og helt sikkert ikke på samme måde som i USA.