Frank Hvam om Bent Fabricius-Bjerre: »Han var musikkens svar på Astrid Lindgren«

Frank Hvam føler en stor ære ved at have arbejdet sammen med den Bent Fabricius-Bjerre.

 
Komponisten Bent Fabricius-Bjerre har haft et langt liv i musikkens verden, siden han tog eksamen som pianist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 1948. Foto: Ulla Aue, Malte Kristiansen, Henning Bagger, Kim Haugaard, Niels Christian Vilmann, Nikolai Linares, Bjarne Luthcke, Allan Moe, Yann Coatsaliou/AFP/Ritzau Scanpix. Redigering: Caroline Nørkjær. Fold sammen
Læs mere

 

»Han var en meget betænksom mand. Jeg kan huske, at han skulle give mig en næsestyver i den første Klovn-film. Han var meget utilbøjelig til at slå mig, han ville ikke have, at det skulle gøre ondt på mig. Jeg måtte bede ham om at slå hårdere. Og alligevel endte vi med at måtte lægge lyd på bagefter,« fortæller Frank Hvam, der oplevede Bent Fabricius-Bjerre tæt på, blandt andet i forbindelse med indspilningen af filmen »Klovn: The Movie« fra 2010.

»Han var musikkens svar på Astrid Lindgren. Du skal bare høre to toner af hans sange, og så vælder minderne op. Han havde en stærk gave,« siger Frank Hvam om Bent Fabricius-Bjerre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.

»Jeg føler en stor taknemmelighed over at have nået at arbejde sammen med ham. Han løftede vores film og gjorde, at vi pludselig blev en del af Bent Fabricius-Bjerres filmhistorie med alt fra Olsen-banden til Matador. Æren er helt på vores side.«

Frank Hvam vil ikke kalde sig »bedste venner« med Bent Fabricius-Bjerre, men han mødte ham mange gange og oplevede ham som et meget behageligt menneske.

»Han var sød, højt begavet og ukrukket – han var helt nede på jorden.«

Komponisten Bent Fabricius-Bjerre er død efter kort tids sygdom. Han blev 95 år. Her er han fotograferet i 2014 i forbindelse med, at han fyldte 90 år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix.

Den mest charmerende komponist

Frank Hvam bed også mærke i en høj grad af ungdommelighed.

»Første gang jeg så ham, tænkte jeg, at han var overraskende frisk og hurtig i hovedet. Det var først, da jeg trykkede ham i hånden og siden hen krammede ham, at det gik op for mig, at han var 85 år,« siger Frank Hvam.

Det er ikke kun personen Bent Fabricius-Bjerre, der har haft betydning for Frank Hvam. Hans arbejde har også en særlig betydning for ham.

»Ligesom for alle andre danskere er hans musik en del af min musikalske baggrund op gennem min barndom og ungdom. Mængden af hits, han har leveret, er ubegribelig. Han var den største danske filmkomponist og den mest charmerende,« siger Frank Hvam og tilføjer:

»Han var musikkens svar på Astrid Lindgren. Du skal bare høre to toner af hans melodier, så vælder minderne op. Han havde en stærk gave.«