Filminstituttet vil alligevel ikke registrere etniciteter

En plan om at registrere etniciteter risikerer at komme i konflikt med persondataloven, siger DFIs direktør, Claus Ladegaard.

Det er ikke muligt at registrere etniciteten på de personer, der arbejder på en filmproduktion, sådan som filminstuttets direktør, Claus Ladegaard, har foreslået det. Billede fra Cinemateket, der er en del af filminstituttet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Lindgren

Selv om Det Danske Filminstitut (DFI) gerne vil fremme mangfoldigheden i dansk film, er det ikke muligt at registrere etniciteten på de personer, der arbejder på en filmproduktion, sådan som DFIs direktør, Claus Ladegaard, foreslog det i et interview med Politiken i sidste uge.

Initiativet til at registrere etniciteter for at højne bevidstheden om etnisk diversitet udspringer af rapporten  »Grænseoverskridende adfærd« af lektor Camilla Møhring Reestorff fra Aarhus Universitet.

Rapporten blev offentliggjort i sidste uge. Den viser blandt andet, at kvinder med minoritetsbaggrund i højere grad end andre oplever at blive udsat for både chikane, diskrimination og uønsket seksuel opmærksomhed. Kvindelige skuespillere med minoritetsbaggrund oplever endvidere, at de kan have svært ved at få roller som andet end det, deres etnicitet tilsiger.

Rapporten fik Claus Ladegaard,til at love, at film- og TV-producenter i fremtiden skulle optælle ansatte med anden etnisk baggrund, hvis de ville have økonomisk støtte fra instituttet.

Men nu siger Claus Ladegaard til Kristeligt Dagblad, at det ikke kommer til at ske. Han nævner reglerne om persondata som en af forklaringerne på, at man foreløbig ikke vil opstille såkaldte diversitetsmål for at tildele støtte.

Kristeligt Dagblad har talt med lektor Ayo Næsborg-Andersen fra Juridisk Institut på Syddansk Universitet, der er ekspert i EUs persondataforordning.

Ifølge hende skal man som udgangspunkt have »en god grund« til at indsamle personlige oplysninger. Forordningen kategoriserer oplysninger om race og etnisk oprindelse som »særlige oplysninger«, som man gerne må bruge, hvis man kan få samtykke til det. Men så bliver det et problem, at en arbejdsgiver og en lønmodtager ikke regnes for at være i et lige styrkeforhold under en ansættelse, skriver avisen.