København – og antageligt også resten af Danmark – ser ud, som om nogen har skudt en gigantisk dannebrogskonfettikanon af.

Mængden af flag og de mange forskellige mennesker, der er malet i rød/hvide farver, er ikke set i mange år, og tilsyneladende har også folk, der ellers ville vægre sig ved dannebrogssymbolik, taget flaget til sig. Det siger Torben Kjersgaard Nielsen, der er lektor i historie ved Aalborg Universitet og forfatter til bogen »Dannebrog«.

»Vi har jo ikke nogle tal, men jeg tror ikke, Dannebrog er blevet brugt så meget, siden vi vandt EM i 1992, og før det var det efter befrielsen i 1945,« siger Torben Kjersgaard Nielsen.

Dannebrog kan af nogle opfattes som et nationalistisk symbol, og med til nationalisme hører normalt overvejelser om »os og dem« – altså også overvejelser om, hvem der ikke er danskere.

I forbindelse med fejringen af 800-året for Dannebrog i 2019 var der en debat om at »tage Dannebrog tilbage«, fordi nogle mente, at især Dansk Folkeparti var blevet for gode til at bruge flaget i politiske sammenhænge.

»Men brugen af Dannebrog lige nu sker tilsyneladende blandt alle befolkningsgrupper i landet, og den mangfoldige brug afspejler den mere mangfoldige sammensætning af befolkningen, der er i nutidens Danmark. Den mangfoldighed afspejler sig jo også i landsholdsspillernes forskellige baggrunde,« siger Torben Kjersgaard Nielsen.

Dannebrog er det ældste nationalflag i verden, som stadig er i brug, men nogen har ment, at den nationalt orienterede del af højrefløjen havde tager ejerskab over flaget. På billedet ses Peter Skaarup (DF) under folkemødet i 2012.
Dannebrog er det ældste nationalflag i verden, som stadig er i brug, men nogen har ment, at den nationalt orienterede del af højrefløjen havde tager ejerskab over flaget. På billedet ses Peter Skaarup (DF) under folkemødet i 2012. Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Blandt dem, der ville »tage flaget tilbage« fra den nationalistiske del af det politiske spektrum, hørte eksempelvis rapperen Nikoline og fagforeningsmanden Dennis Kristensen.

Til Jyllands-Posten sagde Nikoline i 2019, at da hun i Kødbyen skulle holde releaseparty for sin video »Danskhed«, havde klubbens ejer spurgt, om ikke det blev for »DF-agtigt«, hvis de hang Dannebrog op over det hele, men det var hun uenig i:

»Det er meningen, at flaget samler os, men det er alt for længe blevet brugt til at splitte os og ekskludere danskere med eksotiske rødder. Dannebrog er for mig noget, vi er fælles om på tværs af forskelligheder. Så jeg reclaimer Dannebrog for at fejre fællesskabet, for det er også mit Dannebrog,« udtalte rapperen til Jyllands-Posten.

Man kan ikke tage Dannebrog tilbage

Morten Messerschmidt, der er kulturordfører i og næstformand for Dansk Folkeparti, er ikke bekymret for, at nogle skal tage flaget tilbage fra Dansk Folkeparti.

»Man kan ikke tage flaget tilbage, for det tilhører ingen – heller ikke Dansk Folkeparti. Man kan derimod lade være med at bruge det, som store dele af venstrefløjen også gjorde i 70erne og 80erne. Men socialdemokraten Thorvald Stauning betonede jo flere gange, at Dannebrog og den røde fane skulle stå side om side. Det har jeg jo nævnt over for aktive socialdemokrater som eksempel på, at flaget skal være alles,« siger Morten Messerschmidt.

Nikoline er blandt andet kendt for sine musikvideoer som »Sut min klit« og »Danskhed«.
Nikoline er blandt andet kendt for sine musikvideoer som »Sut min klit« og »Danskhed«. Celina Dahl

Dansk Folkeparti stillede i 2019 et beslutningsforslag om, at Valdemarsdag skulle være nationaldag og en flagdag. Og en flagdag. Det ville ifølge justitsminister Nick Hækkerup koste 2,5 milliard kroner, hvis dagen også skulle være en fridag, hvilket Dansk Folkeparti dog heller ikke mente, at dagen skulle være.

Forslaget om en ny nationaldag – hvad det så end skulle indebære – blev ikke til virkelighed, men de mange flag i gadebilledet gør nu, at Morten Messerschmidt vil stille det igen. Han er nemlig glad for, at flere danskere er kommet med på den røde og hvide bølge, som han og Dansk Folkeparti kan siges at have redet på i mange år.

»Man kunne sagtens frygte, at det var lykkedes venstrefløjens defaitisme at afskrive Dannebrog, så det glæder mig altid, når alle slags mennesker bruger Dannebrog og forbinder flaget med fællesskabsfølelse – så længe de gør det på en respektfuld måde. At hele Danmark er klædt i rødt og hvidt, får mig nu til at ville genfremsætte mit forslag om, at gøre Valdemarsdag til nationaldag,« siger Morten Messerschmidt til Berlingske.

Tilbudsjagt og andre danske dyder

Torben Kjersgaard Nielsen siger, at Dannebrog er andet og mere end et nationalistisk symbol. Det bruges både til fødselsdagsfejringer og markeringer af gode tilbud i supermarkedet, og flaget var også tidligt et symbol på kolonihavebevægelsen, her skulle det signalere hygge og fritid.

Så danskerne er vant til at gennemskue, hvornår flaget har en nationalistisk betydning, og hvornår det bruges til at markere noget andet, siger han.

»Udover at man kan få en bøde for at flage med andre end de øvrige nordiske landes flag, og at der for offentlige institutioner er regler for, hvordan der skal flages, har Danmark ikke en særligt restriktiv flaglov. Det afspejler folkeligheden ved Dannebrog, at man ikke rigtigt kan regulere den. Kongen forbød i 1834 almindelige mennesker at flage med Dannebrog, men eksempelvis i treårskrigen (1848-1851, red.) flagede såkaldt almindelige mennesker i meget høj grad, og fra 1854 blev brugen lovliggjort igen,« siger Torben Kjersgaard Nielsen.

»Jeg tror ikke, det forslag holder. Mange har i tidens løb uden held advokeret for flaglove eller andre slags reguleringer af brugen af Dannebrog. En nationaldag vil ville blot være en anden slags regulering, og det tror jeg ikke – baseret på historien – at danskerne vil være med til.«

»Jeg mener, at flaget skal være alles, og det bliver det kun ved, at det bliver ingens,« siger Morten Messerschmidt, næstformand i Dansk Folkeparti (DF).
»Jeg mener, at flaget skal være alles, og det bliver det kun ved, at det bliver ingens,« siger Morten Messerschmidt, næstformand i Dansk Folkeparti (DF). Thomas Lekfeldt

Han mener, at danskerne efter Christian Eriksens kollaps har haft trang til at samle sig:

»Det går amok med fortællingen om, at det er nogle helt særligt danske dyder, der viser sig. Man kunne også hævde, at selve det, at det netop er holdpræstationer, der står stærkest i den igangværende slutrunde, lægger op til at fejre holdet mere end de enkelte fodboldspillere. Det understøtter fortællingen om, at Dannebrog er et fællesskabssymbol, et symbol, der samler,« siger Torben Kjersgaard Nielsen.

Berlingske skrev mandag formiddag til Nikoline og spurgte, om hun ville være med i denne artikel. Grundet tidsforskel, blev det ud på aftenen, før Nikoline svarede med følgende skriftlige citat, sendt på Instagram:

»Nationalisme er en farlig vrangforestilling. At se en masse fadølsfulde danskere med klaphat vækker ikke nogen følelse i mig udover afsky. Til gengæld betyder det noget, når en (dansk eller hvilken som helst) fodboldfan vifter med regnbueflaget, steder hvor det er forbudt.«

Opdateret 5. juli 20:34 med citat fra Nikoline.