Eksperter: Rasende populær Netflix-serie er farlig pseudovidenskab

Udokumenterede påstande i en ny arkæologiserie om en angiveligt glemt, oldgammel og for længst uddød civilisation kan bruges i den yderste højrefløjs konspirationsteorier, hævder kritikere.

 
Video: Netflix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Netflix-dokumentarserien »Ancient Apocalypse« (»Fortidig apokalypse«) har i dagevis ligget på streamingtjenestens top-ti over mest sete programmer.

Bag serien står journalisten Graham Hancock, hvis teorier om store, glemte civilisationer fra før istiden i årevis af flere eksperter er blevet afvist som pseudovidenskab og pseudoarkæologi.

Den nye serie bliver nu også kritiseret fra mange sider. Eksempelvis i britiske The Guardian, hvor anmelderen kalder serien for »det farligste show på Netflix«.

»»Ancient Apokalypse« er et tv-program lavet udelukkende til folk, der kan lide at råbe ad dig på Twitter,« skriver anmelderen.

Han er dog – ligesom Graham Hancock – »kun« journalist.

Fagfolk og historikere er også meget afvisende over for dokumentarserien.

Seriens hypotese er, at de myndigheder og fagfolk, der studerer menneskets forhistorie, overser – eller bevidst ignorerer – det sande grundlag for den menneskelige civilisation, som vi kender den i dag. Hancock fremstilles i serien derfor som en art frontkæmper for sandheden.

Hancocks søn er Netflix-chef

Grundlaget for de fortidige civilisationer skulle, ifølge Hancock, nemlig være en endnu ældre civilisation af meget intelligente mennesker, som døde ud inden den seneste istid (fra ca. 115.000 f.Kr.- ca. 9.600 f.Kr., red.).

Inden da skal dette ældgamle folk have nået at fortælle mennesker over hele kloden, hvordan man dyrkede jorden, ligesom de skal have bygget store strukturer og monumenter.

Selvom fagfolk siger, at hypotesen kun holder, så længe man ikke udsætter den for kritisk analyse, har Graham Hancock altså fået en flot produceret dokumentarserie i otte afsnit på Netflix – hvor Hancocks søn, Sean Hancock, i øvrigt er chef for Netflix' nonfiktionsafdeling.

I flere medier kan man nu læse en skarp kritik af Netflix og »Ancient Apocalypse«.

I magasinet Slate undrer man sig over, at der næsten ikke er nogen mainstream-arkæologer med i programmet, hvor den omdiskuterede amerikanske podcastvært Joe Rogan til gengæld optræder flere gange.

Slate har talt med John Hoopes, der er arkæolog ved University of Kansas, og som gennem længere tid har kritiseret Graham Hancocks teorier.

»Graham Hancock er ikke og ønsker heller ikke at blive set som videnskabsmand eller historiker. Hans udtalelser stammer fra et metafysisk sted,« siger John Hoopes og fortæller om et TEDx-foredrag, som Hancock engang holdt.

I foredraget fortalte Hancock om de åbenbaringer, han havde haft i forbindelse med indtagelse af det psykedeliske stof ayahuasca.

»Så når man ser udsendelserne og får den opfattelse, at hans (Hancocks, red.) synspunkter er påvirket af stoffer, så er det, fordi de er det,« siger John Hoopes til Slate.

Et væld af modbeviser

En gennemgående kritik af Graham Hancocks metode er, at han begynder med svaret og siden leder efter beviser for det svar. Det står i modsætning til den videnskabelige metode, hvor man finder beviser og derudfra forsøger at sammenstykke historien.

Ifølge Flint Dibble, som er arkæolog ved Cardiff University, mangler serien fuldstændig fund, som kan understøtte Hancocks teorier, skriver hun i The Conversation.

»Det eneste sted, Hancock besøger, der faktisk kan dateres til slutningen af istiden, er Göbekli Tepe i Tyrkiet. Til gengæld besøger Hancock adskillige nordamerikanske højdedrag, pyramider i Mexico og andre steder – fra Malta til Indonesien – som han er overbevist om understøtter hans teori,« skriver Flint Dibble og fortsætter:

»Imidlertid er alle disse steder blevet detaljeret undersøgt og beskrevet af arkæologer, og et væld af opdagelser indikerer, at stederne kan dateres til tusinder af år efter istiden.«

Flint Dibbler skriver derudover, at forskning har vist, at pseudoarkælogi koblet med antiintellektuel retorik, som det ses i »Ancient Apocalypse«, kan overlappe med »farlig konspirationstænkning«.

Problemet med udbredelsen af disse ifølge fagfolk usande teorier er, at visse grupper bruger dem til at udbrede mere alvorlige konspirationsteorier.

Det mener Steph Halmhofer, der er ph.d.-kandidat ved University of Alberta, og som studerer den yderste højrefløjs brug af ​​pseudoarkæologi.

»Uklarheden omkring, hvem denne formodede avancerede civilisation skulle have været, kombineret med den troværdighed, en Netflix-produceret serie skaber, gør »Ancient Apokalypse« til en let formbar kilde for alle, der har en interesse i at fortælle om en mytologisk fortid,« udtaler Halmhofer i The Conversation.

Visse dele af den yderste højrefløj tror nemlig på, at der var en ældgammel race af hvide mennesker, der udbredte sin civilisation til hele verden.

Det samme har Hancock ifølge John Hoopes, der er citeret i Slate, tidligere fremført i sine udgivelser. Hancock omtaler dog nu ikke længere den gamle civilisation som »hvid«.