Ekspert om manipuleret Mette Frederiksen i satireprogram: »Det er forkert at bruge et andet menneske som hånddukke«

Man kan ikke bare tage nogens digitale dna og lave en klon, mener teknologiekspert Christiane Vejlø. Hun efterlyser nogle regler for brug af deep fake-video, efter at satireprogrammet »Tæt på Sandheden« på DR2 benyttede sig af teknologien i lørdagens udsendelse.

»Man kunne have skrevet det på skærmen, så det stod og blinkede. Det kunne man godt. Havde det været mindre sjovt? Ja, det havde det måske,« sagde vært Jonatan Spang efter kritik af deep fake-video i lørdagens udgave af »Tæt på Sandheden«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Forestil dig, at din forsmåede ekskæreste klistrer dit hoved på en pornoskuespillers krop i en video, der er så overbevisende, at du selv bliver helt i tvivl. Eller at en gruppe skolebørn gør det samme for at ydmyge en klassekammerat. Hvad nu hvis man tog en statsleder og med digital fingerfærdighed fik dem til at sige noget, de aldrig havde sagt?

Mulighederne er mange med den såkaldte deep fake-teknologi. Det kræver ikke længere en ph.d. i computervidenskab at give en krop et overbevisende nyt ansigt.

»Man kan også lave deep fakes live. Jeg kan hive dit ansigt ind over mit eget, og så kan jeg lave videoopkald, hvor jeg taler gennem dit ansigt og din mund, som om jeg var dig,« fortæller Christiane Vejlø, direktør for Elektronista Media og medlem af Dataetisk Råd.

Hun kalder det en glidebane, at satireprogrammet »Tæt på Sandheden« på DR2 benyttede sig af deep fake-video i lørdagens udsendelse. I indslaget har to skuespillere fået henholdsvis statsminister Mette Frederiksen (S) og klimaminister Dan Jørgensen (S) redigeret oven på deres egne ansigter på en måde, der gjorde Berlingskes filmanmelder »syg i hjertet«.

»Det, der sker med deep fakes, er, at man tager en andens digitale dna og laver en klon. Det kan være etisk problematisk at bruge et andet menneske som hånddukke,« siger Christiane Vejlø.

»Teknologien er på vej til at blive så god, at vi snart ikke længere vil kunne se forskel på, hvad der er falsk, og hvad der er rigtigt. Det er enormt nemt at misbruge.«

De fleste er vant til at tage det, de læser, med et gran salt og kan hurtigt aflæse, når en vellignende skuespiller laver en parodi, mener Vejlø:

»Men når vi ser noget video, vi bare ikke kan skelne fra virkeligheden, så tror vi jo på det. Vi har stadig ikke lært at forholde os kildekritisk til levende billeder.

Uviljen mod deep fake er ikke kun et spørgsmål om etik, men kan sammenlignes med den måde, mennesker opfatter robotter på, mener Christiane Vejlø: »Man kan se, at folk synes, robotter er spændende, sjove eller brugbare til et vist punkt. Men når de kommer for tæt på at ligne et menneske uden helt at være det, begynder vi at føle afsky.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg.

Ikke alle kan se forskel

»Tæt på Sandheden«-vært, Jonatan Spang, forsvarede tirsdag sin brug af deep fake-teknologi med, at det burde være klart for alle, at det ikke var tale om, at hverken stats- eller klimaminister bandede højlydt og befamlede baguettes for rullende kameraer.

»Skuespillerne bruger deres egne stemmer. Så er der det, at de optræder i et format, der er tydeligt satirisk. Og så er selve handlingen skruet op på en måde, jeg ikke forestiller mig, foregår i den virkelige verden,« sagde Jonatan Spang.

»Det er forskel på at bruge det som her, hvor jeg synes, det er tydeligt, at det er for sjov – og decideret at bruge det for at snyde nogen. Det er jo ikke det ærinde, vi er ude i.«

Men selvom Spangs video er en smule rustik og for mange let at gennemskue, er Christiane Vejlø fuldstændig sikker på, at der var nogen, der ikke forstod den.

»Der er mennesker, blandt andet de svagtseende, som ikke kan se forskel. En del af befolkningen aner slet ikke, at det her findes. Hvis man ikke ved det, hvordan skulle man så overhovedet forestille sig en situation, hvor det ikke var Mette Frederiksen,« spørger hun.

Christiane Vejlø, medlem af Dataetisk Råd

»Det, man laver, kan blive plukket ud og brugt i en anden kontekst. Det giver mening at have et vandmærke på videoen eller en form for varedeklaration. Det kan måske fjernes, men man har et etisk ansvar for at gøre så meget, man kan, for at undgå det.«


Elektronista-direktøren mener ikke, at det skal være helt forbudt at bruge deep fake i satireøjemed. Satire skal have meget bredere rammer end så meget andet. Men en enkelt bid af en hel udsendelse kan bruges i en helt anden sammenhæng, ligesom DR selv har lagt det omtalte klip på Facebook.

»Internettet er fragmentarisk. Det, man laver, kan blive plukket ud og brugt i en anden kontekst. Det giver mening at have et vandmærke på videoen eller en form for varedeklaration. Det kan måske fjernes, men man har et etisk ansvar for at gøre så meget, man kan, for at undgå, det bliver misforstået – også i et satirisk univers,« siger hun.

Anledning til at tage emnet op

Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, og ifølge Christiane Vejlø er ministerparodien en god anledning til at tage emnet op.

»Det er ikke en katastrofe, at »Tæt på Sandheden« har gjort det. Der skal også være plads til, at man prøver det og ser, hvordan det virker på folk. Jeg kan se på Twitter, at der er mange, der ligesom mig elsker programmet, men rykkede frem i stolen og tænkte, at der var noget uhyggeligt ved det her,« siger hun.

En samtale om brugen af deep fake ville ikke være uvæsentlig at have i Dataetisk Råd, mener Vejlø. For eksempel kunne man sammensætte en rådgivende gruppe på samme måde, som da SmitteStop-appen skulle lanceres, og man ønskede at undgå overvågning og deling af privatdata.

»Der skal helt klart være nogle overvejelser og regulering her. Igen siger jeg ikke, at det slet ikke skal bruges i satiriske sammenhænge, men der skal være en overordnet linje, hvor man ikke altid bare kan tage et menneskes ansigt og bruge det, som man vil. Vi skal have øje for, hvilke konsekvenser der kan være ved at bruge teknologien i forskellige sammenhænge,« siger hun.