Jonatan Spang forsvarer brug af falsk Mette Frederiksen: »Det er den eneste måde, vi kan få hende med i programmet«

Hverken DRs satireredaktør eller Jonatan Spang genkender, at det er »en uetisk og hæslig forurening af vores billedverden« at bruge den såkaldte deepfake-teknologi i et satireprogram.

»Jeg må sige, at jeg synes, vi prøver at lave et virkelig gennemarbejdet og faktatjekket satireprogram hver uge. Jeg synes sgu ikke, vi bidrager til misinformation i stor stil,« siger Jonatan Spang efter kritik af hans brug af deepfake-videoer i »Tæt på Sandheden« på DR2. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bjarne Bergious Hermansen

»Folkelig? Kan jeg ikke bare kaste en fucking håndbold eller spise en flæskestegssandwich?« spørger Mette Frederiksen (S) og ser hånligt ned på de brød, det skal forestille, at hun har bagt.

Bag kameraet assisterer en nervøs, men opstemt Dan Jørgensen (S) statsministeren i at lægge ansigtet i de helt rette nordjyske folder.

Satireprogrammet »Tæt på Sandheden« på DR2 med Jonatan Spang ved roret skulle angiveligt være kommet i besiddelse af råbånd, der viser, hvordan hjemmebagte baguettes endte på statsministerens Instagram-profil.

Der er bare lige det, at hverken stats- eller klimaministeren har medvirket i videoen, selvom det til forveksling ser sådan ud.

Indslaget gør brug af såkaldt deepfake-teknologi. To skuespillere har med digital snilde fået monteret ministeransigter oven på deres egne. Fra Mette Frederiksens deepfakede mund kommer satireholdets replikker ud på en måde, der giver Berlingskes filmanmelder myrekryb:

»Deepfakede scener med virkelige personer er en hæslig og uetisk digital forurening af vores verden. I værste fald fører det til en form for ligegyldighed over for sandhedsværdien ved personers udsagn. Jeg synes ikke, at et public service-medie som DR bør lægge platform til det,« skrev journalist Kristian Lindberg i en mediekommentar mandag.

Eksperter har før advaret mod brug af teknologien, fordi den risikerer at underminere tilliden til medier såvel som politikere. I takt med at den kunstige intelligens bliver mere virkelighedstro og nem at bruge, bliver det nemlig sværere at skelne mellem det kunstige og det virkelige.

Har ikke til hensigt at narre nogen

Der er ikke nogen grund til, at »Tæt på Sandheden« ikke skulle bruge deepfake i denne sammenhæng, mener vært og komiker Jonatan Spang.

»Vi har selvfølgelig gjort os nogle tanker om at bruge det. Vores vurdering er, at det er tydeligt, at det er satire,« siger han og fortæller, at der er flere grunde til, at han mener, de manipulerede ministre er lette at gennemskue:

»Skuespillerne bruger deres egne stemmer. Så er der det, at de optræder i et format, der er tydeligt satirisk. Og så er selve handlingen skruet op på en måde, jeg ikke forestiller mig, foregår i den virkelige verden.«

Jonatan Spang, vært, »Tæt på sandheden«

»Man kunne have skrevet det på skærmen, så det stod og blinkede. Det kunne man godt. Havde det været mindre sjovt? Ja, det havde det måske.«


»Tæt på Sandheden« har ikke til hensigt at narre nogen, og det er afgørende for Jonatan Spang:

»Det er forskel på at bruge det som her, hvor jeg synes, det er tydeligt, at det er for sjov – og decideret at bruge det for at snyde nogen. Det er jo ikke det ærinde, vi er ude i. Hvis det viser sig, at det ikke er aflæseligt for folk, så kan vi jo have en snak om det,« siger han.

»Man kunne have skrevet det på skærmen, så det stod og blinkede. Det kunne man godt. Havde det været mindre sjovt? Ja, det havde det måske,« siger Jonatan Spang.

Ifølge værten på »Tæt på Sandheden« er en digitalt manipuleret Mette Frederiksen sandsynligvis det tætteste på den sande udgave, vi får at se i programmet.

»Er du gal, vi har inviteret hende. Til alle mulige helt ufarlige ting. Vi har også forsøgt at give hende en stor romkugle. Den ville hun ikke tage imod, så vi endte med at give den til Bjarne Corydon i stedet,« siger Jonatan Spang.

Satire en varedeklaration i sig selv

DR2 har tradition for at afsøge nye veje inden for både genrer og formater, mener Peter Gren Larsen, satireredaktør i DR Medier og redaktør på »Tæt på Sandheden«. Det skriver han i et e-mailsvar til Berlingske:

»Gennem historien har satirikere generelt altid leget med og udfordret kunsten at ligne den som parodien eller satiren sigter på. Enten ved at overdrive træk med sminke, kostume, dukke, maskeversioner eller som lookalike, hvor man forsøger at komme så tæt på den omhandlede karakter som muligt,« skriver Peter Gren Larsen i et e-mailsvar til Berlingske.

Han mener, at deepfake-teknologien er endnu et redskab i satirikerens værktøjskasse, »som selvfølgelig skal anvendes med stor omtanke, hvilket også er gjort i dette tilfælde«.

»Her er den brugt meget velovervejet og i en passende kontekst, hvilket det naturligvis kræver. Det formål, som vi benytter den til, er udelukkende satirisk på en måde, som ikke efterlader nogen som helst tvivl om, hvorvidt det er virkelighed eller ej. Vi er meget opmærksomme på netop det forhold, at det skal være tydeligt for enhver, at der er tale om satire,« skriver Peter Gren Larsen.

»For at imødekomme det forhold er der også taget det ekstra hensyn, at indslaget skal kunne forstås efter hensigten ikke kun i sammenhæng med programmet, men også hvis man ser indslaget selvstændigt uden et oplæg. Også her fremgår det klart og tydeligt, at der er tale om efterligning og satire, uden fare for at kunne misforstås,« mener han.

»Derudover er satire altid en form for varedeklaration i sig selv, da man sammen med seeren har den kontrakt, at der bliver gjort grin med virkeligheden. Som både titlen og Jonatan Spang siger det i hvert program, så er det ikke hele sandheden, men allerhøjest tæt på, hvilket er essensen af samfundssatire som genre,« lyder det i det skriftlige svar fra DR Mediers satireredaktør.