Ekspert om kæmpehit på Facebook: »Personligt ville jeg ikke videregive et foto af mig selv«

Den russiske app FaceApp er blevet et gigantisk sommerhit på Facebook og Instagram. Men person-datasikkerheden kan være i fare for de mange tusinder, der via app'en har manipuleret deres ansigter ældre. Dansk sikkerhedsrådgiver opfordrer til forsigtighed.

Berlingskes teaterredaktør, Jakob Steen Olsen, har prøvet FaceApp og skriver på Facebook: »Det bedste ved den omsiggribende FaceApp, der ved et klik tilbyder en skræmmende plausibel fremskrivning af ens udseende, er, at man drager et lettelsens suk, når man vender tilbage til originalbilledet. Pludselig får man lov til at føle sig henrivende ung igen.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Jakob Steen Olsen

Et nyt viralt fænomen, FaceApp, har bredt sig med lynets hast på sociale medier som Facebook og Instagram.

FaceApp er en gratis app, som kan manipulere et ansigtsfoto og gøre det f.eks. ældre. Man lægger et ansigtsfoto ind i app'en, som derefter viser ansigtet som ældre. Det er sjovt og ser uhyggeligt realistisk ud: Man får mere fyldige kinder, plettet og rynket hud, tungere øjenlåg, højere hårgrænse, og huden på halsen bliver mere rynket og hængende.

FaceApp bruger kunstig intelligens til at forvandle et foto, så personen på billedet via en palet af filtre kan skifte hårfarve, køn eller hudfarve. Særligt app'ens alderfilter, som kan skabe et billede af en person som ældre, er blevet populær denne sommer.

Sådan ser FaceApp ud, når man har dowloadet den til sin mobil. Fold sammen
Læs mere
Foto: KIRILL KUDRYAVTSEV.

FaceApp er udbredt og ligger i øjeblikket på fjerdepladsen på iTunes hitliste over de meste brugte gratis apps. App'en blev lanceret i 2017, men det er først nu, at den er slået igennem. Årsagen er, at den er blevet stærkt forbedret, så billedmanipulationerne nu virker stærkt realistiske.

Men der er rejst tvivl om datasikkerheden i FaceApp. App'en er udviklet af et selskab med base i Sankt Petersborg, og kritikere spørger bl.a., om selskabet bag app'en får adgang til brugernes billedarkiv på mobiltelefonen, hvis de uploader et foto i app'en. Der er også bekymring for, at selskabet bag app'en gemmer det foto, som uploades.

Disse bekymringer afspejler både den generelle fokus på datasikkerhed og brug af private oplysninger samt fokus på Rusland, som i flere tilfælde har brugt sociale medier til misinformation.

I USA har senator Chuck Summer ifølge nyhedsbureauet AP bedt FBI om at undersøge, hvorvidt FaceApp udgør en risiko for den nationale sikkerhed og for millioner af amerikanske borgeres personlige datasikkerhed. Han finder det »dybt problematisk«, hvis følsomme personlige oplysninger bliver givet videre til »en fjendtlig udenlandsk magt, som er aktiv involveret i cyber-fjendtlige aktiviteter rettet mod USA«. I et brev til FBI skriver han også, at FaceApps aktiviteter kan være bekymrende  i en tid, hvor nye teknologier med ansigts-genkendelse vinder frem.

Den administrerende direktør for FaceApp, Yaroslav Goncharov, afviser ifølge The Guardian disse bekymringer. Han siger, at den enkelte bruger af app'en selv vælger et enkelt foto, som via mobiltelefon uploades til den server, som foretager billedemanipulationen, og at denne proces ikke giver FaceApp adgang til brugeres billedbibliotek.

Den amerikanske senator Chuck Schumer har bedt FBI undersøge FaceApp i forhold til datasikkerhed. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonathan Ernst.

Goncharov siger, at billederne ikke overføres til Rusland, men behandles i en cloud, som styres af amerikanske selskaber, Amazon og Google.

»Vi kan lagre et uploaded foto i denne cloud. Hovedårsagen til dette er (...), at vi vil være sikre på, at brugere ikke uploader billedet gentagne gange for hver redigeringsproces. De fleste billeder fjernes fra vores servere inden for 48 timer,« siger Yaroslav Goncharov, som afviser, at selskabet sælger eller deler data med tredjemand.

»Jeg ville ikke gøre det«

Vanja Cosic, iværksætter, softwareudvikler og underviser i digital sikkerhed og privacy i rådgivningsfirmaet Cybernauterne, siger, at man altid skal være forsigtig med at installere gratis apps, fordi man siger ja til, at de bruger personlige oplysninger som f.eks. locations-data.

»Man skal lade være med at bruge alle disse hyggelige og sjove apps, hvis man er bekymret for sit privatliv. Men jeg mener ikke, at FaceApp er verdens største sikkerhedstrussel. Man oploader et billede af sig selv og giver afkald på rettighederne til det og det manipulerede billede. Man giver FaceApp »uigenkaldelig« tilladelse til at eje og bruge billederne. Det kan man se i deres privatlivspolitik. Det er helt et almindeligt krav i forhold til denne slags app's. Man gør det samme hos Facebook, Snapchat og Google. Når denne app har givet anledning til debat, skyldes det, at det er en russisk baseret virksomhed, og derfor er folk mere bekymrede, end når populære amerikanske tjenester gør præcis det samme,« siger Vanja Cosic.

Vanja Cosic

»Personligt vil jeg ikke ikke videregive et foto af mig selv mod at kunne se, hvordan jeg kommer til at se ud som gammel.«


Spørger man ham, hvordan man kan udvise forsigtighed i forhold til gratis apps, siger han, at det kedelige svar er, at man skal lade være med at downloade dem.

»Man kan aldrig vide, hvad virksomhederne bruger deres data til. Man kan ikke vide, om de kun uploader data til en server og senere sletter dem igen, eller om de bruger dem til noget andet. Man skal selv vurdere, om man vil have, at f.eks. Facebook eller FaceApp skal vide noget om en. Det er en afvejning. Personligt vil jeg ikke ikke videregive et foto af mig selv mod at kunne se, hvordan jeg kommer til at se ud som gammel. Det er ikke, fordi det er en russisk virksomhed, men fordi det er en virksomhed, som jeg ikke kender,« siger Vanja Cosic.

Han siger, at FaceApp f.eks. ville kunne bruge de mange billeder til at udvikle algoritmer til ansigts-genkendelse. App'en har haft mange millioner brugere, og det giver enorme mængder af data til at forbedre programmer for ansigtsgenkendelse.