Enhedslisten vil have fjernet en mindeplade fra Peter von Scholtens (1784-1854) grav.
Peter von Scholten, der var guvernør i Dansk Vestindien, er begravet på Assistens Kirkegård på Nørrebro. På mindepladen, der er fra 1973, står der, at han »ærefuldt bragte (...) slaveriet til ophør i vor tropebesiddelse«.
Men skiltet »er en nedtoning af hans rolle som håndhæver af den koloniale undertrykkelse«, skriver Enhedslisten i et forslag til Teknik- og Miljøudvalget i København.
Gorm Anker Gunnarsen, der er medlem af Teknik- og Miljøudvalget og historielærer på Christianshavns Gymnasium, forklarer, hvorfor hans parti mener, at mindepladen skal fjernes.
»Det skal vi, fordi det ville være en fornuftig ting at sætte det skilt på museum. Det er også for at se på, hvordan vi opfatter vores fortid. Når man laver forklarende skilte, kan det blive for meta, hvis man skal tilføje endnu et skilt, der kan forklare, hvorfor det nuværende skilt, der blev sat op i 1973, ikke længere flugter med vores nuværende forståelse af historien,« siger Gorm Anker Gunnarsen.
Men det er jo ikke kommunens skilt? Det er jo et privat skilt, betalt med fondsmidler?
»Det har vi selvfølgelig undersøgt på forhånd. De private ejere er indstillet på at fjerne skiltet, så kommunen er bemyndiget til at fjerne det.«
Der er en verdensomspændende debat om at fjerne monumenter fra slavetiden, og ...
»Det er ikke et monument, vi fjerner, det er et tolkende skilt, vi vil fjerne, fordi vi har lært mere, end vi vidste for 50 år siden.«
Den forklaring holder ikke
Det, jeg ville spørge om, var, om Enhedslisten har ledt længe efter noget fra kolonitiden, man kunne fjerne i København?
»Nej.«
Hvordan blev I opmærksomme på skiltet?
»Vi havde i 2017 en ret omfattende markering af Danmarks salg af Dansk Vestindien, som i øvrigt stadig er en koloni, bare med USA som kolonimagt. I forbindelse med den markering fik vi skabt den opmærksomhed, der ledte til, at 'Freedom' nu står på Asiatisk Plads og anerkender de slavegjorte vestinderes egen kamp for frihed. Hvis man skal se nøgternt på det, så var hovedaktørerne i afskaffelsen af slaveriet de mennesker, der med stor risiko for eget liv stillede sig op i Frederiksted og krævede deres egen frihed så eftertrykkeligt, at der reelt ikke var andre muligheder end at afskaffe slaveriet.«
Det fortjener selvfølgelig anerkendelse, men nu er det jo ikke deres grav, det her skilt er ved?
»Det er det ikke, nej. Men når et skilt tilskriver en bestemt historisk begivenhed en bestemt tolkning, som i dag er utidssvarende, så synes jeg, man bør overveje at sætte et nyt skilt op. Men da det er en kirkegård, kan man ikke have alt for megen metahistoriografi. Skiltet er ikke et monument, det er en forklaring på, hvad vi ser. Og den forklaring holder ikke, og derfor vil vi fjerne skiltet. Skiltet har jo en bestemt opfattelse af hans rolle i historien.«
Der er jo mange ting i bybilledet, som er gammeldags. Man kan endda læse på skiltet, hvornår det er sat op. Tror du ikke, at folk godt kan forstå, at tiderne ændrer sig, og at man engang har set anderledes på tingene?
»Det er ikke kun tiderne, det handler om. Det handler også om, hvem der anerkendes. Peter von Scholten har som mange andre danskere efterkommere i både Dansk Vestindien og Danmark. Og det her skilt viser ikke respekt over for en del af de efterkommere. Der mangler en tolkning, der muliggør, at de såkaldt uægte efterkommere bliver set – også som en del af afskaffelsen af slaveriet. Vestinderne har aldrig set opgøret med slaveriet som en gave fra Peter von Scholten.«
Danskerne deltog i »slaveavlen«
Selvom von Scholtens beslutning om at afskaffe slaveriet blev tvunget frem af protester og oprør, så var det vel stadig hans beslutning, som han traf på trods af kongelige ordrer. Det er vel et faktum?
»Det er korrekt, at han ikke måtte afskaffe slaveriet for kongen. Jeg synes ikke, man skal storme eller fjerne hans monument. Jeg kan ikke se en bedre løsning, end at gravmonumentet skal stå for sig selv, og så må folk selv opsøge viden om von Scholten. Måske kunne man skrive om historien på en anden måde på selve kirkegården, men grunden til, at forslaget indebærer en fjernelse, er, at det bliver lidt for konstrueret at have flere forskellige forklaringer på en kirkegård.«
Når man skriver en nekrolog, ville man oftest holde en positiv tone. Kan skiltet ved hans grav ikke sammenlignes med en nekrolog?
»Man skal også nævne de efterladte i en nekrolog. Og noget af det, de er mest kede af på Jomfruøerne, det er, at de ikke bliver anerkendt som vores fætre og kusiner, for det er de. Peter von Scholtens efterkommere bor jo på øerne. Mange af de i Danmark gifte mænd, der var derovre, deltog aktivt i 'slaveavlen'. Det her er en anerkendelse af, at når vi siger 'vi', mangler vi at omtale 'de andre', altså efterkommere af de slavegjorte og slaveejernes fælles børn. Omtalen af 'vor tropebesiddelse' på skiltet er netop besidderisk og mangler en identifikation af de andre, som vi har slægtskab med, uanset om man bor på Dronningensgade på Christianshavn eller på Dronningensgade i Christiansted.«
På Frihedsstøtten ved Vesterport, der markerer stavnsbåndets ophævelse, er det også kongen, der står som den, der frigav bønderne. Skal den også flyttes på museum?
»Der er ikke et forklarende skilt. Jeg er ikke ude på, vi skal storme monumenter. Så skulle vi for eksempel også gøre op med Frederik 7. som »Grundlovens giver«, og det er alt, alt for radikalt for min smag. Det, jeg er ude på, er at vi skal have tidssvarende historiske forklaringer.«
Mindepladen, der altså blev sat op i 1973, blev doneret af Fonden til Fædrelandets Vel, som siden er blevet optaget af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond. Ifølge Enhedslisten er fonden indforstået med, at mindepladen tages ned.
Mindepladens fremtid skal besluttes mandag 7. juni på et møde i Teknik- og Miljøudvalget.
